Palæstina: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Økonom (diskussion | bidrag) indsat kilder og omskrevet afsnit om befolkning, ændret rækkefølge på øvrige afsnit, indsat klargørende sætning i starten om, at artiklen omhandler hele det historiske område og ikke specifikt det palæstinensiske selvstyre, indsat ibrug-skabelon |
Økonom (diskussion | bidrag) kildebelagt og omskrevet afsnit om politisk opdeling |
||
Linje 7:
Området hed oprindeligt [[Kana'an]]. Det blev af romerne døbt Palæstina efter filisterne, som sandsynligvis var et [[europa|europæisk]] folk med forbindelse til den [[Mykene|mykenske kultur]].
Alt efter politisk opfattelse kan Palæstina derfor omfatte:
* [[Det palæstinensiske selvstyreområde]]
* Hele [[Vestbredden]] og [[Gazastriben]] (både det palæstinensiske selvstyreområde og de af [[Israel]] administrerede områder)
* Vestbredden, Gazastriben og Israel.
Det internationale fodboldforbund [[FIFA]] anerkender Palæstina som et selvstændigt land og har det palæstinensiske fodboldforbund som fuldgyldigt medlem.<ref>[http://www.fifa.com/associations/association=ple/ fifa]</ref>▼
De politiske forhold - og de gentagne grænseændringer som følge af krige - gør det problematisk at behandle Palæstina som en helhed, idet de fleste forhold knytter sig til den politisk-administrative opdeling og bedst forstås i en sådan kontekst. Således er der sket omfattende befolkningsmæssige omflytninger i forbindelse med krige, hvilket naturligvis påvirker forhold som sprog, religion og næringsveje
== Politisk opdeling ==
{{uddybende|Israel|Palæstinensiske selvstyreområder}}
Palæstina-området, som indtil 1948 var administreret af Storbritannien, blev efter [[den arabisk-israelske krig 1948]] opdelt. Staten Israel kom som resultat af krigen til at kontrollere 78 % af det hidtidige Palæstina.<ref name=faktalink>[https://faktalink.dk/titelliste/ipko Israel-Palæstina-konflikten. Faktalink.dk. Artikel skrevet af journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information, 2010. Opdateret af journalist Michelle Arrouas. Juni 2015. Senest opdateret af journalist Lasse Skytt, Bureauet, januar 2021. Besøgt 22. maj 2021.]</ref> De resterende dele var [[Vestbredden]] (inklusive den østlige del af Jerusalem), som blev besat af [[Transjordanien]] (det nuværende [[Jordan]]), og Gazastriben, som blev besat af Egypten. I 1950 annekterede Transjordanien Vestbredden og skiftede som konsekvens heraf navn til Jordan. Annektionen blev dog ikke anerkendt internationalt.<ref name=britannica>[https://www.britannica.com/place/Palestine Fraser, Peter Marshall , Jones, Arnold Hugh Martin , Khalidi, Walid Ahmed , Brice, William Charles , Faris, Nabih Amin , Khalidi, Rashid Ismail , Bugh, Glenn Richard , Kenyon, Kathleen Mary , Bickerton, Ian J. og Albright, William Foxwell: "Palestine". Encyclopedia Britannica, 11. maj 2021, besøgt 22. maj 2021.]</ref> Som resultat af [[seksdageskrigen]] i 1967 erobrede Israel Vestbredden og Gaza og administrerede herefter også disse områder.<ref name=faktalink/> Efter [[Oslo-aftalen]] i 1993 mellem [[PLO]] og Israel blev der oprettet en palæstinensisk selvstyremyndighed i dele af Vestbredden og Gaza.<ref name=britannica/><ref name=faktalink/> Hele Vestbredden og Gaza blev opdelt i henholdsvis A-, B- og C-områder. Den palæstinensiske selvstyremyndighed fik fuld kontrol over A-områderne, som omfattede ca. 10 % af Vestbredden og det meste af Gazastriben. I I B-zonerne havde selvstyret en begrænset indflydelse og delvis ansvar for ro og orden, mens størstedelen af Vestbredden udgjordes af C-områder, som fortsat var under fuld israelsk kontrol.<ref name=lex/>
Palæstinas grænser blev fastlagt efter opgøret mellem sejrherrerne fra [[1. verdenskrig]]. I grove træk følger de de administrative grænser, som [[Tyrkiet|tyrkerne]] havde fastsat under deres herredømme fra [[1517]] til [[1918]], og som var baserede på ældre traditioner. De moderne grænser bryder kun i ringe grad med den selvopfattelse, der udviklede sig lokalt og opfattelsen forud for 1918.▼
▲Det internationale fodboldforbund [[FIFA]] anerkender Palæstina som et selvstændigt land og har det palæstinensiske fodboldforbund som fuldgyldigt medlem.<ref>[http://www.fifa.com/associations/association=ple/ fifa]</ref>
Fra 1922 var Palæstina under britisk styre ifølge mandat fra Folkeforbundet. Herfra blev [[Transjordan]] hurtigt udskilt. Ved en afstemning i FN i 1947 blev det besluttet, at restområdet skulle deles i en jødisk og arabisk stat. De omliggende arabiske lande stemte mod FN's afgørelse, da de opfattede den som uretfærdig. Den jødiske stat, Israel, blev oprettet i 1948. De områder af det tidligere britiske mandat, der ikke blev en del af Israel, benævnes i dag oftest "de palæstinensiske selvstyreområder" og omfatter i hovedsagen [[Vestbredden]] og [[Gaza-striben]]. Palæstina udgør således et politisk og administrativt opdelt område.▼
▲De politiske forhold - og de gentagne grænseændringer som følge af krige - gør det problematisk at behandle Palæstina som en helhed, idet de fleste forhold knytter sig til den politisk-administrative opdeling og bedst forstås i en sådan kontekst. Således er der sket omfattende befolkningsmæssige omflytninger i forbindelse med krige, hvilket naturligvis påvirker forhold som sprog, religion og næringsveje. Ligeledes må fx alle offentlige tjenester forstås i lyset af den faktiske politisk-administrative opdeling.
== Historie ==
Line 33 ⟶ 26:
Der eksisterer ingen forbindelse mellem kampene mellem filistre og israelitter for 3.000 år siden og nyere tiders konflikter mellem [[palæstinensere]] og [[israelere]]. Nutidens palæstinensere nedstammer dels fra områdets oprindelige stammefolk (israelittere, filistrer, m.fl.), dels fra araberne, hvis sprog, religion og kultur, de har arvet. De er efterkommere af en lang række andre handelsfolk og immigranter, som gennem århundreder har slået sig ned i landet. Nutidens israelere består af 800,000 til 1 million jøder som i 1948 blev udvist fra arabiske/muslimske lande, jøder som altid har boet i området, europæiske og amerikanske jøder, der i de sidste 150 år er immigreret til landet. 2 millioner af Israels 8 millioner indbyggere er kristne, muslimer, drues; bahai og ateister. Der findes der jøder fra hele verden blandt i israelere. Enhver jøde, uanset nationalitet har siden 1948 kunnet immigrere til Israel og få statsborgerskab.
▲Palæstinas grænser blev fastlagt efter opgøret mellem sejrherrerne fra [[1. verdenskrig]]. I grove træk følger de de administrative grænser, som [[Tyrkiet|tyrkerne]] havde fastsat under deres herredømme fra [[1517]] til [[1918]], og som var baserede på ældre traditioner. De moderne grænser bryder kun i ringe grad med den selvopfattelse, der udviklede sig lokalt og opfattelsen forud for 1918.
▲Fra 1922 var Palæstina under britisk styre ifølge mandat fra Folkeforbundet. Herfra blev [[Transjordan]] hurtigt udskilt. Ved en afstemning i FN i 1947 blev det besluttet, at restområdet skulle deles i en jødisk og arabisk stat. De omliggende arabiske lande stemte mod FN's afgørelse, da de opfattede den som uretfærdig. Den jødiske stat, Israel, blev oprettet i 1948. De områder af det tidligere britiske mandat, der ikke blev en del af Israel, benævnes i dag oftest "de palæstinensiske selvstyreområder" og omfatter i hovedsagen [[Vestbredden]] og [[Gaza-striben]]. Palæstina udgør således et politisk og administrativt opdelt område.
== Klima ==
Line 56 ⟶ 53:
I 2015 udgjorde befolkningen i Israel 8½ mio. mennesker ifølge [[Israels statistiske centralbureau]]. Heraf var 75 % jøder, 21 % arabere og 4 % "andre".<ref>"Population, by Population Group". Israel Central Bureau of Statistics. 2016.</ref> Ifølge det palæstinensiske statistikbureau udgjorde befolkningen på Vestbredden i 2015 ca. 2,9 mio. og i Gazastriben 1,8 mio.<ref>"Estimated Population in the Palestinian Territory Mid-Year by Governorate, 1997–2016". Palestinian Central Bureau of Statistics. 2016.</ref> Ifølge disse tal er der således ca. 13 mio. indbyggere i hele Palæstina-området.
I perioden for det britiske mandatområde blev betegnelsen "palæstinenser" brugt om alle beboere i området uanset religion eller etnicitet,<ref name=britannica/><ref name=government/> og de britiske myndigheder anvendte betegnelsen "Palestinian citizenship" om alle, som fik tildelt statsborgerskab i mandatområdet.<ref name=government>[https://web.archive.org/web/20070222095422/http://domino.un.org/UNISPAL.NSF/a47250072a3dd7950525672400783bde/c2feff7b90a24815052565e6004e5630%
== Religion ==
| |||