Forskel mellem versioner af "Eritrea"

26 bytes tilføjet ,  for 3 måneder siden
m
jeg strammet op på sproget, som var præget af anglicismer.
(Ændrede 62 ud af 66 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8)
m (jeg strammet op på sproget, som var præget af anglicismer.)
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
[[File:Eritrean Airlines Boeing 767-300ER E3-AAO FCO 2005-6-7.png|thumb|300px|Eritrean Airlines Boeing 767-366/ER fly]]
 
I de første år efter løsrivelsen fra [[Etiopien]] havde Eritrea problemer med økonomien. DerI imodde seneste år har der i de seneste årdog været en voldsom vækst, idetog Eritrea havde den stærkeste vækst i økonomien i verden med 17%, især fra guldforekomster.<ref name="Madote"/>
 
EritreaEritreas betydelige mineralforekomster var stort set uudforskede under kolonitiden. Ifølge den eritreiske regering blev der i 1998 indvundet omkring 573,4&nbsp;kg [[guld]]. Eritreas faktiske guldreserver er ukendte. Vestlige observatører har også bemærket Eritreas udmærkedegunstige potentiale for udvinding af [[marmor]] og [[granit]]. Pr. 2001 havde omkring 10 mineselskaber (herunder kanadiske og sydafrikanske) fået tilladelser til at søge efter forskellige mineraler i Eritrea. Regeringen i Eritrea er angiveligt i færd med at gennemføre en geologisk undersøgelse for at kunne tillokke potentielle investorer til minedrift. Tilstedeværelsen af hundrede tusinderhundredetusinder af landminer i Eritrea, især langs grænsen til [[Etiopien]], udgør en alvorlig forhindring for en fremtidig udvikling af minesektoren.
 
En stor anledning til den seneste tids fremgang i den eritreanske økonomi er den nye guld- og sølvmine Bisha, samt den nye produktion af [[cement]] fra cementfabrikken i Massawa.<ref>{{Cite web |url=http://www.afdb.org/en/countries/east-africa/eritrea/eritrea-economic-outlook/ |title=Eritrea Economic Outlook |access-date=31. august 2015 |archive-date=12. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131112134916/http://www.afdb.org/en/countries/east-africa/eritrea/eritrea-economic-outlook/ |url-status=ok }}</ref> Nevsun afsluttede sit Bisha-mineprojekt i begyndelsen af 2011. Beregnet produktion vil være 350.000 unser guld pr år frem til guldet er udvundet, og minen vil da producere [[kobber]] og [[zink]].<ref>[http://www.nevsun.com/projects/bisha-main/Bisha Prosjekt], Nevsun</ref>
 
Som en del af Etiopien var Eritrea den mest veludviklede region, særlig betydningsfuld på grund af beliggenheden ved havet. Industri og infrastruktur (veje, jernbaner, havne) udbyggedes af italienske kolonisatorer i 1900-tallets første halvdel. Jordbruget er hovednæring i indlandet, men hardet har været ramt af gentagne tørkekatastrofer. Husdyrholdet dominerer i tørre områder. Industrien er fortrinsvis rettet mod konsumtionsvarer.<ref name="Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon">Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon</ref>
 
Siden selvstændigheden i 1993 har Eritrea haft økonomiske problemer. Som mange andre afrikanske lande var den eritreanske økonomi tidligere baseret på [[jordbrug]]. Frem til midten af 1990-tallet var industrien ejet af staten. Krigen 1998-2000 skadede økonomien alvorligt. Væksten var nul i 1999 og -1 % i 2000. Den etiopiske offensiv i det nordlige Eritrea år 2000 ødelagde blandt andet 55.000 boliger og forhindrede også besåningen i Eritreas frodigste område, hvilket gjordeførte til, at madproduktionenfødevareproduktionen mere end halveredes. Efter krigen forsøgte man at udvikle økonomien, men fremgangen forsinkedes af blandt andet små regnmængder. I 2002 var de militære udgifter 12 % af [[Bruttonationalprodukt|BNP]] hvilket var meget højt.
 
Eritrea var tidligere afhængig af udenlandsk bistand men er siden 1998 et af de lande i [[Afrika]], som ikke får bistand fra udlandet.<ref>{{Cite web |url=http://www.foxnews.com/world/2011/03/30/eritrea-aid-shove/ |title=Eritrea to U.N.: Take This Aid And Shove It |access-date=31. august 2015 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924180816/http://www.foxnews.com/world/2011/03/30/eritrea-aid-shove/ |url-status=ok }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-eritrea2oct02,0,6539052.story#axzz2meon7X7E |title=Eritrea aspires to be self-reliant, rejecting foreign aid |access-date=31. august 2015 |archive-date=13. april 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140413012339/http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-eritrea2oct02,0,6539052.story#axzz2meon7X7E |url-status=ok }}</ref><ref name="RefA">{{Cite web |url=http://www.voanews.com/content/eritrea-favors-investment-partnerships-over-aid/1204758.html |title=Eritrea Favors Investment Partnerships Over Aid |access-date=31. august 2015 |archive-date=11. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131211202845/http://www.voanews.com/content/eritrea-favors-investment-partnerships-over-aid/1204758.html |url-status=ok }}</ref> Formålet med at ikke tage imod bistand er ifølge den eritreanske regering at blive helt selvforsynende ved at i stedet at skabe investeringspartnerskaber med andre nationer.<ref name="RefA" /> Eritreanske medborgere bosatte i udlandet er forpligtigede til at betale 2 % af sinderes bruttoindkomst til den eritreanske stat for at kunne få del i visse privilegier, reserveredesom forer forbeholdt eritreanske medborgere, som eksempelvissåsom jordeje samt afgifts- og skatteniveauer for eritreanske medborgere og virksomheder.
 
Den eritreanske regerings vigtigste udviklingsprojekt er den så kaldtesåkaldte [[Warsai-Yekalo]]-kampagne, som går ud på at de, som udøverforretter sinderes militære tjenestemilitærtjeneste (hvilken i Eritrea tillige omfatter kvinder) bidrager til landets genopbygning ved at udgøre arbejdskraft for staten. Det indebærer, at de arbejder uden nogen anden modydelse end den fortæring, som tilkommer dedem, som gør militærtjeneste. Disse ofte unge eritreanere arbejder blandt andet med reparation og byggeri af infrastrukturen, dæmninger, træterrasser, storjordbrug, skoler, klinikker, sygehuse etc. Med dette vil man sikre landets madforsyningforsyning af levnedsmidler på sigt, samt lokke udenlandske investeringer og turister til.
 
Men mange af regeringens tiltag i særdeleshed efter konflikten med Etiopien blandt andet vedrørende valutahandel og andre handelsreguleringer samt deres relationer med den minimale private sektor har i mangt og meget ledtført til en svækkelse af den private sektor og dennes investeringer til fordel for statslige (eller partibaserede) monopoler. Militærtjenestens organisering tilsom en national arbejdskraft indebærer en stor besparelse foraf statsudgifterne, efter someftersom arbejdskraften er gratis, og meget af det materiale og den kapital, som anvendes, er en kombination af billige stedlige ressourcer samt billig import og kontrakterede udenlandske virksomheder med relativt lave omkostninger fra blandt andet [[Kina]] og [[Sydkorea]]. Regeringen forsøger også at opbygge den begrænsede fiskeindustri og udnytte landets ressourcer i havet.
 
Eritrea oplever en periode med stor udvandring. Mange år med obligatorisk militærtjeneste for unge og arbejdsløshed driver tusindvis af eritreanereritreanere til hvert år at risikere deres liv for at illegalt udvandre fra landet gennem Sudan til Libyen og betale tusindvis af dollars til menneskesmuglere for at komme over Middelhavet til Europa. Andre drager over Det Røde Hav til Yemen eller Saudi-Arabien mens en del rejser over grænsen til Etiopien.<ref>{{Cite web |url=http://www.unhcr.org/cgi-bin/texis/vtx/page?page=49e483986 |title=UNHCR: Ethiopia Country Operations Profile |access-date=31. august 2015 |archive-date= 7. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160307022035/http://www.unhcr.org/cgi-bin/texis/vtx/page?page=49e483986 |url-status=ok }}</ref>
 
* BNP/indbygger: 1,200 USD (2009)
832

redigeringer