Paul Scharffenberg: Forskelle mellem versioner

Ved [[2. Slesvigske Krig|mobiliseringen]] [[1863]] udnævntes Scharffenberg til chef for den nyoprettede 8. brigade, bestående af 9. og 20. regiment, i det han dog vedblev at være kommandant i Altona, hvis garnison yderligere forstærkedes med 11. regiment, 6. dragonregiment og et batteri, hvilke tropper han derefter i slutningen af december førte tilbage til Slesvig by, hvor de sidstnævnte afdelinger atter måtte afgives. Scharffenberg havde ansvaret for forsvaret af Kongshøj,<ref>Johansen (2014), s. 136</ref>, men den 3. februar [[1864]] blev dele af hans 2 regimenter trængt tilbage fra deres forpoststillinger ved [[Selk]] og [[Jagel]] foran [[Dannevirke]] og samledes ved Bustrup. Her opdager Scharffenberg nogle soldater på flugt og skyder huen af den ene,<ref name=Joh148>Johansen (2014), s. 148</ref>, hvorefter brigaden igen samles til kamp på den østlige del af den gamle Dannevirkevold, hvor den afviser østrigernes gentagne angreb.<ref name=Joh148/> Under tilbagetoget fra Dannevirke blev det overdraget til Scharffenberg med sin brigade at danne bagtroppen. Dannevirke skulle efter planen være rømmet senest kl. 22, men logistiske problemer og begyndende snestorm betød, at 20. regiment først forlod stillingen ca. en time senere. <ref>Johansen (2014), s. 213</ref> Scarffenberg ledede brigadens tilbagetog med succes og den nåede [[Helligbæk]] Kro, hvor den udgjorde bagdækningen for resten af hæren.<ref name=Joh228>Johansen (2014), s. 228</ref>. Den blev udfordret af østrigske [[husar]]er og beskudt af ridende artilleri med 2 feltkanoner, som forårsagede en del tab.<ref name=Joh231>Johansen (2014), s. 231</ref>. Først da den nåede [[Sankelmark]] blev den afløst af 7. brigade. 8. brigade kom derefter til Fredericia, hvor den besatte fæstningens nordlige front, og var altså her under bombardementet den 20. marts; men da den østrigske hær forholdt sig rolig i de følgende dage, beordredes brigaden i slutningen af marts til Als<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=1097}}</ref> og i starten af april til [[Dybbøl Banke|Dybbølstillingen]], hvor den først gik på forpost og efter afløsningen [[17. april]] om aftenen opstilledes som reserve ved baraklejren ca.600 meter bag fronten.<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=1113}}</ref> Den 18. april fik Scharffenberg af general [[Glode du Plat (1809-1864)|Glode du Plat]] først ordre til at rykke frem til skanserne, men da venstre flanke blev erobret af prøjsiske soldater, ændrede han ordren til, at 8. brigade skulle trække sig tilbage til brohovedet.<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=1113}1114}</ref> Ordren nåede formentlig ikke frem, for Scharffenberg beordrede brigaden til angreb.<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=11131115}}</ref>

På denne baggrund opnåede Scharffenberg heltestatus og er bl.a. blevet beskrevet som den rette mand til opgaven: "han regerede med jernhånd, men sørgede altid med omhu for sine folks vel, og de tilbad ham, fordi han var modig som få – 18. april røg han midt under kampen sin [[cigar]] –, altid bevarede sin ro og aldrig svigtede sin overbevisning eller veg tilbage for ansvar. Dette viste han også [[18. april]], idet han straks efter at have fået melding om, at fjenden angreb, beordrede sine regimenter frem imod ham, uagtet der gaves befaling til, at brigaden skulle gå tilbage til brohovedet. Ved dette modangreb, som kostede os et tab af 780 døde og sårede samt 622 fanger (af i alt 3027 mand), standsedes preusserne så meget i deres sejrsløb, at 3. brigade, som holdt stillingens højre fløj besat, dog kunne komme nogenlunde tilbage, medens vor våbenære hævdedes på den smukkeste måde."<ref>{{Kilde |forfatter=Nieuwenhuis, Peter|url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=XV |side=64}}</ref>