Husmus: Forskelle mellem versioner

'''Husmusen''' ([[latin]]: ''Mus musculus'') er en [[gnaver]] i [[musefamilien]]. Den findes i næsten hele verden, hvor den lever sammen med [[menneske]]r i deres huse. Den bruges i laboratorier som [[forsøgsdyr]], og den er også et populært [[kæledyr]]. Der findes i Danmark to former af husmus, den '''lyse husmus''' og den '''mørke husmus'''. De betragtes undertiden som to selvstændige [[art]]er (eller [[underart]]er), henholdsvis ''Mus musculus musculus'' (lys) og ''Mus musculus domesticus'' (mørk).<ref>[http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/pasningsvejledninger/pattedyr/husmus Pasningsvejledning, Husmus], [[Dyrenes Beskyttelse]]</ref>

 

Husmusen er altædende, men får den mulighed for det, foretrækker den [[korn]] og kornprodukter.

Den er selv i stand til at vælge den rigtige sammensætning af føden, så den får de livsnødvendige næringsstoffer.

[[Fil:Mus musculus front teeth.jpg|thumb|Øverste fortænder har et hak, der ikke findes hos [[skovmus]] eller [[halsbåndmus]]]]

 

Husmusen er meget afhængig af mennesket.

Den stammer antagelig fra klippefyldte [[steppe]]r i [[Iran]] og tilgrænsende områder. I disse egne opstod også de første forsøg på [[agerbrug]] – og husmusen blev således fra begyndelsen [[landbrug]]ets trofaste følgesvend. Efterhånden som kunsten at dyrke jorden spredte sig især mod vest, øgedes husmusens udbredelse voldsomt.

[[Fil:Maus im Haus.JPG|thumb|<center>Husmus (''Mus musculus'').</center>]]

 

Husmusen kan få mange unger i løbet af et år.

Under gode forhold indendørs kan husmusen yngle hele året rundt og få 5-10 kuld med 4-8 unger i hvert, og er drægtig i 18-20 dage. Men det sker nu meget sjældent, for dels vil vores bekæmpelse af musene holde dem nede i antal, dels vil lugten af mange fremmede hanner forhindre hunnerne i at kunne blive gravide.

Ungerne holder op med at die, når de er 3-5 dage gamle, og kort tid efter kan de klare sig selv. En af måderne er at spise afføring fra de voksne, som er en nem måde at få næring på og få tilført bakterier til deres egen tarmsystemet. Hunnerne er klar til at parre sig, når de er 2-3 måneder gamle.

 

=== Historie ===

Mennesket har kendt musen i 8.000 år, men det er først i de seneste 300-400 år de er blevet holdt i fangenskab som kæledyr. Musen som vi kender den i dag, lever mange steder, hvilket ikke alle er lige glade for. Musen som vi kender den, menes at komme fra asien, hvor den kom til Europa med fødevarer og folk. Mus lever nu i skove, huse, butikker og forretninger hvor de for det meste ses som skadedyr. Selvom mange mus nu ses som skadedyr, blev den hvide mus engang anset som hellig, og man mente faktisk, at en hvid mus i lommen eller hjemme skulle bringe lykke. Nu ses de ikke ligefrem hellige men som irriterende skadedyr – eller som søde og hyggelige kæledyr. Den første museklub hed: ”The National Mouse Club”. Den blev åbnet i [[1895]] i England og findes stadig. Desværre findes der ingen museklubber i [[Danmark]], man kan heller ikke føre stambog, men i [[Sverige]] findes der en museklub/forening der hedder: Svemus <ref>[http://svemus.webs.com/ Hem – Svenska Musklubben<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, oprettet i [[1987]]. Den arrangerer udstillinger, ''agility''- og springkonkurrencer for mus, hvor man også kan have stambog på sin mus.

Husmus i fangenskab opdeles ikke i såkaldte racer, men mere i farver – broget, nærmest stribet, plettet eller bare ensfarvet. Farverne er: sort, hvid, chokolade, grå, brun, orangebrun, creme og gråblå, i alt 30 forskellige farver. Pelsen kan også variere fra mus til mus, fra ekstra glat til nærmest ru. Der findes også langhårede husmus. En lang række andre musearter holdes også i fangenskab, men disse er ikke nært beslægtiget med husmusen.

 

Natten mellem 8. og 9.februar [[1855]] dækkede et kraftig [[sne]]vejr store dele af [[Devon (county)|Devon]], fra Torguay til [[Exeter]], med hvidt. Næste morgen opdagede folk, at over 30 store og små byer var oversået med fodspor, der så ud til at være afsat af et [[æsel]]. <ref>[http://books.google.no/books?id=z9gMsCUtCZUC&pg=PA129&lpg=PA129&dq=mice+devon+exeter+1855+tracks&source=bl&ots=JTRqgsgjZZ&sig=cuXyaRGGSLQE0U1xMUbUJjxh-dk&hl=no#v=onepage&q&f=false Mysterious Creatures: A Guide to Cryptozoology - George M. Eberhart - Google Bøker<!-- Bot genereret titel -->]</ref> De havde form som en lidt uregelmæssig [[hestesko]], 4-6 cm bred. Det uhyggelige var, at de så ud, som om de var afsat af en tobenet skabning, <ref>[http://www.unexplained-mysteries.com/forum/index.php?showtopic=97761 The Devonshire Devil Incident – Unexplained Mysteries Discussion Forums<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og nogle endte brat ude på marken, som om væsenet pludselig var fløjet til vejrs. Andre spor løb hen over tage; nogle blev fundet på aflukkede steder, omgivet af mure på alle kanter. Nogle spor forsvandt ind i rør med en diameter på 20 cm og fortsatte på den anden side; mens andre stoppede foran en høstak og fortsatte på den anden side, som om væsnet havde skrævet hen over høstakken. <ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 84), [[Forlaget Sesam]], København 2002, ISBN 87-11-13557-3</ref>

 

Tilsvarende spor er dukket op til andre tider og på andre steder, så sent som i [[Hull]] i januar eller februar [[1957]].<ref>[http://independent.academia.edu/MikeDash/Papers/193347/The_Devils_Hoofmarks_Source_Material_on_the_Great_Devon_Mystery_of_1855 The Devil's Hoofmarks: Source Material on the Great Devon Mystery of 1855 (Mike Dash) – Academia.edu]</ref> I [[1908]] var det i [[New Jersey]], man fandt "djævelens spor", og i [[1945]] i [[Belgien]].<ref name=autogeneret1 />