Otto Skorzeny: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: SD → Sicherheitsdienst |
JayPeque (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 23:
| senere =
}}
'''Otto Skorzeny''' ([[12. juni]] [[1908]] i [[Wien]] – [[6. juli]] [[1975]]<ref name=slut/>) var [[soldat]] og [[Nazisme|nazist]].
Skorzeny er bedst kendt for sin rolle i befrielsen af Italiens diktator [[Benito Mussolini]] fra fængslet i [[Gran Sasso raid|Gran Sasso]] i [[Italien]]. Denne befrielsesaktion gav Skorzeny stor agtelse over hele verden og hos [[Hitler]].
== Liv ==
Hans fader ejede et stort [[Ingeniør|ingeniørfirma]]. Han meldte sig ind i [[Østrig]]s naziparti i [[1930]]. Skorzeny blev ingeniør i [[1931]] og startede straks sit eget firma. Skorzeny deltog i [[Duel|dueller]], mens han gik på [[Universitet|universitetet]]. Resultatet af duellerne kunne tydeligt ses på hans kinder og gav ham øgenavnet "scarface" hos amerikanerne.▼
▲Skorzeny deltog i dueller, mens han gik på universitetet. Resultatet af duellerne kunne tydeligt ses på hans kinder og gav ham øgenavnet "scarface" hos amerikanerne.
Han mente selv, at duellerne havde været med til at forme de egenskaber, der gjorde ham til en effektiv soldat.
Line 38 ⟶ 35:
== 2. Verdenskrig ==
Da [[2. verdenskrig]] brød ud, meldte han sig til det tyske luftvåben, men han var over to meter høj og 31 år gammel, så Luftvåbnet mente, at han var for høj og for gammel til at blive pilot. I begyndelsen af [[1940]] blev han som kadet overført til [[Waffen SS]] i "Das Reich"-divisionen med ansvar for enhedens køretøjer.
Han kom første gang i kamp under invasionen af [[Jugoslavien]] i april [[1941]] og fik her udnævnelsen til løjtnant.
Under invasionen af [[Rusland]] blev han i løbet af den første vinter alvorligt såret i hovedet, og selv om han prøvede at blive ved fronten, havde lægerne ikke andre muligheder end at sende ham til hospital i [[Nazi-Tyskland|Tyskland]].
I april [[1943]] blev Skorzeny kaldt til møde hos [[Walther Schellenberg]], som var chef for [[Sicherheitsdienst|SD]]. Han blev forfremmet til kaptajn og fik kommandoen over den enhed, som trænede [[Sabotør|sabotører]], [[Spion|spioner]] og underviste i [[Paramilitær|paramilitære]] færdigheder. Enheden havde navn efter den kaserne nær Berlin, hvor den hørte til: "Sonderverband z.b.V. Friedenthal".
Kort efter at Skorzeny havde overtaget skolen ændrede den navn til "Jagdverbände 502", og den var ikke længere kun en skole, men et hovedkvarter for specialenheder. Enheden ændredes i november [[1944]] til et SS-kampenhedscenter med 4.-
Skorzenys første opgave var i sommeren 1943: Operation Francois. Han indsatte personel med [[faldskærm]] i [[Iran]], som sammen med lokale stammer skulle sabotere de allieredes forsyninger til [[Sovjetunionen]]. Operationen løb ud i sandet efter et par måneder uden at have gjort nogen reel skade, blandt andet fordi tyskerne ikke støttede operationen med flere soldater og forsyninger.▼
▲Operationen løb ud i sandet efter et par måneder uden at have gjort nogen reel skade, blandt andet fordi tyskerne ikke støttede operationen med flere soldater og forsyninger.
Den 12. september 1943 blev Skorzeny verdensberømt, da han udførte det spektakulære [[Grand Sasso raid]], hvor [[Benito Mussolini]] blev befriet.
Skorzeny blev involveret i at standse kupforsøget imod [[Hitler]] 20. juli 1944, [[operation Valkyrie]]. Imens panikken bredte sig blandt nazilederne, erfarede [[Joseph Goebbels]], som havde kommandoen i [[Berlin]], at Skorzeny befandt sig i byen på et tog, som ventede på at køre til Østrig, og Goebbels kontaktede ham. Skorzeny indså, at situationen mest af alt trængte til at falde til ro og tilkaldte et kompagni af sine egne folk fra Friedensthal-kasernen. Uden yderligere indblanding fra Skorzenys side blev kuppet slået ned. Tre måneder efter kupforsøget blev den tyske militære efterretningstjenestes [[Abwehr]] specialenheder underlagt Jagdverbände 502, idet [[Abwehr]] var dybt involveret i kupforsøget.▼
▲Imens panikken bredte sig blandt nazilederne, erfarede [[Joseph Goebbels]], som havde kommandoen i [[Berlin]], at Skorzeny befandt sig i byen på et tog, som ventede på at køre til Østrig, og Goebbels kontaktede ham. Skorzeny indså, at situationen mest af alt trængte til at falde til ro og tilkaldte et kompagni af sine egne folk fra Friedensthal-kasernen. Uden yderligere indblanding fra Skorzenys side blev kuppet slået ned. Tre måneder efter kupforsøget blev den tyske militære efterretningstjenestes [[Abwehr]] specialenheder underlagt Jagdverbände 502, idet [[Abwehr]] var dybt involveret i kupforsøget.
Skorzenys næste operation var "[[Operation Panzerfaust]]" 15. oktober 1944. Operationens formål var at kidnappe sønnen af den [[Ungarn|ungarske]] regent admiral [[Miklós Horthy]] for at forhindre ham i at forhandle fred med Sovjetunionen.
Under [[Ardenneroffensiven]] i krigens sidste fase ledede Skorzeny SS-kommandoraids ([[Operation Greif]]), hvor tyske soldater i amerikanske uniformer opererede og udførte vildledningsoperationer bag de allieredes linjer, dog uden at kunne skabe den panik, han have håbet.
Efter [[Operation Greif]] og til februar førte han en ad hoc-enhed, som prøvede at holde russerne tilbage ved [[Schwedt/Oder|Schwedt]].
Efter amerikanerne havde erobret [[broen ved Remagen]], fik han til opgave at ødelægge den, men vandet var for koldt til, at hans kampdykkere kunne stille noget op, og forsøg på at bruge [[Sømine|flydeminer]] blev forpurret af [[Channel Defence Lights]].
== Efter anden verdenskrig ==
Sorzeny var kort involveret i projekt "[[Werwolf]]", som skulle videreføre kampen mod de allierede besættelsesstyrker. Den 16. maj [[1945]] overgav han sig imidlertid til amerikanerne nær [[Salzburg]] i Østrig.
[[Fil:Otto Skorzeny.jpg|thumb|left|Venter i en celle på at vidne ved [[Nürnbergprocessen]] – 24. nov. 1945.]]
Den 18. august [[1947]] blev han og ni andre officerer fra "[[Panserbrigade 150]]" stillet for retten i [[Dachau]]. Tiltalen lød på: tyveri af amerikanske uniformer, ulovlig brug af militære kendetegn samt tyveri af [[Røde Kors|Røde Kors-pakker]] tiltænkt amerikanske krigsfanger. Anklageren kaldte ham "Europas farligste mand".
Sagen tog tre uger, og anklagerne om Røde Kors-pakkerne blev frafaldet på grund af manglende beviser, og det samme gjaldt tyveriet af amerikanske uniformer. Derimod så anklagen om ulovlig brug af militære kendetegn ud til at ville medføre dødsstraf. Men på sagens sidste dag vidnede en engelsk officer, som sagde, at han og resten af sin enhed havde brugt samme fremgangsmåde som de anklagede. De ti tiltalte blev derfor frikendt for alle anklager.
Skorzeny blev dog stadig tilbageholdt, da der var flere lande, som ville have ham udleveret, så de kunne stille ham for retten tiltalt for krigsforbrydelser.
Det var [[Tjekkiet|tjekkerne]], som pressede mest på, men da amerikanerne var bange for, at Skorzeny skulle falde i hænderne på russerne, som herefter kunne gøre brug af hans ekspertise. Derfor trak de sagen i langdrag.
I løbet af sommeren [[1948]] så det ud til, at tjekkerne ville få held med at kræve Skorzeny udleveret, idet de var begyndt at bruge [[Forenede Nationer|FN-systemet]].
Den 27. juli 1948 ankom en bil med amerikanske, militære nummerplader til den interneringslejr nær [[Darmstadt]], hvor Skorzeny befandt sig. Ud af den trådte 1 officer og to menige i amerikanske militærpolitiuniformer, og de krævede Skorzeny udleveret, idet han skulle vidne ved retten i [[Nürnbergprocessen|Nürnberg]]. De tre militærpolitifolk var SS-veteraner. Adspurgt flere år senere hævdede Skorzeny, at bil og uniformer kom fra amerikanerne.
Efter af bilen havde forladt interneringslejren, blev Skorzeny ikke set, før han dukkede op i [[Spanien]].
I Spanien havde han et blomstrende ingeniørfirma, og han var også blandet ind i international våbenhandel og forskellige naziorganisationer bl.a. [[ODESSA]].
I [[1949]] dukkede Skorzeny op i [[Argentina]] og blev modtaget med åbne arme af [[Juan Peron]]. Han tilbød at hjælpe med at holde "ro og orden" i landet. Hjælpen blev modtaget med glæde og kan genkendes på de metoder, som det argentinske politi og efterretningstjenester tog i brug ved afhøringer.
Efter Perons fald hjalp Skorzeny ham med at flygte i eksil i Spanien.
Rygter placerede ham også i [[Egypten]] som militærrådgiver for egypterne samt de forskellige [[Palæstina|palæstinensiske]] terrororganisationer.
I [[1970]] fik Skorzeny konstateret [[kræft]] i ryggen og blev opereret. Operationen gjorde ham lam i underkroppen. Med vanlig stædighed kom han på benene igen, men han tabte kampen mod kræften den 6. juli 1975 (andre kilder anfører hans dødsdato til 5. juli<ref name=jvl/>).
Der var over 500 nazister med til hans begravelse.
Han var muligvis var idemanden bag terrororganisationen [[Schalburgkorpset]]s bombesprængning af [[Tivoli]] i [[København]].<ref>[http://www.information.dk/28472 Agent men for hvem?], Information, 1999</ref>
Kort før den var Skorzeny i København og var en aften i Tivoli sammen med forskellige tyske [[Gestapo]]- og politifolk. De blev forargede over de langhårede, danske unge mænd, [[Swingpjatte|swingpjatterne]], som dansede til [[Swing|swingmusik]]. Skorzeny udtalte, at stedet burde bortsprænges.
== Kilder ==
| |||