Arvemasse: Forskelle mellem versioner

 

[[Image:Karyotype.png|thumb|Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres [[centromer]]. [[Mitochondrie]]-genomet er ikke medtaget]]

'''Arvemassen''', '''den genetiske arv''', '''arvematerialet''' eller '''genomet''' udgør det molekylære grundlag for at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom. Summen af et individs genetiske præg betegnes dets [[genotype]] eller arvelighedspræg. Et individs observerbare egenskaber, dets [[fænotype]] dannes i et komplekst samspil mellem individets genotype og de miljøpåvirkninger, som individet modtager.<ref>[https://videnskab.dk/topic/arv-og-miljo Tema om arv og miljø. Videnskab.dk 2021]</ref> Den videnskab, som studerer biologisk arv, betegnes [[genetik]].

 

 

Forskellen mellem menneskets genom og [[menneskeabe]]rnes genomer er bare lidt større, men stadigvæk meget små. [[Chimpanse]]ns gener er 99%, [[gorilla]]ens er 98% og [[orangutang]]ens er 97% de samme som menneskets gener.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gorillaens-genom-giver-ny-viden-om-menneskets-udvikling Gorillaens genom giver ny viden om menneskets udvikling viden om menneskets udvikling. Videnskab.dk]</ref>

 

== Genernes Rolle ==

 

Den rolle, som [[gen]]erne spiller, varierer fra egenskab til egenskab. Den betydning, som generne spiller, betegnes som arveligheden. Arveligheden er defineret som den del af den samlede variation, som findes i en population, som kan forklares ved genetisk variation. I og med arveligheden er en andel, så er den mellem 0 og 1.

Arveligheden er en parameter, som beskriver variation indenfor en population. Den har ingen udsagnskraft om årsager til forskelle mellem populationer. En egenskab kan have en høj arvelighed, men forskelle mellem populationer kan alligevel være forårsaget udelukkende af miljømæssige forskelle. Et eksempel herpå er højde hos mennesker. Højde har en høj arvelighed. Ikke desto mindre skyldes de store forskydninger - både op og ned - i menneskers ikke genetik, men ændringer i leveforholdene.

 

 

Slægtskab i genetisk forstand er den andel af deres gener, som to individer har til fælles på grund af den måde, som de er i familie med hinanden. To individer deler gener, hvis generne er identiske ved arv. To gener er identiske ved arv, hvis generne er kopier af det samme gen i en tidligere generation. En forælder og et barn dele halvdelen af deres gener identisk ved arv, eftersom halvdelen af barnets gener er kopieret fra hver forælder. To helsøskende vil ligeledes dele halvdelen af deres gener. To halvsøskende vil dele en fjerdedel af deres gener ved arv. Fjernere og fjernere slægtninge vil dele mindre og mindre andele af deres gener. For en egenskab, hvis arvelighed er høj, så vil individer, som deler en stor del af deres gener ved arv, ligne hinanden. Er arveligheden lav, så spiller slægtskab en mindre rolle for lighed mellem slægtninge.

 

 

Grundlaget for biologisk nedarvning af egenskaber er dannelsen af kønsceller i [[meiose]]n og kønscellerrnes sammensmeltning for at danne en [[zygote]]. I dannelsen af kønsceller kopieres halvdelen af en forælders [[kromosom]]er til kønscellen. De kromosomer, som findes i kønscellen, vil være en sammenblanding af forælderens homologe kromosomer. Afkommets genotype fremkommer ved kombinationen af de kromosomer, som kommer fra de to kønsceller.

Visse sygdomme forårsages af genfejl i [[mitochondrie]]rne. Hos mennesker nedarves mitochondrierne kun fra mor til barn. Denne type egenskaber nedarves derfor kun fra mor til afkom.

 

 

Kendskab til arveligheden spiller en rolle f.eks. i rådgivning om genetiske sygdomme og i avlsmæssig forædling af dyr og planter.

I husdyr og planter, hvor man der findes omfattende datasæt og store stamtræer, kan disse data udnyttes til at finde graden af arvelighed. Hvis slægtninge ligner hinanden mere for en given egenskab, end individer i populationen gør i gennemsnit, så betyder det, at genetik spiller en rolle for udprægningen af denne egenskab. Jo højere arveligheden i snæver forstand for en bestemt egenskab er, jo mere effektivt vil avlsarbejde være til at forandre egenskaben.

 

 

Arveligheden i bred forstand H² defineres som forholdet mellem den genetiske varians V_G delt med den fænotypiske varians V_P:

Forskellen på de to definitioner er, at H² beskriver den del af samlede variation, som kan henføres til genetiske effekter. h² beskriver den del af den samlede variation, som nedarves fra forældre til afkom. Under alle praktiske forhold gælder det, at H² er større end h². Der er eksisterer situationer, hvor der er genetisk variation for en egenskab, men hvor genetik ikke bidrager til lighed mellem slægtninge. Det svarer til, at H² > 0, men h² = 0.

 

 

Der har i de sidste mange år været forsket intensivt i at identificere gener, som påvirker en lang række gener. Mange gener, som påvirker egenskaber i mennesker, andre og dyr og i planter, er blevet identificeret. Imidlertid er det sådan, at den samlede variation, som kan forklares ved de enkeltgener, som er identificeret, er i reglen er meget mindre, end den rolle, som genetik spiller ud fra estimater af arveligheden på basis af f.eks. tvillingestudier. Den forskel betegnes manglende arvelighed (af engelsk "missing heritability"). Mulige forklaringer for eksistensen af manglende arvelighed er, enten eksistensen af mange gener, hvis effekt hver især er for lille til at blive opfanget, eller eksistensen af stærke vekselvirkninger mellem forskellige gener.

 

Der er tilfælde, hvor biologisk præg kan overføres fra forældre til afkom, uden at dette beror på variation i generne. Dette betegnes [[epigenetik]]. Et eksempel herpå er [[allel]]er, hvis udprægning i fænotypen afhænger af, om de er arvet fra faren eller moren.

 

== Se også ==

 

{{Reflist}}

 

== Eksterne links ==