2. Slesvigske Krig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Dannevirke: lidt mere om tilbagetoget
Tag: 2017-kilderedigering
m →‎Dannevirke: +ref fix
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 172:
==== Dannevirke ====
 
Kort før 2. Slesvigske Krigs udbrud i januar 1864 var [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanserne]] ved Dannevirke blevet forstærkede. Den 2. februar angreb den preussiske styrke med ca. 10000 mand forposterne og fire skanser ved [[Slaget ved Mysunde|Mysunde]], der kunne rumme et [[Kompagni (militær)|kompagni]], ca. 2500 mand. Preusserne medbragte 64 [[Kanon (våben)|feltkanoner]], mens danskerne rådede over 20 i Mysundeskanserne. Alligevel lykkedes det det danske [[artilleri]] at slå angrebet tilbage. Under retræten faldt ca. 200 tyske soldater, og de samlede danske og tyske tab var ca. 500 mand. Det var dog en kortvarig dansk triumf, idet den øverstkommanderende overgeneral [[Christian de Meza]] var klar over, at Dannevirke ikke kunne holdes, fordi fjenden i den hårde vinter kunne passere vest om Dannevirke over de tilfrosne sumpstrækninger.<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=1052}}</ref> Den 4. februar kl. 18 afholdt overkommandoen et [[krigsråd]] i [[Slesvig (område)|Slesvig]] by, og efter dette besluttede de Meza på anbefaling fra flertallet af den militære ledelse at trække hele den danske styrke tilbage fra [[Dannevirke]] den 5. februar.<ref name=autogeneret1>{{Harvnb| Buk-Swinty|2008|p=191f.}}</ref> Retræten påbegyndtes om aftenen og foregik som et vellykket og koordineret tilbagetog gennem en hård snestorm tilbage til den befæstede stilling ved [[Dybbøl Banke|Dybbøl]] nær [[Sønderborg]].<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=1057}}</ref> Aktionen blev i samtiden stærkt kritiseret i opinionen, som af regeringen og medierne var blevet overbevist om stillingens betydning for Ejderpolitikkens succes.<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=1060}}</ref> Senere er retræten blevet rehabiliteret som et eksempel på en succesfuld og militært nødvendig aktion.<ref name=autogeneret1 /> <ref>{{Harvnb| Skou|2008|p=104}}</ref> Det nævnes dog, at tilbagetrækningen led af visse logistiske problemer, fx at Dannevirke efter planen skulle være rømmet senest kl. 22, men begyndende snestorm betød, at 20. regiment først forlod stillingen ca. en time senere.<ref>Johansen (2014), s. 213</ref> 8. Brigade dannede bagtrop indtil Sankelmark skov, hvor 7. Brigade overtog kampen.<ref name=":0">https://1864.dk/1864-tidende/?obj_id=5227</ref> 7. [[brigade]], som bestod af 1. og 11. [[Regiment]], under [[oberst]] [[Max Müller]], havde fik herefter til opgave at standse fjendens fremmarch og havde forskanset sig i det smalle pas ved Sankelmark, hvor [[Hærvejen]] løber gennem et højdedrag.<ref name="buk-swienty 200">{{Harvnb|Buk-Swienty|2008|p=200}}</ref> <ref name="Neergaard1062" /> [[Slaget ved Sankelmark]] førte til mange tab på begge sider, men sikrede den danske hærs tilbagetog.<ref name="buk-swienty 202">Buk Swienty, s.202<ref/>
 
Den danske offentlighed havde betragtet Dannevirke som en nærmest uindtagelig fæstning, og tilbagetoget kom som et chok, der bl.a. udløste uroligheder i [[København]]. Monrad udtalte på et møde i Statsrådet den 11. februar, at uroen nu havde mistet betydning, men at den bekræftede hans politiske mål om at fortsætte kampen mod besættelsestropperne med al kraft.<ref>{{Harvnb|Jørgensen|1970|p=279}}</ref> General de Meza blev efter et møde i Statsrådet den 26. februar 1864 tvunget til at træde tilbage, på trods af kongens forsøg på at beholde ham i overkommandoen.<ref>{{Harvnb|Jørgensen|1970|p=293}}</ref>