Uppåkra: Forskelle mellem versioner

== Historie ==

 

En grav fra ca. 2000 f.Kr. er blevet fundet centralt i Uppåkra. Det var formentlig en gravhøj, som senere blev pløjet ned eller materialet blev anvendt til andre høje.

 

Området omkring Uppåkra har allerede i på denne tid været et vigtigt sted for religiøse eller kulthandlinger. Det viser fund fra den nærliggende Gullåkra mose. Her har man fundet en velbevaret lur, en halsring og flere våben fra bronzealderen, som formentlig var offergaver. Der er rester efter bopladser fra denne tid flere steder i området. Fund indikerer, at gravhøjen ”Storehøj” centralt i Uppåkra har sin oprindelse i bronzealderen og flere af de andre høje kan have sin oprindelse i denne tid.

 

De ældste jernalderfund er dateret til cirka 100 f.Kr., hvor de første spor efter en permanent bosættelse i Uppåkra findes. Det er svært at analysere fund fra denne tid, da det ligger under mange kulturlag, men ildsteder, sodlag og huller. Der er muligt, at det kan være den samme gård, der har er flyttet rundt i løbet af den førromerske jernalder, men mængden af disse fund tyder på at der er tale om en større bebyyggelse allerede på dette i denne periode<ref><nowiki>https://www.uppakra.lu.se/fileadmin/_migrated/content_uploads/5._Jarnalderns_Skane.pdf</nowiki></ref>.

 

De var ikke bare mosen i Gullåkra, der blev anvendt til ofringer. Midt i det som blev kernen i Uppåkra bosættelse er der løbende igennem jernalderen blevet ofret på samme måde som også i fx Illerup Ådal. Forskellen er dog, at der i Uppåkra er blevet ofret midt i det beboede område og ikke i en mose. Ofringerne i Uppåkra har desuden det karakteristika, at det først of fremmest er våben – og i særlig høj grad spyd, som er blevet fundet. Dette tolkes som en særlig gestus til asaguden Odin. Et tidligt tegn på stedets store hedenske religiøse betydning<ref>https://www.academia.edu/36887853/Hall_harg_eller_hof_Ett_kulthus_i_Upp%C3%A5kra</ref>.

 

Lige ved siden af disse våbenofringer byggedes omkring år 200 e.Kr et hus, som efter udgravningerne at dømme blev bygget som et langhus (eller en gård), på omkring 13 meter i længden og 6,5 meter i bredden. Dette bliver den første af i alt ni bygninger opført på samme sted over de næste 600 år**. Huset har muligvis allerede på dette tidspunkt en særlig religiøs betydning, da de senere bygninger bærer meget tydeligt præg af at være en bygning til kultaktiviteter eller religiøse handlinger.<ref>https://www.uppakra.lu.se/fileadmin/_migrated/content_uploads/10._Continuity_for_Centuries.pdf</ref>

 

Den germanske jernalder er Uppåkras storhedstid. Kulthuset  er ikke blevet større, men stolpehullernes store dybde (ca. 2 meter), viser, at bygningen har været usædvanligt høj sammenlignet med øvrige bygninger fra tiden. Fund fra stolpehullerne og andre dele af bygningen som glas og guldgenstande tyder på stor religiøs aktivitet. I modsætning til de fleste andre nærliggende huse, er der heller ingen tegn på at bygningen på noget tidspunkt er blevet alvorligt skadet eller nedbrændt, hvilket tyder på en særlig status for dette hus. Husets og religionens stærke rolle i området kan meget vel være årsagen Uppåkras langstrakte kontinuitet, hvor næsten alle andre store jernalderbosættelser blev ødelagt eller flyttet under folkevandringstiden.<ref>https://www.uppakra.lu.se/fileadmin/_migrated/content_uploads/10._Continuity_for_Centuries.pdf</ref>  (men måske også årsagen til at Uppåkra blev forladt (se vikingetid). Fundet af flere figurer af Odin styrker billedet af Uppåkra som et helligt sted for dyrkelse af asagudernes leder.

 

Det var derimod et hus, der lå ved siden af. Ligeledes grundlagt i 400-tallet fandtes en stor halbygning, tilsvarende hallerne, som blev fundet i Lejre, Gudme og Tissø. Hallen er endnu ikke udgravet i sin helhed, da en stald i 1900-tallet blev opført på dele af bygningen, men de hidtidige undersøgelser viser, at bygningen er blevet genopført mindst fem gange i løbet af en periode på omkring 500 år. Hallen har været et stormandssæde til en konge eller jarl, der har haft kontrol over sandsynligvis det meste af Skåne og de øvrige større samtidige godser som i det nærliggende Hjärup og Flädie.<ref>https://www.researchgate.net/publication/340385779_Uppakra_ett_skanskt_kungasate_under_forsta_artusendet_av_var_tiderakning</ref> Omkring området med hallen og templet er der fundet rester af adskillige bygninger med spor efter stor aktivitet med store ovne og produktion af smykker, tekstiler, fødevarer og meget andet.

 

I løbet af de sidste hundrede år af det første årtusinde e.Kr. aftog Uppåkras magtposition og efter årtusindskiftet var stedet så godt som forladt. Årsagen er ikke afklaret, men det sammenfalder med den danske kongemagts voksende styrke i Skåne, samt grundlæggelsen af Lund og Dalby blåt få kilometer fra Uppåkra. Meget tyder på, at Uppåkra tabte magtkampen med Lund, som overtog både den magtmæssige og den religiøse betydning ikke bare i Skåne, men hele Skandinavien. At der blev lagt så mange ressourcer i at etablere kirkens magt i Lund (i år 1200 fandtes 27 kirker alene i Lund) kan skyldes asatroens stærke fæste i og omkring Uppåkra.