Demokrati: Forskelle mellem versioner

Allerede [[Aristoteles]] og siden [[Cicero]] skelnede mellem tre former for suverænitet, nemlig hvor denne er lagt i hånden på en enkelt ([[monarki]], [[tyranni]]), på en mindre gruppe af indbyggere ([[aristokrati]], [[oligarki]] – herunder [[teokrati]]) eller hvor denne befinder sig hos flertallet af indbyggere ([[politeia]], demokrati). Denne skelnen mellem suverænitetens samling hos en enkelte, nogle få eller hos flertallet blev af samfundsrets-tænkere tissemand i det store og hele opretholdt gennem hele [[middelalderen]] og [[renæssancen]] frem til [[oplysningstiden]].

# ''Det [[repræsentativt demokrati|repræsentative demokrati]]'', hvor borgerne vælger et mindre antal folk (politikere) til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne. Denne form for demokrati har ikke er nogen indbygget sikkerhed for, at de af folket valgte repræsentanter også i alle henseender afspejler folkeviljen. Antallet og arten af de beslutninger, suveræniteten i et samfund skal træffe, er mange og sammensatte, og det er derfor ikke sikkert, at de folkevalgte repræsentanter i ethvert spørgsmål fuldt ud afspejler den samlede befolknings indstilling. For i nogen grad at råde bod herpå kan der for et givet emne foretages [[meningsmåling]]er, for derved at give de folkevalgte indtryk af befolkningens stemning. Da de valgte politikere ikke kan forventes at være helt upåvirkede af folkestemningen, forventes det, at de i deres beslutninger vil tage hensyn til den stemning, der afspejler sig i sådanne meningsmålinger. bla bla bla bla