Jordens historie: Forskelle mellem versioner

| pages = 67–71 | chapter = Ergasts}}</ref> Efterhånden som hjernens størrelse øgedes, fødtes børn tidligere, fordi det skulle ske, før deres hoveder blev for store til at passere moderens [[bækken (anatomi)|bækken]]. Som følge heraf udviste de større [[neuroplasticitet]], så de havde større indlæringskapacitet, men til gengæld var afhængig af forældreindsats i længere tid. De sociale færdigheder blev mere og mere omfattende, sproget mere avanceret og redskaberne stadig mere udviklede. Dette bidrog alt sammen til øget samarbejde, som igen fremmede hjernens udvikling.<ref name="McNeill-7">{{cite book

| last = McNeill | first = Willam H. | authorlink = William McNeill

| publisher = Oxford University Press | location = New York | isbn = 0-19-511615-1 | chapter = In The Beginning

| page = 7

 

Den første mennesketype, der fremviser tegn på [[spiritualitet]], er [[Neandertaler]]ne, som sædvanligvis klassificeret som en selvstændig og nu uddød art. De begravede deres døde, tilsyneladende ofte sammen med mad eller redskaber.<ref name="hopfe">{{cite book

| year = 1987 | publisher = MacMillan Publishing Company | location = New York | chapter = Characteristics of Basic Religions | page = [https://archive.org/details/religionsofworld0000hopf_w0d2/page/17 17]

}}</ref> Derimod er der ikke fundet tegn på, at de havde mere udviklede forestillinger af en art, som kan sammenlignes med de tidlige [[Cro-Magnon-menneske|Cro-Magnon]]-menneskers [[Lascaux-hulerne|hulemalerier]], der nok har haft magisk eller religiøs betydning,<ref name="hopfe-19">{{cite book

| year = 1987 | publisher = MacMillan Publishing Company | location = New York | pages = [https://archive.org/details/religionsofworld0000hopf_w0d2/page/17 17]–19 | chapter = Characteristics of Basic Religions

}}</ref> og som først ses for omkring 32.000 år siden.<ref>{{cite web

{{Uddybende|Verdenshistorien|Afrika#historie{{!}}Afrikas historie|Amerika#historie{{!}}Amerikas historie|Antarktis#historie{{!}}Antarktis' historie|Eurasien#historie{{!}}Eurasiens historie}}[[Fil:Da Vinci Vitruve Luc Viatour.jpg|thumb|right|Den [[vitruvianske mand]] af [[Leonardo da Vinci]] sammenfatter fremskridtene i kunst og videnskab under [[renæssancen]].]]

 

| chapter = Memes: the new replicators}}</ref> Ideer kunne hurtigt udveksles og videregives til de følgende generationer. Den [[kulturel udvikling|kulturelle udvikling]] begyndte hurtigt at overhale den [[Evolution (biologi)|biologiske evolution]], og menneskeheden trådte ind i den egentlige [[historie|historiske]] tid. På et tidspunkt mellem 8500 og 7000 f.Kr begyndte mennesker i den [[Frugtbare halvmåne]] i [[Mellemøsten]] systematisk dyrkning af planter og opdræt af dyr: [[Landbrug]]et opstod.<ref name="Tudge">{{cite book | last = Tudge | first = Colin | authorlink = Colin Tudge | title = Neanderthals, Bandits and Farmers: How Agriculture Really Began (dansk: ''Neanderthalere, banditter og landbrugere: Hvordan landbrug virkelig begyndte'') | year = 1998 | publisher = Weidenfeld & Nicolson | location = London | isbn = 0-297-84258-7}}</ref> Dette bredte sig til omkringliggende områder og opstod måske også uafhængigt heraf andre steder, indtil de fleste ''Homo sapiens'' levede et stille liv som fastboende landbrugere. Dog opgav ikke alle samfund nomadetilværelsen, særligt ikke de, som levede i isolerede områder af kloden, som var fattige på plantearter, der kunne [[Domesticering|domesticeres]], som det f.eks. var tilfældet i [[Australien]].<ref name="diamond">{{cite book | last = Diamond | first = Jared | authorlink = Jared Diamond | title = Guns, Germs, and Steel (''Geværer, grundvilkår og stål'') | origdate = 1999-12-01 | publisher = W. W. Norton & Company | isbn = 0-393-31755-2}}</ref> I de civilisationer, som overgik til landbrug, opnåedes en relativ sikkerhed og forbedret [[produktivitet]], der gav basis for [[befolkningstilvækst]]. Landbruget betød en afgørende påvirkning, hvor mennesket begyndte at gribe ind i omgivelser og miljø som aldrig før. Overskudsproduktion af fødevarer betød, at der kunne opstå en klasse af præster og herskere, efterfulgt af en stadig stigende arbejdsdeling. Det førte til, at Jordens første [[civilisation]] opstod i [[Sumer]] i Mellemøsten i tidsrummet mellem 4.000 og 3.000 f.Kr.<ref name="McNeill-Sumer">{{cite book

 

| publisher = Oxford University Press | location = New York | isbn = 0-19-511615-1 | pages = 3–6 | chapter = Emergence and Definition of the Major Old World Civilizations to 500 B.C. (introduction) (''Opdukken af og definitionen på det vigtigste civilisationer i den gamle verden frem til år 500 f.Kr. (introduktion)'')}}</ref>

 

| pages = 295–299 | chapter = The Dominance of the West (introduction) (dansk: ''Vestens dominans (introduktion)'')

}}</ref> Fra 1914 til 1918 og fra 1939 til 1945 var nationer fra næsten alle verdens egne deltagere i [[verdenskrig]]e. [[Folkeforbundet]], som oprettedes efter [[1. verdenskrig]] var det første forsøg på at etablere en international institution, som skulle søge en fredelig løsning på tvister mellem lande. Efter at have været ude af stand til at forhindre udbruddet af [[2. verdenskrig]] erstattedes det, da denne var slut, af de [[Forenede Nationer]]. I 1992 sluttede mange europæiske nationer sig sammen i den [[EU|Europæiske Union]]. Efterhånden som transport- og kommunikationsmidlerne er blevet forbedret, sammenblandes de [[økonomi]]ske og [[politik|politiske]] forhold i nationer over hele verden mere og mere. Denne [[globalisering]] har ofte givet anledning til såvel spændinger som samarbejde.