Individualistisk anarkisme: Forskelle mellem versioner

I det personlige oprør forsøger man ofte i stedet for politisk aktivisme i højere grad at skabe sit eget liv udenom det alment accepterede, der er kendetegnet af anerkendelse for samfundets normer og love, som regnes for at underordne individet til et prædetermineret levned i strid mod dets naturlige krav på ejendommelighed og med henblik på at tilfredsstille en elite eller - som Stirner så det - en abstrakt og for virkeligheden urepræsentativ tanke, der selv ikke tjener noget andet end sig selv. Individualistisk anarkisme har historisk været domineret af en socialistisk overbevisning, hvor afskaffelsen af den private kapital regnes som en spontan konsekvens af den menneskelige vilje og de økonomiske love i et samfund bestående af frigjorte individer. Hovedsageligt har dette været en markedsdrevet socialisme, hvor virksomheder og banker er kooperativt ejet og styret af sine arbejdere eller medlemmer.

 

 

Omkring midten af det 20. århundrede opstod en ny undergren af individualistisk anarkisme, [[anarko-kapitalisme]], som økonomen [[Murray Rothbard]] ofte ses som grundlægger af. Ideologien er resultatet af en sammenblanding af den [[den østrigske skole|den østrigske økonomiske skole]] og individualistisk anarkisme, men er hos øvrige anarkistiske bevægelser ikke anerkendt som sand anarkisme. Hos socialanarkister skyldes det, at kapitalisme i sig selv er set som en autoritær hierarkisk samfundsorden, der ikke er kongruent med den almene anarkismes anti-hierarkiske krav. Mange individualistiske anarkister mener dog, at privat ejerskab af kapital, der er kapitalismens definitive aspekt, kommer fra restriktioner på den frie konkurrence. Hvis alt statsligt intervention i markedet ophørte ville kapitalismen derfor udkonkurrere sig selv. Den fundamentale teoretiske forskel på anarko-kapitalismen og de øvrige individualistiske anarkistiske skoler er værditeori. Anarko-kapitalisterne, der hovedsageligt består af tilhængere af den østrigske skole eller den [[neoklassisk økonomi|neoklassiske]] [[chicagoskolen (økonomi)|Chicagoskole]], har taget afstand fra arbejdsværditeorien og har adopteret den nu paradigmatiske subjektive værditeori. Arbejdsværditeorien har været fundamentet for mange øvrige individualistiske anarkisters overbevisning om, at kapitalismen er afhængig af en markedsintervenerende institution som staten, der begrænser prisernes mulighed for at bevæge sig mod det ligevægtspunkt, der er styret af de økonomiske love om udbud og efterspørgsel. Andre socialistiske markedsanarkister som [[Silvio Gesell]] har taget afstand fra alt værditeori, og Max Stirners filosofi vedrørende ejendomsret kan også fortolkes som at være økonomisk værditeori modstridende. "Jeg forordner ingen ret, derfor behøver jeg heller ikke at anerkende nogen. Hvad jeg formår at tiltvinge mig, det tiltvinger jeg mig, og hvad jeg ikke tiltvinger mig, det har jeg ingen ret til; jeg trøster mig ikke med min ufortabelige ret, og jeg bryster mig heller ikke af den." <ref>Stirner, Max: Den eneste og hans ejendom, side 217, 1999 oversættelse af Fritz Wolder</ref>