Max Müller: Forskelle mellem versioner

Da hæren i efteråret [[1863]] mobiliseredes, havde det først været bestemmelsen, at Müller skulle have haft befalingen over 1. Regiment. Ingen ville bedre end han kunne have ført denne afdeling mod fjenden, thi mandskabet nærede en ubetinget tillid og tro til ham og fulgte ham blindt, mens den første misnøje med hans strenghed for længst havde veget pladsen for beundring og kærlighed. I stedet for udnævntes han til [[oberst]] og chef for 7. Brigade, bestående af 1. og 11. Regiment. Brigaden kom op til [[Dannevirke]], og 2 af dens bataljoner deltog i kampen ved [[Selk]] og [[Kongshøj (Sydslesvig)|Kongshøj]] [[3. februar]]. Da hæren den 5. gik tilbage fra [[Dannevirke]], kom 3. Division, general [[Peter Frederik Steinmann (1812-1894)|P.F. Steinmann]], bestående af 7. og 8. Brigade, til at dække tilbagetoget, og disse skiftedes så til at være fjenden nærmest. Ved [[Sankelmark]] fik Müller ordre til at indtage stilling med sin brigade for at lade 8. Brigade gå igennem og at standse de forfølgende østrigere. Således opstod [[Slaget ved Sankelmark]], hvori Müller lagde sine bedste soldateregenskaber for dagen. "Det er ikke nok, at jeg afventer fjenden, jeg må selv angribe ham", havde han udtalt ved modtagelsen af befalingen om at indtage en stilling, og han førte både 1. Regiment, der stod forrest, og derefter 11. Regiment frem imod fjenden, så det kom til virkelig håndgemæng. Danmark mistede i alt 17 officerer, 28 underofficerer og 738783 mand, østrigerneheraf 568 tilfangetagne.<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=1113}}</ref> Østrigernes tab udgjorde 30 officerer og 403 mand.<ref name=NIU">{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Nieuwenhuis, Peter|url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=XV |side=64|besøgsdato=8. juni 2021}}</ref>