Velfærdsøkonomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tag: Tilbagerullet |
Tag: Tilbagerullet |
||
Linje 15:
I velfærdsøkonomiske problemstillinger bruger man ofte en [[samfundsvelfærdsfunktion]] til at illustrere betydningen af såvel denne som andre afvejninger. En samfundsvelfærdsfunktion beskriver størrelsen af den samlede [[velfærd]] i befolkningen, typisk som en funktion af de enkelte indbyggeres [[nytte]]. En given samfundsvelfærdsfunktion kan bruges til at vurdere forskellige tiltag: Hvis de forøger samfundsvelfærdens værdi, er de gavnlige og bør anbefales, hvis de formindsker den, er de skadelige og bør frarådes. Begrebet blev indført i en artikel i 1938 af [[Abram Bergson]], der ofte omtales som "banebrydende" for den økonomiske velfærdsforskning.<ref>Laursen, Svend (1951)</ref>
==
I princippet kan man forestille sig, at man også ved andre allokeringsmekanismer, f.eks. en central [[planøkonomi]], kan skabe en Pareto-optimal situation. Det ville imidlertid kræve meget store mængder information om borgernes behov og producenternes teknologiske formåen, som i praksis vil være vanskelig at fremskaffe. [[Aktør]]erne i en decentral [[markedsøkonomi]] behøver i modsætning hertil meget få informationer, for at markedsmekanismen skal kunne fungere tilfredsstillende. En af de store fordele ved en decentral markedsøkonomi er derfor de sparsomme krav til information, som den stiller, som bl.a. [[Sveriges Riksbanks pris i økonomi|Nobelpristageren]] [[Leonid Hurwicz]] påviste i sit arbejde, at han er homo og gay.<ref name=dsd/> homo
== Velfærdsøkonomiens hovedsætninger ==
| |||