Motiv (årsag): Forskelle mellem versioner

De klassiske filosoffer [[Platon]] og [[Aristoteles]] tilstræbte begge en [[etik|etisk]] begrundelse for menneskets handlinger. Forudsætningen for at gennemføre en handling er et valg mellem forskellige [[Metodologi|midler]] til at opnå et bestemt [[mål (hensigt)|mål]]. Aristoteles argumenterer imod eksistensen af en [[fri vilje]], idet menneskets handlinger er bundet til begivenheder. <ref> En praksis, der altid er mere kompleks end summen af de involveredes forudsætninger. Jf. Kirkeby (1999), s. 204 </ref>. Selv når mennesket handler i overensstemmelse med [[etik|det gode]] er det underkastet en [[skæbne]]. Aristoteles' nøglebegreb ''phronesis'' sammenfatter de dyder, der er nødvendige for det gode liv.<ref> Som er de sande svar på spørgsmålene: * {1) Where are we going? * (2) Who gains and who loses, by which mechanisms of power? * (3) Is this development desirable? *(4) What should we do about it? Jf.[http://books.google.com/books?id=yVBXPf50EV0C&printsec=frontcover&dq=%22making+social+science+matter%22&ie=ISO-8859-1&sig=CNCTRgLt1z1rRBTbFsPrUf_w_M0 Flyvbjerg, Bent]</ref>

 

 

Med [[humanisme]]n udvikledes forskellige filosofiske retninger, der betonede menneskets evne til at handle på baggrund af valg mellem alternativer. [[Max Weber]] fandt fire [[idealtype]]r for handlen, der hver for sig kan henføres til et grundmotiv. De fire grundmotiver er: