Hooliganisme i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Historie: Sorte Fredag. |
→Historie: Hooliganregisteret. |
||
Linje 7:
I 1990'erne kom der øget fokus på hooliganisme i forbindelse med fodboldkampe i Danmark.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=81}} I den første halvdel af 1990'erne fandtes hooliganisme primært omkring de [[københavn]]ske klubber [[BK Frem]], F.C. København og Brøndby IF.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=81}} For de to sidstnævnte klubbers vedkommende var det henholdsvis i form af grupperne Copenhagen Ultras og South Side Brigade.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=81}} Uroligheder mellem netop disse grupperinger betød, at politiet med inspiration fra engelsk fodbold begyndte at risikovurdere kampe og indførte fanadskillelse på [[stadion]] ved særligt risokobetonede opgør.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=81}} Fanadskillelse blev praktiseret for første gang ved en kamp mellem BK Frem og FCK den 11. oktober 1992.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=81}} Få år efter blev konceptet udvidet til at gælde efter kampen ved, at tilhængere af udeholdet skulle blive på stadion, indtil hjemmeholdets fans var kommet på behørig afstand.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=82}}
Ifølge medierne gjorde hooliganismen for alvor sit indtog i Danmark, da FCK og Brøndby spillede i [[Parken]] fredag den 23. september 1994.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=82-83}}<ref name="ekstrabladet.dk_2004-09-22">{{cite news |title=Sorte fredag |url=https://ekstrabladet.dk/incoming/article3083150.ece |date=2004-09-22 |work=[[Ekstra Bladet|ekstrabladet.dk]] |publisher=[[JP/Politikens Hus]] |last=Hüttel |first=Jonas |archive-url= |archive-date= |url-status=live }}</ref> På dagen, der efterfølgende blev døbt ''Sorte Fredag'', havde Brøndby IFs officielle fanafdeling, [[Brøndby Support]], arrangeret en [[optog|march]] fra [[Hovedbanegården]] til Parken.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=82-83}} På vejen mod stadion blev en [[kiosk]] bestjålet, mens [[bil]]er og [[cykel|cykler]] blev udsat for [[hærværk]].{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=82-83}} Under kampen var der flere interne slagsmål på Brøndbys tilskuerafsnit, og situationen eskalerede, da stadionkontrollørerne forsøgte at komme frem til uromagerne, hvilket fik politiet til at sætte ind med trukne [[knippel|stav]]e.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=82-83}} Da FCK kom foran 2-1 på et mål af [[Allan Nielsen]] i overtiden, opstod der igen tumult på Brøndbys afsnit, hvor sæder blev ødelagt og antændt.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=82-83}} Efter kampen fortsatte uroen på Brøndbytilhængernes vej væk fra stadion, og i alt 22 personer blev [[anholdelse|anholdt]].{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=82-83}} I lang tid blev der ikke længere afviklet Superligakampe om fredagen,{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=83}} da optøjerne til dels blev tilskrevet fans, der ikke kunne styre deres brandert.<ref name="vice.com_2017-11-03">{{cite web |title=En kort gennemgang af alle de gange, Brøndbys og FCK's fans er gået amok på hinanden på stadion |url=https://www.vice.com/da/article/ywb3gj/en-kort-gennemgang-af-alle-de-gange-broendbys-og-fcks-fans-er-gaaet-amok-paa-hinanden-paa-stadion |work=[[vice.com]] |last=Nielsen |first=Kristian Ejlebæk |date=2017-11-03 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190821122421/https://www.vice.com/da/article/ywb3gj/en-kort-gennemgang-af-alle-de-gange-broendbys-og-fcks-fans-er-gaaet-amok-paa-hinanden-paa-stadion |archive-date=2019-08-21 |url-status=live }}</ref>
=== Hooliganregisteret ===
{{uddybende|Hooliganregisteret}}
I 1999 foreslog en arbejdsgruppe under [[Rigspolitiet]] at indføre et [[hooliganregisteret|centralt register over danske hooligans]].{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=84}} Forslaget blev i første omgang afvist af den daværende justitsminister, [[Lene Espersen]] ([[De Konservative|K]]), da problemet med fodboldbøller blev vurderet til at være for lille.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=84}} Politiet udstedte og opretholdt karantæner fra stadions med hjemmel i [[restaurationsloven]], men især [[Københavns Politi]] ønskede en landsdækkende karantæneordning specifikt for fodboldfans.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=84}} En arbejdsgruppe nedsat af Rigspolitiet udgav i 2005 en rapport, der redegjorde for problemerne med fodbolduroligheder og en mindre gruppe voldelige tilhængere i særdeleshed.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=84-85}} Rapporten fremhævede behovet for en landsdækkende karantæneordning, og politiet vurderede, at der i 2005 var 300-400 personer, der var kendt for at skabe problemer ved fodboldkampe.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=85}} Rapporten førte ikke umiddelbart til lovændringer, men der blev dog påbegyndt en landsdækkende registrering af lovovertrædelser ved fodboldkampe.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=85}}
Efter uroligheder ved et derby mellem FCK og Brøndby den 30. april 2006, hvor 120 personer blev anholdt, begyndte en [[politik|politisk]] [[debat]] om et eventuelt hooliganregister.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=85}} I december 2007 blev der fremsat et lovforslag til en national karantæneordning.{{refn|group=note|name=lovforslag|Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=85}}}} Forslaget blev kritiseret af både tilhængere og [[Retssikkerhedsfonden]], da en national karantæne ville blive udløst blot ved en [[sigtelse]] uden mulighed for at [[anke]].{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=85-86}} Der blev i den endelige udformning inkluderet en ankemulighed, og ordningen trådte i kraft den 1. juli 2008.{{sfn|Joern|Havelund|2012|p=86}} Indtil den 23. januar 2013 var der blevet uddelt 94 karantæner.<ref name="dr.dk_2013-01-24">{{cite news |title=Hooliganregister har givet 94 fodboldfans karantæne |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/hooliganregister-har-givet-94-fodboldfans-karantaene |date=2013-01-24 |work=[[DR|dr.dk]] |last=Albæk |first=Mette Mayli |archive-url= |archive-date= |url-status=live }}</ref>
== Rivaliseringen mellem FCK og Brøndby ==
Line 14 ⟶ 21:
Danmarks mest markante hooligangrupperinger findes blandt tilhængere af de rivaliserende fodboldklubber F.C. København og Brøndby IF.<ref name="bt.dk_2016-09-23"/> FCK- og Brøndby-hooligans har haft adskillige konfrontationer med både [[Danmarks politi|politiet]] og hinanden. Foruden at skabe uro under de to holds indbyrdes opgør mødes disse hooligans også i arrangerede slagsmål uden for stadion.<ref name="bt.dk_2016-09-23"/> I 2016 overfaldt op mod tyve maskerede FCK-hooligans en større gruppe Brøndby-tilhængere med køller foran fangruppen Alphas klubhus, og omtrent tredive Brøndby-hooligans gengældte senere overfaldet ved at angribe en FCK-hooligan på [[Hvidovre Hospital]].<ref name="bt.dk_2016-09-23"/> I 2020 stødte omkring halvtreds FCK- og Brøndby-hooligans sammen i et aftalt slagsmål ved et [[værtshus]] på [[Vesterbro]] kort inden et derby.<ref name="ekstrabladet.dk_2020-07-13">{{cite news |title=Hooligan-slagsmål var aftalt: - Voldsparate unge mænd |url=https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/broendby/hooligan-slagsmaal-var-aftalt-voldsparate-unge-maend/8202195 |date=2020-07-13 |work=[[Ekstra Bladet|ekstrabladet.dk]] |last=Christensen |first=Stefan |archive-url= |archive-date= |url-status=live }}</ref>
== Henvisninger ==
== Noter ==
{{reflist|group=note}}
=== Referencer ===
| |||