Jeannette-ekspeditionen: Forskelle mellem versioner

Af den samlede ekspeditionsparti på 33 mænd returnerede 13 levende til USA.<ref>{{cite web|title=Survivors of the Jeannette Arctic expedition at Yakutsk, Siberia, circa 1882 |url=http://www.uaf.edu/files/olli/2014scoundrels1d.pdf |publisher=University of Alaska Fairbanks |accessdateaccess-date =14 16. juni 2016 |deadurl=bot:url-status unknown= dead|archiveurlarchive-url = https://archive.is/20160627150448/https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache%3Ahttp%3A%2F%2Fwww.uaf.edu%2Ffiles%2Folli%2F2014scoundrels1d.pdf|archive-date |archivedate= 27. juni 2016 |df= }}</ref> Den første gruppe af overlevende landede i maj 1882 i New York, men fejringen blev udskudt indtil ankomsten den 13. september af Melville, Nindemann og Noros. De blev hilst velkommen som helte, modtaget en borgerlig modtagelse og markeret ved en banket på den berømte restaurant [[Delmonico's]].{{sfn|Sides|2014|pp=401, 405}} Offentlighedens interesse i ''Jeannette''-historien havde været høj siden den første nyhed om skibets skæbne var blevet modtaget fra Yakutsk. Bennett havde sendt flere journalister til Rusland, inklusiv John P. Jackson, som havde nået Lena-deltaet og fundet De Long's grav. I sin nidkærlighed efter en historie havde Jackson åbnet graven for at søge efter papirer eller andre optegnelser ,{{sfn|Guttridge|1988|pp=302–03}} en afskedigelsesakt som Emma De Long beskrev til Bennett som "''den bitreste potion jeg måtte sluge i hele mit liv''".{{sfn|Sides|2014|p=402}} Jackson havde også interviewet Danenhower, der fremsatte påstande om uoverensstemmelse inden for gruppen og af dårlig behandling af visse officerer, især ham selv.{{sfn|Guttridge|1988|pp=271–72}}