'''Sébastien Le Prestre, [[seigneur]] de Vauban''', senere '''[[marquis]] de Vauban''' (født [[15. maj]] [[1633]] i [[Saint-Léger-de-Fougeret]], [[Nièvre]], død [[30. marts]] [[1707]] i [[Paris]]) var en fransk [[marskal]] og sin tids største fæstningsingeniør.
Vauban kom som 17-årig til den spanske armé under den berømte [[Ludvig 2. af Bourbon-Condé|Condés]] befaling; på grund af sine matematiske kundskaber tiltrak han sig snart dennes opmærksomhed og blev anvendt som ingeniør. [[1655]] blev han officer i det franske ingeniørkorps og fandt her rig lejlighed til at udmærke sig ved flere fæstningsangreb; han ledede allerede 1658 belejringen af [[Gravelines]], [[Ieper]] og [[Oudenarde]]. I den følgende fredsperiode optrådtevar Vauban som fæstningskonstruktør og udkastede bl.a. planen til befæstningsanlæggene ved [[Dunkerque]]. I de senere uafbrudte krigekrigene under [[Ludvig XIV]] erhvervede han sig en enestående krigserfaring, idet han deltog i 140 slag og træfninger og til dels selv ledede 53 belejringer, men aldrig et forsvar. TilligeHan byggede han 33 nye og forandrede ca. 300 ældre fæstninger, deriblandt [[Luxembourg (by)|Luxembourg]].
[[1677]] blev Vauban generalinspektør overfor alle franske fæstninger, [[1703]] [[maréchal de France]] og i [[1705]] trådte han tilbage efter 57 års aktiv tjeneste. Vauban var ikke opfinder af nogenen helt ny form, men han forbedrede og udviklede på genial vis de tidligere anvendte bastionær-systemer og forstod mesterligmesterligt at tilpasse sine udkast efter terrænet. Sædvanlig skelner man imellem tre vaubanske fæstningssystemer — manérer: —,den I det hele1. rent bastionære; den 2. og 3. manér er væsentlig kun at betragte som forstærkede modifikationerændringer af den 1.
Endnu højere end som fæstningskonstruktør står Vauban som grundlægger af det systematiske regelmæssige angreb, hvorved han ved en rigtig anvendelse af de angrebsmidler, særlig desærligt [[artilleri]]stiske, som var til rådighed, skaffede angriberen en decideret overlegenhed i fæstningskrigen. Vauban indførte således [[ricochet]]skuddet, paralleller m.v. Han ville erobre fæstningen skridt for skridt med spaden og ikke ofre menneskeliv til ingen nytte ved uforberedte storme. Han samlede og begyndte et stort værk ''Mes oisivetés''; uddrag heraf er fremkomne efter hans død under titelen ''Vaubans memoirer''. Forskellige under Vaubans navn udkomne skrifter, bl.a.: ''Attaque et défense des places'' (1739) m.fl., er vel ikke forfattedeforfattet af ham selv, men vistnok udarbejdedeudarbejdet efter hans efterladte optegnelser. Hans ''Dime royale'' er et højst interessant finansvidenskabeligt værk.
