Hjertestop: Forskelle mellem versioner

'''Hjertestop''' er betegnelsen for den tilstand, hvor [[blodcirkulationen]] i [[Krop (biologi)|kroppen]] er standset idetsom følge af, at [[Hjerte (organ)|hjertets]] [[pumpe]]funktion er ophørt.<ref>[http://www.brs.dk/laereboeger/fh/Kap08.html Beredskabsstyrelsens lærebog for instruktører i førstehjælp, Kapitel 8: Hjertestop]</ref> Hjertestop dækker over flere tilstande, bl.a. Eksempelvis [[Hjerteflimmer|ventrikelflimmer]], hvor der ingen [[Elektricitet|elektrisk]] styring er af muskelcellerne i hjertekamrene, og de derfor trækker sig sammen uafhængigt af hinanden,. Et andet tilfælde er [[asystoli]], hvor der slet ingen elektrisk aktivitet er i cellerne,. Ved ''pulsløs'' ventrikulær takykardi hvor hjertekamrene pumper hjertekamrene så hurtigt – og ude af takt med forkamrene – at de ikke fyldes ordentlig med blod,. Endelig taler man om "pulsløs elektrisk aktivitet" (PEA), hvor den elektriske ledning i hjertet er normal, men cellernehvor reagerercellerne af forskellige årsager ikke reagerer. Man kan ikke klinisk skelne mellem de forskellige former for hjertestop, det kan udelukkende ses ved [[elektrokardiogram]].

Hjertet har til opgave at pumpe blodet rundt til kroppens [[organ]]er, oghvorved sørgerde dermedforsynes for at transporteremed ilt til kroppen. Når blodcirkulationen standser, får bl.a. [[hjerne]]n ikke tilført ilt længere, hvilket vil resultere i [[bevidstløshed]] i løbet af ca.cirka 10 sekunder.<ref name="Lægemagasinet">{{Cite web |url=http://www.laegemagasinet.dk/C1256E92003FBA0F/(internet_articlesArch)/06-04-11 |title=Lægemagasinet – Hjertestop |access-date= 3. maj 2007 |archive-date= 6. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070606215130/http://www.laegemagasinet.dk/C1256E92003FBA0F/(internet_articlesArch)/06-04-11 |url-status=yes }}</ref>

Såfremt der ikke ydes kunstigt åndedræt og hjertemassage (hjerte-lunge-redning, HLR) med det samme og herunder stød med [[defibrillator]] / [[AED]], viser forskning, at hjernen efter ca. 3-5 minutter ervil derhave sketfået varige skader. på hjernen og efterEfter 7-10 minutter vil der også ervære sket så alvorlig skade på de indre organer, at genoplivning normalt vil ske med "udtalte eftervirkninger".<ref name="Lægemagasinet"/> Det er således af afgørende betydning, at der hurtigst muligt iværksættes behandling enten af lægmænd med almindelig [[førstehjælp]] eller avanceret behandling udført af [[redder|ambulancepersonale]], [[sygeplejerske]]r eller læger.

Populært sagt kan det siges, ater man er død under et hjertestop, men man kan genoplives. Formelt set er man dog ikke død, før en læge har udstedt en [[Ligsyn|dødsattest]].

Behandlingen af hjertestop deles op i basal og avanceret genoplivning. Den basale genoplivning skal sikre et minimum af ilt til hjernen og hjertemusklen, indtil avanceret genoplivning kan igangsættessættes i gang. I Danmark forsøges der basal genoplivning i under 20 % af tilfældene af hjertestop uden for hospitaler.<ref>{{cite web |url=http://www.genoplivning.dk/component/option,com_docman/task,doc_download/gid,5/Itemid,37/ |title=Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark |3= |access-date=14. juni 2007 |archive-date= 7. oktober 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071007003222/http://www.genoplivning.dk/component/option,com_docman/task,doc_download/gid,5/Itemid,37/ |url-status=yes }}</ref> Alle mennesker kan lære basal genoplivning ved at tage et førstehjælpskursus.

[[Fil:Insulfation2.jpg|thumb|250px|Indblæsning ved mund-til-mund -metoden.]]

Basal genoplivning kan vinde tid ved at opretholde en vis cirkulation til hjerne og hjerte. Dette kan forhindre [[Hjerteflimmer#Ventrikelflimmer|ventrikelflimren]] i at konvertere til [[asystoli]] og øger chancen for, at man ved den avancerede genoplivning kan udføre defibrillering. Hvis man er alene, alarmererbør man alarmere først, oginden starter basal genoplivningman hurtigst muligt herefter starter basal genoplivning.

Ved mistanke om fremmedlegeme, fx mad, i øvre [[luftveje]], inspiceres munden hurtigt, og fremmedlegemer fjernes med pegefingeren. Ligger fremmedlegemet længere tilbage end svælget, må man '''ikke''' forsøge at fjerne det selv – start basal genoplivning, og vent til ambulancen kommer.

'''Breathing:''' Når der skabt frie luftveje, undersøges [[åndedræt]]tet ganske simpelt ved at se, lytte og føle. Dette gøres ved at placere sit hoved over patientens mund og se ned langs [[brystkasse]]n. Her ser man, om brystkassen hæver sig, og lytter, om man kan høre vejrtrækning, ogsamtidig med at man føler efter, om man kan mærke vejrtrækning mod sin kind/øre. Dette må maksimalt tage 10 sekunder. I modsætning til tidligere lægger man derimod ikke hånden på brystkassen for at føle, om der er vejrtrækning. Hvis man efter 10 sekunder ikke har konstateret normal vejrtrækning, har patienten hjertestop, og man går straks i gang med hjertemassage. Samtidig skal man tilkalde hjælp ved enten selv at ringe 1-1-2 eller få andre til det. Er man alene, må man forlade den livløse for at tilkalde hjælp.

Trykkene udføres ved at lægge den ene hånd langs den nederste del af brystbenet (sternum, tryk lige mellem brystvorterne). Den anden hånd anbringes ovenpå. Fingrene må ikke hvile på brystkassen. Brystkassen trykkes ca.cirka 5 cmcentimeter ned. Hold armene strakte med skuldrene over hænderne, så du bruger din kropsvægt bedst muligt. Herefter trykkes ned 30 gange med en hastighed, der svarer til 100 tryk i minuttet (Det svarer til 30 tryk på 18 sekunder). Når man har trykket 30 gange, gives 2 indblæsninger ved mund-til-mund -metoden, alternativt mund-til-næse.<ref name="Guidelines2000">{{cite web

}}</ref> Der blæses luft ind, indtil brystkassen hæver sig, hvorefter man giver brystkassen tid til at synke ned igen og giver den næste indblæsning. Herefter gives 30 tryk igen. Hvis det er svært eller umuligt at give indblæsningerne, kontrollerer man, at der forsat er frie luftveje.

SpecieltSærligt hos ældre mennesker sker det ofte, at man brækker enten sternum eller nogle af ribbenene ved hjertemassagen. Det føles som et knæk og en fornemmelse af, at brystkassen giver sig. Hvis hjertemassagen gives korrekt, sker der ikke noget ved det, og man skal bare fortsætte massagen. Det er altid vigtigere at opretholde cirkulationen.

Korrekt hjertemassage kan opretholde omkring 25-30 % af hjertets normale minutvolumen, faldende jo længere tid der går. Hvis der er flere personer til stede, skiftes man til at give hjertemassage, ideelt set bør man skifte hvert 2.andet minut. Hjertemassagen og indblæsningerne forsættes, indtil der kommer hjælp, der kan iværksætte avanceret genoplivning, eller til patienten begynder at trække vejret selv.

Avanceret genoplivning indbefatteromfatter udoverud over basal genoplivning;: defibrilleringDefibrillering, avanceret luftvejshåndtering (fx [[intubation]]), anlæggelse af intravenøs adgang og medicinering. Det vil normalt foregå på et sygehus, men i de senere år er man begyndt at indrette akutberedskabet, så der også kan udføres avanceret genoplivning på selve ulykkesstedet. Dette kræver almindeligvis, at der kommer en [[læge]], [[anæstesisygeplejerske]] eller [[paramediciner]] ud til patienten sammen med ambulancen.

Hvis der hersker tvivl om, hvorvidt rytmen er fin ventrikelflimmer eller asystoli, behandles der efter retningslinjerne for ikke-stødbar rytme.

Ved de fleste tilfælde af hjertestop er der en stødbar rytme i form af ventrikelflimren eller pulsløs ventrikulær takykardi. Disse rytmer kaldes stødbare, da man ved at sende et jævnspændingsstrøm igennem hjertet, kan genoprette den normale sinusrytme. Dette gøres ved hjælp af en [[defibrillator]]. Så snart man har adgang til en defibrillator, skal det vurderes, om rytmen er stødbar eller ikke-stødbar,. hvisHvis rytmen er stødbar, gives straks det første stød på mellem 150 og 360 [[Joule]] alt efter typen af defibrillator. Behandlingen af stødbare rytmer er herefter baseret på cyklusser af 2 minutter.

Hvis rytmen vurderes til ikke at være stødbar, fortsættes med hjertemassage og ventilation. Samtidig gives der 1 mg adrenalin intravenøst hurtigst muligt og 3 mg [[atropin]] også intravenøst og hurtigst muligt. Hvert 2. minut vurderes rytmen, hvis den forsat ikke er stødbar, forsættes med hjertemassage. Samtidig gives der adrenalin hvert 3.-5. minut.<ref>{{cite web|url=http://www.genoplivning.dk/component/option,com_docman/task,doc_download/gid,8/Itemid,37/|title=Avanceret genoplivning - ERC guidlines for resuscitation 2005|3=|access-date=14. juni 2007|archive-date=21. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071021143833/http://www.genoplivning.dk/component/option,com_docman/task,doc_download/gid,8/Itemid,37/|url-status=yes}}</ref>

Hjertestartere er også opsat i store dele af det offentlige rum. Disse hjertestartere kaldes AED (Automated Electric Defibrilator). Bruges aparatet optimalt, er overlevelseschancen mere end 4fire gange større end ved brug af basal genoplivning.

Et antal europæiske lande, herunder Danmark, anbefalede i en årrække mund-til-næse-metoden for utrænede førstehjælpere, ud fra en antagelse af, at der gennem mund-til-næse lettere sikres korrekt indblæsningstryk, og dermed reduceret risiko for skade på lungerne, eller at luften ender i mavesækken.<ref>{{cite web

Imidlertid foreligger der ikke nogen kliniske studier, der sammenligner de to metoder, eller dokumenterer den kliniske effekt af mund-til-næse,. og derforDerfor skiftede Danmark tilbage til at anbefale mund-til-mund med de såkaldte "Guidelines 2000".<ref name="Guidelines2000" />