København: Forskelle mellem versioner

[[Christian 4.|Christian IV]] fik stor betydning for København. Under ham blev byens gamle mure, der hidtil havde ligget langs [[Gothersgade]] omkring 1647 flyttet,<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/gothersgade Om [[Gothersgade]] i 1647]</ref> så de gik langs den nuværende jernbanelinje mellem Nørreport og Østerport udenom det af Christian IV nyanlagte [[Nyboder]]. [[Københavns volde]] blev også udvidet med forsvarsanlæg af det nyanlagte område [[Christianshavn]].

Danmark og København var efter de tumultariske begivenheder i årene op til 1814 endt som et lille, fattigt land.<ref>[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/freden-i-kiel-14-januar-1814/ danmarkshistorien.dk] [[Kieler-freden]] og Danmark som lille og fattigt</ref> Der var derfor ikke umiddelbart råd til at genopbygge de offentlige bygninger, der var blevet ødelagt af bombardementet, som Vor Frue Kirke og [[Københavns Universitet|universitetet]], før et godt stykke op i 1800-tallet. Da der endelig kom gang i økonomien, affødte dette en enorm udvikling og det meste af Københavns indre by er præget af genopbygningerne efter brandene og bombardementet. Kulturelt set kom København til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker, [[Den danske guldalder|Guldalderen]], som prægedes af bl.a. [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansen]], [[Bertel Thorvaldsen]] og [[Søren Kierkegaard]].<ref>[http://www.guldalder.dk/ www.guldalder.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20020127000149/http://www.guldalder.dk/ |date=27. januar 2002 }} Om Guldalderen</ref> Herefter fulgte [[Industrialiseringen i Danmark|industrialiseringen]] i anden halvdel af det 19. århundrede. Efter en stor [[Koleraepidemien i København 1853|koleraepidemi i 1853]] besluttede man endelig at nedlægge de gamle volde.<ref>[{{cite web | url = https://kbh.systime.dk/?id=270] | titel = Om Københavns volde og nedlægningen. Hentet| hentet = 2021-04-13}}</ref>

I 2020 blev København ligesom resten af Danmark og resten af verden ramt af [[Coronaviruspandemien]]. Myndighederne anbefalede hjemmearbejde og lukkede forlystelseslivet ned.<ref>[https://www.kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo [[Københavns Kommune]] om Coronahåndtering]</ref>

De naturhistoriske museer er repræsenteret med [[Botanisk Have (København)|Botanisk Have]], [[Geologisk Museum]] og [[Zoologisk Museum]]. De tre museer har indgået et samarbejder, [[Statens Naturhistoriske Museum]]og forventes samlet i en bygning ved Botanisk have i 2024 som et nationalt naturhistorisk museum.<ref>[{{cite web | url = https://nyt.snm.ku.dk/] | titel = Nyt Naturhistorisk museum 2024. Hentet| hentet = 2021-04-11}}</ref> [[Eksperimentarium]] og [[Tycho Brahe Planetarium]] omhandler [[fysik|generel fysik]] og [[astronomi]].

Udover parker har byen nogle meget åbne naturområder, hvor det største er [[Amager Fælled]] på 223 ha.<ref>[{{cite web | url = https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/amager-faelled/] | titel = Amager Fælled | udgiver = Naturstyrelsen}}</ref> Amager Fælled består af ca. en fjerdel oprindelig strandeng og tre fjerdele opfyldt havbund. Fælleden er løbende blevet indskrænket og har afgivet arealer til bl.a. [[Ørestad]] og boldbaner. Der er pt. ved at blive gjort klar til at blive bygget i den sydlige del. Dette byggeri skaber ([[pr. 2021]]) meget debat i særligt de københavnske medier og i den københavnske politik.<ref>[https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/trods-drama-og-stemmeflirt-i-11-time-flertal-vedtager-endeligt-byggeri-paa-laerkesletten-paa-amager-faelled] Om Amager Fælled og byggeri på Lærkesletten]</ref> Derudover er der [[Sydhavnstippen]], som er et 40 ha naturområde med masser af dyreliv og planteliv.<ref>[https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/tippen-syder/ naturstyrelsen.dk] Sydhavnstippen</ref>

</ref> Udover Noma havde København 11 restauranter, der har fået én stjerne i Michelinguiden pr. 2021.<ref name="autogeneret2">[https://guide.michelin.com/dk/en/restaurants/3-stars-michelin/2-stars-michelin/1-star-michelin?showMap=true] Michelin guide 2020 Danmark]</ref><ref name="aokmich">[http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/michelin-2010-saadan-faldt-stjernerne www.aok.dk] AOK om Michelinstjerner 2010</ref><ref>www.aok.dk, 16. marts 2010 – [http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/michelin-2010-fiskebaren-blev-overrasket Michelin 2010: Fiskebaren blev overrasket]</ref> Med 18 stjerner er København den by i Norden med flest stjerner,<ref name="autogeneret2" /> hvilket har været tilfældet i en årrække.<ref>[http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/de-nye-stjerner-paa-michelins-gourmethimmel AOK om Michelinstjerner 2008]</ref><ref>[http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/guide/michelinguiden-2009-paa-aok AOK om Michelinstjerner 2009]</ref><ref name=aokmich /> I 2016 fik [[Restaurant Geranium]] som den første danske restaurant nogensinde tre michelinstjerner (der er den højeste score), hvilket de har fastholdt siden.<ref>[https://guide.michelin.com/dk/en/capital-region/copenhagen/restaurant/geranium] Geranium på Michelin-guide]</ref><ref>{{cite web | url = http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-geranium-er-danmarks-foerste-trestjernede-michelin-restaurant | publisher = [[DR]] | date = 2016-02-24 | title = Geranium er Danmarks første trestjernede Michelin-restaurant }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://pleasure.borsen.dk/gourmet/artikel/1/320418/tre_michelin-stjerner_til_geranium_-_opdateret_1014.html |title="Så lykkedes det endelig" - Tre Michelinstjerner til Danmark<!-- Bot genereret titel --> |access-date=19. november 2019 |archive-date=12. juni 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180612140018/http://pleasure.borsen.dk/gourmet/artikel/1/320418/tre_michelin-stjerner_til_geranium_-_opdateret_1014.html |url-status=yes }}</ref>