Versionen fra 28. maj 2021, 14:06 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits "Hadske viser" omtales normalt som "nidviser". ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. maj 2021, 14:47 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Kvadenes historiske kildeværdi: Sigvats dråpa til tidsfæstelse af slaget ved Stiklestad. Gå til næste forskel →
Linje 19: == Kvadenes historiske kildeværdi == Allerede den engelske [[historiker]] Robert Sheringham ([[1602]]–78) fra [[Cambridge University\|Cambridge-universitetet]]<ref>[https://rarebooks.library.nd.edu/exhibits/fructus/old_english/1670sheringham.html Sheringham]</ref> skrev i sin bog om den ældste engelske historie (''De Anglorum gentis origine desceptatio'', 1670) at skjaldekvadene var troværdige kilder til kendskab om religiøse tanker og sociale skikke i norrøn tid.<ref>Bergsveinn Birgisson: ''Mannen fra middelalderen'' (s. 329), forlaget Vigmostad Bjørke, Bergen 2020, ISBN 978-82-419-1827-8</ref> Derfor blev Sigvat Tordarsons<ref>https://nbl.snl.no/Sigvat_Tordsson</ref> kvad om [[Olav Haraldsson]] konsulteret, da [[historiker]]ne søgte en pålidelig tidsfæstelse af [[slaget ved Stiklestad]]. Snorri beskriver en [[solformørkelse]] i løbet af slaget, og følger den kirkelige tradition ved at opgive 29. august 1030 som dato for slaget. Men [[professor]] Christopher Hansteen, der var ansvarlig for den norske [[almanak]],<ref>[https://nbl.snl.no/Christopher_Hansteen_-_1 Christopher Hansteen]</ref> beregnede tidligt i 1830'erne, at [[Verdal\|Verdalen]] blev rammet af en total formørkelse 31. august 1030. Snorris datering var enten forkert - eller den var rigtig, og solformørkelsen senere knyttet til slaget, som afvigende naturfænomener ofte knyttes til hellige personers død. Snorri skrev sin beretning 200 år efter slaget, men støttede sig til Sigvat Tordarsons ''arvedråpa'' over kong Olav: :Intet ringe under :at fra en skyfri himmel :et kraftigt [[jærtegn]] hændte :for kognen den dag. :Dagen fik ikke sin farve. :Østfra jeg hørte om slaget. Men Sigvat var heller ikke til stede på Stiklestad. Han var på [[pilgrimsfærd]] til [[Rom]] og har måske først hørt om slaget, da han var på vej hjem til Norge i august 1030. Dermed er heller ikke hans kvad noget sikkert bevis for en solmørkelse, der da heller ikke omtales i andre kilder, og må være indtruffet først et par dage efter slaget.<ref>[[Sverre Steen-prisen\|Professor Sverre Steen]]: ''Langsomt blev landet vort eget'' (s. 47-48), J.W. Cappelens forlag, Oslo 1972</ref> == Noter ==

Skjaldekunst: Forskelle mellem versioner