FN's delingsplan for Palæstina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ændrede 8 ud af 9 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
m bot: delink dato-parameter i cite-skabeloner; kosmetiske ændringer
Linje 17:
Den [[29. november]] [[1947]] stemte [[De Forenede Nationer]]s ''Generalforsamling'' med 33 stemmer for, 13 imod og 10 som undlod at stemme, for en delingsplan, der skulle træde i kraft ved afslutningen på det [[Mandatområdet i Palæstina|britiske mandat]] i Palæstina. Planen blev senere kaldt '''FN's delingsplan for Palæstina''' eller '''FN's hovedforsamlings resolution 181'''. Planen anbefalede at dele det eksisterende [[Mandatområdet i Palæstina]] i to uafhængige stater, henholdsvis en jødisk og en arabisk stat.<ref>De Forenede Nationers Generalforsamling (d. 29 November 1947): [https://unispal.un.org/DPA/DPR/unispal.nsf/0/7F0AF2BD897689B785256C330061D253 Resolution 181 (II)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171010090147/https://unispal.un.org/DPA/DPR/unispal.nsf/0/7F0AF2BD897689B785256C330061D253 |date=10. oktober 2017 }} . ''Hentet 1. december 2020''.</ref>
 
Foruden at anbefale dannelsen af to uafhængige stater, anbefalede resolutionen ligeledes, at [[Jerusalem]] skulle være et "[[corpus separatum]]", under international overvågning. Forslag til de konkrete [[Grænse|grænsergrænse]]r for de to forslået stater blev endvidere udpenslet i delingsplanen. Resolutionen fremlagde endvidere en plan for gradvis udtrækning af britiske soldater fra mandatområdet, ligesom det konkret blev foreslået, at [[Storbritannien]] seneste skulle trække sig ud af Palæstina d. [[1. august]] [[1948]]. De nye stater ville opstå to måneder efter tilbagetrækningen, dog senest d. [[1. oktober]] [[1948]].
 
Resolutionen blev accepteret af [[Jewish Agency|the Jewish Agency for Israel]] på trods af, at de opfattede den som værende begrænsende. De arabiske ledere afviste resolutionen og indikerede, at de ikke var villige til acceptere nogen form for territorial opdeling og argumenterede for, at den krænkede principperne for national selvbestemmelse i [[De Forenede Nationers Pagt|FN-pagten]].
 
Umiddelbart efter vedtagelsen af resolutionen udbrød der [[borgerkrig]] mellem jøderne og araberne i Palæstina, hvilket i sidste ende resulterede i [[den arabisk-israelske krig 1948]]. Således blev FN's delingsplan for Palæstina aldrig implementeret. Endvidere skal det påpeges, at resolutioner, som er blevet vedtaget i [[FN's generalforsamling|FN's Generalforsamling]], ikke er bindende eller skal opfattes som afgørende beslutninger, men derimod blot skal anses som anbefalinger.
Linje 51:
Palæstinas areal var omkring 26.320&nbsp;km², af hvilket omkring en tredjedel var opdyrkelig. Til sammenligning tjener, at dagens Israel (i 2006) har et areal på 20.770&nbsp;km². ([[Israel#Geografi|Israels Geografi]]). Jord som var i jødisk besiddelse var steget fra 456&nbsp;km² i 1920 (altså 1,73 % af Palæstinas areal) til 1.393&nbsp;km² i 1945 (5,29 % af Palæstinas areal)<ref name = "Khalaf">Khalaf, 1991, pp. 26–27.</ref> og 1.850&nbsp;km² i 1947 (7 % af Palæstinas areal) (Avneri p.&nbsp;224).<ref name = "CIA Factbook — Israel">{{cite web
| url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/is.html
| date = [[10 August]] [[2006]]
| publisher = [[United States Central Intelligence Agency]]
| title = Israel