Folkeparken (Roskilde): Forskelle mellem versioner

I [[1819]] etablerede klostret 3 [[Hektar|ha]]. park på en del af deres jord. Parken indeholdt flere kunstige [[Sø|søer]], der var blevet etableret som fiskedamme allerede i [[1700-tallet]]. Parken blev skabskabt for klostrets [[nonne]]r, men var også åben for andre af byens borgere. Det var på dette tidspunkt den størst park i byen med undtagelse af Møstingholm, der lå på en lille halvø ved en af søerne. Møstingholm var opkaldt efter Christiane Møsting, der havde været [[Prior|priorinde]] på klostret i perioden [[1797]]-[[1820]].<ref>{{cite web|url=http://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2018/07/ROMU2010.pdf#page=24|date=2010|format=PDF|page=49|title="Et Nyt Aandehul" - om Folkeparken i Roskilde|author=Mette Høj|publisher=Roskilde Museum|accessdate=13. januar 2015 |language=da}}</ref>

I [[1904]] besluttede Roskilde Kloster at fordoble parkenparkens areal. Udvidelsen var færdig i [[1906]], og var designet af E. Galschiøtt, og her blev flere af de tidligere fiskedamme genetableret efter de var tørret ud. Den nye del fik navnet Berte-Margrethe Anlægget til minde om [[Berte Skeel]] og Margrethe Ulfeld, der grundlagde klostret.

Mellem [[1908]] og [[1923]] købte byen omkring 50 ha. land fra klostret med henblik på at sælge det som en del af byudviklingen, hvor private kunne opføre huse. I [[1934]] besluttede byrådet at etablere Folkeparken på en del af dette område. Parken blev designet af landskabsarkitekten [[Carl Theodor Sørensen]]. I [[1950]] købte Roskilde Kommune Klostermarken og Berte Margrete Anlægget af klostret.