Versionen fra 1. apr. 2021, 11:08 redigér Fispaul (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.850 edits m →‎Lufthavnskoder: rettet til danske forhold ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. maj 2021, 18:33 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m Bot: fix datolink; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Incheon_International_Airport.jpg\|200 px\|thumb\|[[Incheon International Airport]] i [[Sydkorea]]]] En '''lufthavn''' er et sted hvor [[flyvemaskine\|fly]] primært bruges til ruteflyvning eller fragtflyvning eller skoleflyvning med større fly. Hovedbegrebet er en flyveplads. Underbegrebet er en lufthavn, en flyvestation eller en almen flyveplads. Linje 24: Lufthavne inddeles i instrumentlufthavne og ikke-instrumentflyvepladser. For at flyvemaskiner, som trafikerer instrumentlufthavne, skal kunne lande i dårligt vejr kræves, at der findes [[instrumentlandingssystem]]er. Det almindeligste system i dag er ''Instrument Landing System'' (ILS). ILS består i hovedsagen af tre forskellige dele. For det første findes en kurssender (''Localizer'') som er en antennr, som udsender radiobølger i landingsbanens retning for at derved give flyvemaskinen en indikation på hvor, den befinder sig i forhold til landingsbanen midterakse. Endvidere findes en såkaldt glidebane (''Glidepath'') som er en antenne placeret ved flygvemaskinens landingspunkt på banen. Denne udsender en radiostråle, som skal give flyvemaskinen information om hvor, den befinder sig i højde i forhold til en bestemt glidebane (normalt cirka 3 grader). Endelig består ILS-systemet af såkaldte fyr (''Markers'') som befinder sig i bestemte afstande fra banen og udsender lydsignaler og giver information om hvor langt ud fra landingsbanen flyvemaskinen befinder sig. Fyrene kan dog erstattes med ''Distance Measuring Equipment'' (DME), som er en slags radiofyr som kontinuerligt udsender flyvemaskinens afstand fra antennen. Indflyvningen gennemføres til en vis højde, og hvis piloterne da ikke kan se landingsbanen, må de afbryde landingen og stige igen. På ikke-instrumentflyvepladser lander man altid i "godt" vejr men man kan gennemføre starter i ned til 600 meters sigtbarhed. === Terminalbygninger === [[~~File~~Fil:Stockholm-Arlanda_Airport_Terminal_5_c.jpg\|thumb\|Check-in område i Arlanda.]] De bygninger i større lufthavne, som anvendes til håndtering af passagerere og gods, kaldes [[Lufthavnsterminal\|terminaler]] (passager- og godsterminaler). Fra terminalens går passagererne ud til sin flyvemaskine via en udgang (engelsk kaldet "''gate''") som enten ganske enkelt er en dør ud til det sted, hvor flyvemaskinen står, eller en adgangsbro, også kaldet "finger", som tilsluttes flyvemaskinen. Større lufthavne kan have flere terminalbygninger fx for henholdsvis indenrigs og udenrigs flytrafik. Linje 34: === Sikkerhedskontrol === I flyvningens ungdom var kontrollen af passagererne og deres bagage stort set beskeden, men efter en række [[Flykapring]]er i [[1960-'erne]] indførtes forskellige typer af kontrol i begyndelsen af [[1970-'erne]], blandt andet metaldetektorer og røntgen af håndbagage. Kapningerne mindskede senere kraftigt men ikke helt, og først efter [[terrorangrebet 11. september 2001]] indførtes strengere kontroller så som at man ikke måtte have visse ting i sin håndbagage fx visse væsker eller skarpe genstande. Først efter 2001 indførtes sikkerhedskontrol på indenrigsflyvninger i Sverige, Norge og visse andre lande, som anså sig som lande med lav risiko. Sikkerheden er også senere udviklet men ser uens ud i forskellige lufthavne. De skrappeste lufthavne har udover metaldetektorer, røntgen og restriktioner på hvad. man må bringe med sig, i visse tilfælde blandt andet tillige varmeskanning af ansigtet for at se eventuel aggression i og med øget blodgennemstrømning, forskellige typer af sikkerhedsspørgsmål man som rejsende skal besvare inden ombordstigning samt at man skal afføre sig blandt andet yderklæder og sko til skanning. Ligeledes skal px [[pc]]-ere forevises for sig. == Adgangsforhold == Linje 42: == Lufthavnskoder == Større lufthavne betegnes med en lufthavnskode på tre bogstaver, som udstedes af det internationale lufttransportsforbund ([[IATA]]). Bogstaverne i koden vælges således, at de knytter sig til lufthavnens navn, men mangel på ledige betegnelser resulterer undertiden i kunstige betegnelser som MXX for [[Mora flygplats]]. Disse koder anvendes mest til biletter og bagage. Der findes også firebogstavskoder for lufthavne (stedindikator), som udstedes af den internationale civile luftfartsorganisation ([[ICAO]]). De har en logisk geografisk opbygning, hvor fx alle lufthavne i Nordeuropa begynder med bogstavet E og alle danske med bogstaverne EK. Imidlertid er de ofte ikke videre forståelige for andre end de indviede, således EKYT for [[Aalborg Lufthavn]]. De anvendes af piloter og flyveledere med flere. == Internationale lufthavne == Internationale lufthavne er lufthavne med regulær udenrigsflyvning. Eksempler på internationale lufthavne (med IATA-kode og ICAO-kode): Linje 53: === Europas største lufthavne === * [[London Heathrow Airport]] ([[London]]) (LHR, EGLL) * [[Charles de Gaulle Airport]] ([[Paris]]) (CDG, LFPG) * [[Flughafen Frankfurt am Main]] ([[Frankfurt am Main]]) (FRA, EDDF) Linje 63: * [[Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport]] ([[Atlanta]]) (ATL, KATL) * [[Beijing Capital International Airport]] ([[Peking]]) (PEK, ZBAA) * [[London Heathrow Airport]] ([[London]]) (LHR, EGLL) * [[O'Hare International Airport]] ([[Chicago]]) (ORD, KORD) * [[Tokyo International Airport\|Haneda Airport]] ([[Tokyo]]) (HND, RJTT) == Se også ==

Lufthavn: Forskelle mellem versioner