[[Fil:IRHT 126277-p.jpg|thumb|left|upright=1.2|Eleazar Makabæeren dræber en krigselefant og bliver knust under den (Miniature fra manuskriftet ''Speculum Humanae Salvationis''). Kunstneren har næppe med egne øjne set elefanter.]]
Brugen af krigselefanter bredte sig yderligere de følgende år. Alexanders generaler, [[diadokerne]], der kæmpede om riget efter hans død, brugte hundreder anaf indiske elefanter i deres krige, og især [[Seleukiderne]] var berømte for deres brug af dyrene, der primært blev hentet i det nuværende Indien. Krigen mellem Seleukiderne og Magadha 305-303 f.Kr. endte faktisk med, at Seleukididerne opgav store landområder mod øst, mod til gengæld at få 500 krigselefanter<ref>Fox, 2006.</ref>, og det var blot en lille del af Magadhas samlede styrke, der var på op mod 9.000 elefanter, hvis man skal tro beretningerne.<ref>[[Plinius den Ældre]], ''[[Naturalis Historia]]'' VI, 22.4.</ref> [[Seleukos 1. af Seleukideriget|Seleukos Nikator]] havde stor glæde af disse elefanter i [[slaget ved Ipsos]] i 301 f.Kr. Senere er der beretninger om, hvordan det Seleukidiske rige gjorde brug af elefanter i nedkæmpelsen af Makabæernes oprør (167-160 f.Kr) i det nuværende [[Israel]]. Elefanterne var frygtindgydende modstandere for de let bevæbnede jødiske oprørere. Den yngste af Mattahias' fem sønner, Eleazar Makabæeren, fældede et af dyrene i slaget ved Beth Zechariah. Han stak et spyd op i maven på en elefant i troen på, at den bar kong Antiochus VI. Det gjorde den ikke, og bedriften kostede Eleazar livet.<ref>Makabæernes første bog, 6:43-46.</ref>
[[Fil:The phalanx attacking the centre in the battle of the Hydaspes by Andre Castaigne (1898-1899).jpg|right|thumb|upright=1.35|Denne illustration fra slutningen af det 19. århundrede viser, hvordan kunstneren André Castaigne forestillede sig [[Alexander den Store]]s sejr i kamp mod krigselefanter i slaget ved floden [[Jhelum|Hydaspes]]. (''Bemærk ligheden i kompositionen med den øverste illustration på siden.'')]]
