Færøerne under 1. verdenskrig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 255:
[[Fil:Three men from the Faeroe Islands, Thingvellir, Iceland (7795409048).jpg|thumb|Tre færøske mænd i nationaldragter under et internationalt stævne på [[Þingvellir]] på Island i 1930. {{byline|Berit Wallenberg/Riksantikvarieämbetet}}]]
 
Akkurat som under [[napoleonskrigene]] viste Danmark sig ude af stand til at beskytte Færøerne, Island og Grønland under 1. verdenskrig.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Thór, Jón Th. m.fl. (red.)|år=2012|artikel=Den første verdenskrig 1914–1918|titel=Naboer i Nordatlanten. Færøerne, Island og Grønland. Hovedlinjer i Vestnordens historie gennem 1000 år|side=373–381|udgivelsessted=Tórshavn|forlag=Fróðskapur|isbn=978-99918-65-38-6}}</ref><ref>{{Kilde |forfatter=Sølvará, Hans Andrias|år=2016|titel=De britiske engle. Rigsfællesskabet – mellem dansk afmagt og britisk storpolitik |work=Temp, tidsskrift for historie|bind=7|nummer=13|side=224ff|issn=1904-5565}}</ref> Sjálvstýrisflokkurin vandt det færøske lagtingsvalg i [[lagtingsvalget på Færøerne 1916|1916]] og [[lagtingsvalget på FærøerneLagtingsvalget 1918|1918]], men i 1916 var kun mandaterne i de sydlige dele af landet på valg, så partiet fik ikke flertal før valget i 1918, da kvinder for første gang også havde stemmeret. Provst [[Jákup Dahl (provst)|Jákup Dahl]] var på denne tid selvskrevent medlem af Lagtinget og stemte med Sjálvstýrisflokkurin. Lagtinget fik snart lovgivende myndighed i særlige færøske forhold.<ref name="Dimma" /><ref>{{Kilde bog|forfatter=Sølvará, Hans Andrias |år=2002 |artikel=Fólkaræðisligar nýskipanir og politisk menning – 1906–1940 |titel=Løgtingið 150 – Hátíðarrit |bind=1 |side=155–165 og 192–193 |udgivelsessted=Tórshavn |forlag=Løgtingið |url=http://logting.elektron.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%201.pdf |sprog=fo |isbn=978-99918-966-4-9 |dødlenke=no |arkivurl=https://web.archive.org/web/20161222010604/http://logting.elektron.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%201.pdf |arkivdato=2016-12-22 }}</ref>
 
Imperiernes fald og dannelsen af en række nye nationalstater i Europa efter 1. verdenskrig påvirkede de nationale bevægelser, også den færøske. Efter krigen vandt også princippet om folkenes selvbestemmelse større hævd på bekostning af staternes integritet i international ret.<ref name="Sølvará 2003">{{Kilde |forfatter=Sølvará, Hans Andrias |år=2003 |titel=Færøernes statsretlige stilling i historisk belysning – mellem selvstyre og selvbestemmelse |work=Føroyskt lógarrit |bind=3 |nummer=3 |side=160–161 |issn=1601-0809 |url=http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSD/PDF-filar/Foroyskt_Log_Rit/2003/Vol_3_no_3_des_2003/Faeroernes_statsr.pdf |arkivurl=https://web.archive.org/web/20160313223427/http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSD/PDF-filar/Foroyskt_Log_Rit/2003/Vol_3_no_3_des_2003/Faeroernes_statsr.pdf |arkivdato=2016-03-13}}</ref> Inden for det danske rige blev diskussionen aktualiseret af det [[Sønderjylland|sønderjyske]] spørgsmål, hvor der blev afholdt en [[Genforeningen i 1920|folkeafstemning]] efter [[Versaillestraktaten|Versaillesfreden]], og at Island blev en selvstændig stat i [[personalunion]] med Danmark.<ref name="Dimma" /> Historikeren Hans Andrias Sølvará peger på den danske regerings tilbud om en folkeafstemning om selvstændighed fra Danmark i 1930 som den første anerkendelse af, at "''det færøske folk havde en historisk og kulturelt begrundet ret til at melde sig ud af det danske rige''".<ref name="Sølvará 2003" />