Velfærdsmodel: Forskelle mellem versioner

Overførselsindkomster er relativt høje, og der tages hensyn til [[arbejdsløshed]] og andre former for problemer gennem en detaljeret [[socialpolitik]] og et "sikkerhedsnet". De sociale ydelser er universelle og ikke selektive, således at retten til ydelsen er ens for alle uanset [[indkomst]] eller [[præference]]r. Desuden er den skandinaviske velfærdsmodel gennem de høje omfordelinger med til at skabe en stor middelklasse{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. [[Børnefamilieydelse]]n og [[folkepensionFolkepension]]ens grundbeløb er eksempleret eksempel på universielleen universelle ydelser i Danmark, mens [[dagpenge]] ved arbejdsløshed er forsikringsbaserede. [[Børnefamilieydelse]]n var tidligere også en universel ydelse, men blev fra 2014 gjort indkomstafhængig. Det universelle velfærd bygger på en meget socialbevidst tankegang om, at et samfund fungerer bedst, når alle dets borgere har de samme muligheder. Tidligere blev Danmark brugt som et eksempel på den universelle velfærdsmodel. I dag (2021) vil man sige, at den danske velfærdsmodel deler mange træk med den universelle model. Men der er sket så mange ændringer i det danske samfund, at det universelle er blevet udvandet. Omfanget af borgere med en sundhedsforsikring og differentierede ydelser på pension og børnefamilieydelse er udtryk for en bevægelse væk fra den universelle model.