København: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
Santac (diskussion | bidrag) diverse kulturrefs |
||
Linje 15:
| adminenhedtype2 = Regioner
| adminenhed2 = [[Region Hovedstaden]] & [[Region Sjælland]]
| indbygtype1 = ''
| indbyg1 = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|000-01100}}
| indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}}
Linje 612:
[[Fil:Børsen2.JPG|thumb|Børsen.]]
[[Fil:Ørestad Karen Blixen Parc.jpg|thumb|Ørestad er en gennemplanlagt [[bydel]].]]
København er berømt for at have balance mellem ny og gammel [[arkitektur]] og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde. I [[2008]] vedtog [[Københavns Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]], at [[Indre By (København)|Indre By]] skal friholdes for [[højhus]]e.<ref>[https://www.berlingske.dk/samfund/ingen-hoejhuse-i-indre www.berlingske.dk/samfund/ingen-hoejhuse-i-indre] Indre by fri for højhuse</ref> Således fremstår store dele af Indre By ganske velbevaret på trods af historiske bybrande og bombardementer, selv om mange af de berømte [[tårn]]e og [[Spir (bygningsdel)|spir]] er af nyere dato. Store bybrande har dog betydet, at der ikke er ret mange bygninger ældre end 1728 tilbage. Modsat f.eks. [[Stockholm]] er København præget af punktvise fornyelser af bygningsmassen frem for voldsomme rydninger af større kvarterer. Samtidig har økonomien ofte lagt bånd på de mest ambitiøse projekter, hvorfor knopskydningsløsninger som ved [[Statens Museum for Kunst]] er udbredt. Store dele af Indre By er underlagt [[bygningsfredning]].
Nogle af de ældste bygninger i indre by er [[Sankt Petri Kirke]] fra 1400-tallet og [[Konsistoriehuset]] fra ca. [[1420]].<ref>[https://sanktpetrikirke.dk/geschichte/chronlogie/ sanktpetrikirke.dk] Om Sankt Petri Kirke</ref><ref>[https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/konsistoriehuset/ universitetshistorie.ku.dk] Om Konsistoriehuset</ref> [[Christian 4.]] indtager en særlig plads i byens historie. Ikke blot fordoblede han byens areal og anlagde Christianshavn og Nyboder, men han var også hovedstadens første byplanlægger. Af alle kongens mange pragtbyggerier fremstår [[Børsen]] (1619–25) i nederlandsk renæssancestil som et enestående bygningsværk i europæisk arkitektur. Barokkens København er ligeledes repræsenteret med det berømte snoede [[Spir (bygningsdel)|trappespir]] på [[Vor Frelsers Kirke (Københavns Kommune)|Vor Frelsers Kirkes]] [[tårn]].<ref>[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/KobenhavnBy2_463-635.pdf danmarkskirker.natmus.dk] Vor Frelser kirke</ref>
Den nye bydel [[Frederiksstaden]], som blev igangsat i 1749, blev
[[Fil:Klosterstræde 24 København.jpg|thumb|left|Klosterstræde 24. Bygget ca. 1820 med karakteristisk afskåret hjørne.]]
Efter byens brand 1795 og englændernes bombardement 1807 skulle store dele af byen genopføres. Det blev til huse, med afskårne hjørner, for at brandstigerne kunne komme omkring hjørnerne.<ref>[http://www.goldendays.dk/composite-1314.chtm www.goldendays.dk] Om ildebrandshusene</ref> Det meste af Indre By præges af denne arkitektur.
Voldenes fald (1856) blev startskuddet på en utøjlet tid, hvor nye kvarterer hastigt skød op. I brokvartererne og på [[Gammelholm]] opstod en afgrundsdyb forskel på de dekorerede facader mod gaden og de mørke baggårde og små lejligheder.
En af [[1900-tallet]]s største arkitekter [[Arne Jacobsen]] introducerede [[modernisme]]n i [[Danmark]] og prægede byen med bl.a. [[Radisson Blu Royal Hotel|Royal Hotel]] (1960) og [[Danmarks Nationalbank|Nationalbanken]] (1978).
Efterkrigstidens planlægning af hovedstadsområdet blev understøttet af [[Fingerplanen]] (1947). Fingerplanen fastlagde, at den bymæssige fortætning fremover primært skulle koncentreres i korridorer langs S-banenettet, mens mellemrummene skulle friholdes til grønne områder.
[[1970'erne]] og [[1980'erne]] var præget af international modularkitektur uden særpræg samt en byggeiver, der hovedsagelig var koncentreret omkring forstadskommunerne, oftest i form af elementbyggeri i [[beton]].{{bør uddybes|dato=2015}} I de centrale dele af København var der i perioden mest fokus på [[Sanering|bysaneringer]], denne gang rettet mod de kummerlige baggårdskarreer i brokvartererne.{{bør uddybes|dato=2015}}<ref>[https://kbharkiv.dk/udforsk/historier-om-koebenhavn/et-hus-paa-vesterbro/saxogade-et-saneringsprojekt/ kbharkiv.dk Sanering]</ref>
I begyndelsen af [[1990'erne]] var Københavns Kommune i krise, men der var dog overskud til at igangsætte store bevarende [[Byfornyelsen (København)|byfornyelsesprojekter]] på Vesterbro og på [[Amagerbro]]. Anlæggelsen af [[Ørestad]] skulle være med til at trække hovedstaden op af hængedyndet.<ref>[https://byoghavn.dk/orestad/historie/ byoghavn.dk/orestad/historie] Ørestad som medvirkende løftestang til at hjælpe København ud af krisen.</ref>{{bør uddybes|dato=2015}}
| |||