Einar Gerhardsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ægteparret Gerhardsens nære forhold til Rusland.
→‎Samarbejde med Sovjetunionen: Kritik fra Aps ledelse og fra norsk presse.
Linje 51:
Der gik også [[rygte]]r om, at Gerhardsens kone Werna havde en affære kørende med den russiske [[diplomat]] Jevgenij Beljakov, og ægteparrets omfattende kontakt med sovjetiske diplomater medførte, at det norske overvågningspoliti holdt dem begge under opsigt. Werna blev mistænkt for at være russisk [[spion]], og [[KGB]] skal have gjort hende opmærksom på, at de havde kompromitterede fotos af hende og Beljakov. Det er imidlertid aldrig blevet bevist, og heller ikke sønnen Rune Gerhardsen kom til bunds i sagen, da han bad om adgang til [[arkiv]]erne.<ref>[https://www.dagbladet.no/magasinet/sjarmert-til-spionasje/65961967] Astrid Meland "Charmeret til spionage", ''[[Dagbladet]]''</ref>
 
Ved afrejsen fra [[Fornebu lufthavn]] dukkede KGB-manden Viktor Grusjko også op med roser til Werna, der glædesstrålende klappede ham på kinden. Mens Gerhardsens var i Rusland, samtalte [[LO]]s formand Konrad Nordahl og udenrigsminister [[Halvard Lange]] om den russiske infiltrering, der foregik i statsministerens familie. Allerede under den første samtale i Kreml togkritiserede [[Nikita Khrusjtjov]] Norges Nato-medlemskab op, selv om Norge havde gjort det klart, at man ikke ønskede at diskutere sikkerhedspolitiske spørgsmål. Khrusjtjov foreslog et udvidet samarbeide mellem Arbeiderpartiet og det sovjetiske kommunistparti. Gerhardsens påpegede, at i Norge er stat og parti adskilt. Khrusjtjov understregede, at han ikke ønskede noget uvenskab mellem Norge og USA, kun en yderligere forsikring om, Nato-styrker ikke fik oprettet [[militærbase|baser]] på norsk jord i den hensigt at angribe Sovjetunionen. For Gerhardsen var det svært at balancere mellem at være en brobygger, uden at ødelægge Norges forhold til allierede Nato-lande, og Khrusjtjov "''forstod Norges rolle og ønskede ikke at sætte Norge i en vanskelig situation over sine dårlige allierede''". Men den fælles udtalelse, Gerhardsen og Khrusjtjov begge underskrev, blev modtaget med raseri af Arbeiderpartiets ledelse. LO-formand Nordahl afviste den, støttet af [[Haakon Lie]]. Gerhardsen blev også skarpt kritiseret af norsk [[presse]] for den måde, han havde nægtet den adgang til at følge ham under statsbesøget i Rusland, der måtte regnes som en vigtig politisk hændelse.<ref>[https://www.tv2.no/a/13818499/ Kjell Persen: "Sådan ville Sovjet samarbejde med Arbeiderpartiet", TV2 16. november 2013]</ref>
 
== Noter ==