Formålet med isolationsfængsling er typisk [[strafferet]]sligt begrundet i hensynet til [[politi]]ets efterforskning eller hensynet til samfundets sikkerhed.
I 1800-tallet begrundede religiøse bevægelser i [[USA]] denne form for fængsling med hensynet til straffefangers personlige udvikling, idet disse under rolige former ville forbedre sig gennem [[Bod (teologi)|bod]] og [[bøn]].<ref>[{{Cite web |url=http://menneskeret.dk/nyheder/arkiv/nyheder+2003/fra+forbedringshus+til+supermax; |title=Institut for menneskerettigheder (2003)] |access-date=11. december 2010 |archive-date=30. juni 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150630113857/http://menneskeret.dk/nyheder/arkiv/nyheder+2003/fra+forbedringshus+til+supermax; |url-status=yes }}</ref> De to ledende bevægelser var Filidelfia-modellen og Auburn-modellen, der begge inspirerede flere europæiske lande til en reformering af fængselsvæsnet. Filidelfia-modellen havde sit grundlag i den religiøse bevægelse [[kvæker]]ne og lagde op til streng isolation af fangerne, således at disse gennem selvindsigt fik tid og lejlighed til at sone forbrydelsen og til gennem bl.a. bibellæsning at opnå en højere religiøs bevidsthed. Efter Filidelfia-modellen skulle fangerne isoleres i egen celle dag og nat. Auburn-modellen var baseret på tilsvarende tanker, men lagde dog også vægt på punktlighed og arbejdsomhed, og lod derfor fangerne arbejde sammen i fælleslokaler om dagen, hvor der dog skulle være fuldstændig tavshed.
I Danmark gav de to bevægelser grundlag for opførelsen af to helt nye fængsler; et tugthus i Horsens anlagt efter Auburn-modellen og et forbedringshus i Vridsløselille anlagt efter Filadelfia-modellen. De to fængsler stod færdige i 1853 (Horsens) og i 1859 (Vridsløse).
Linje 20:
== Dansk retspraksis ==
Internationale eksperter har ved flere lejligheder, senest i 2008 rettet kritik mod Danmark for brugen af isolationsfængsel.<ref>[{{Cite web |url=http://www.menneskeret.dk/files/pdf/The%20Istanbul%20Declaration%20-%20Published%2017%20June%202008.pdf |title=Istanbul-erklæringen] |access-date=11. december 2010 |archive-date= 3. september 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100903022839/http://www.menneskeret.dk/files/pdf/The%20Istanbul%20Declaration%20-%20Published%2017%20June%202008.pdf |url-status=yes }}</ref>
De danske myndigheder har taget forskellige initiativer for at imødekomme kritikken.
