Anders Lassen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Jeg har fjernet fejlagtige oplysninger (Lassen var fx ikke den eneste udlænding, der modtog VC under Anden Verdenskrig, han blev ikke tilknyttet et infanteriregiment, men hærens General List, SSRF blev først oprettet efter kapringen af Duchessa d'Aosta m.m.). Artiklen er desværre stadig fuld af fejl. Den bør skrives om snarere end blot tilrettes. Det har jeg desværre ikke tid til lige nu. Jeg vil prøve at gøre det i bidder, efterhånden som jeg får tid. Kilde: Thomas Harder: "Anders Lassens krig"
Faderens hæder fra Vinterkrigen er ikke længere listet her - er omtalt i hans egen artikel. Referencer til Thomas Harder (2010) indføjet.
Linje 47:
Anders Lassen blev født den [[22. september]] [[1920]] som søn af [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] i [[hæren]] [[Emil Victor Schau Lassen]] og Suzanne Maria Signe født [[Raben-Levetzau]].
 
Anders blev født i en familie, der havde stor hang til eventyr og militæret. Hans far var blandt de danske frivillige, der kæmpededeltog på finsk side imod russerne i [[Vinterkrigen]], hvor han blev dekoreret med:flere gange.{{r|Harder 2010|p=64-65}}}}
 
* Den finske løveorden.
* Det finske frihedskors.
* Den finske mindemedalje.
 
Medlemmer af familien havde kæmpet og mistet livet under de slesvigske krige, heriblandt i slaget ved [[Kampene ved Dybbøl|Dybbøl]] i 1864. Hans farmor Ebba Schau var datter af [[Emil Victor Schau]].
Line 57 ⟶ 53:
Hans far havde stor interesse for skydning med håndvåben og bue og opdrog sine tre børn til at nære nationale følelser for [[Danmark]]: De skulle forsvare landet og have respekt for [[Dannebrog]].
 
Lassen gik tre år på [[Herlufsholm]] kostskole, hvorfra han fik sin eksamen i [[1935]], på trods af at han blev karakteriseret som en elev, der ikke havde de største kundskaber og ikke bekymrede sig særlig meget om sit arbejde.{{r|Harder 2010|p=26-29}}
 
== Tiden i Handelsflåden ==
Da han fyldte 18, besluttede han sig for at gå ind i [[handelsflåden]], som han så som en mulighed for at få arbejde. Han tog hyre om bord på ''Fionia,'' der havde rute fra Danmark til Bangkok.{{r|Harder 2010|p=34-43}} Efter at have rejst i fire måneder på ''Fionia'' søgte han ind til [[A.P. Møller-Mærsk|A.P. Møller]] som sømandsaspirant på tankskibet ''Eleonora Mærsk'' i maj [[1939]].{{r|Harder 2010|p=51-63}}
 
Den 9. april 1940 om morgenen var ''Eleonora Mærsk'' i [[Den Persiske Bugt]], hvor [[kaptajn (transport)|kaptajnen]] modtog et telegram fra rederiet om, at de tyske militære styrker havde besat landet, og han fik samtidig besked på at lægge til ved en [[Neutralitet (diplomati)|neutral]], [[Tyskland|tysk]] eller [[italien]]sk havn.
Anders Lassen blev harm, da han hørte beskeden om, at Danmark var blevet besat, og opfordrede sammen med de fleste andre besætningsmedlemmer kaptajnen til at lægge til ved en engelsk havn. Han ville om nødvendigt begå [[mytteri]] for at få kaptajnen til at gøre det.
 
I efteråret 1940 lagde ''Eleonora Mærsk'' til i [[Sydafrika]], hvor Anders tog afsked fra A.P. Møller{{r|Harder 2010|p=109}} til fordel for de engelske styrker, som han ville melde sig til.
 
For at komme til [[Storbritannien]] tog han hyre som skytte på handelsskibet S/S ''British Consul,'' som tit blev angrebet af tyskerne. Skibet fuldførte hele rejsen til [[Skotland]] uden problemer, hvorefter Lassen sammen med ligesindede [[dansker]]e aflagde [[Ed (løfte)|ed]] til kong [[Christian 10.]] ved en fane. De svor samtidig trosskab over for de allierede styrker i kampen mod tyskerne.
Line 108 ⟶ 104:
Ifølge de overlevende patruljemedlemmer var denne ild så intens, at hele patruljen på det nærmeste blev lammet og tvunget til at ligge i “skjul”.
Lassen indså, at det ville koste dem alle livet, hvis de blev, hvor de var. Han foretog derfor alene en fremrykning mod det første tyske støttepunkt. I en regn af kugler lykkedes det ham at storme frem og ødelægge støttepunktet med håndgranater. Det kom fuldstændigt bag på tyskerne, som i nogle sekunder tøvede og funderede over, hvad der var sket. Det var tid nok til, at resten af SBS-patruljen kunne komme på benene og sammen med Lassen ødelægge yderligere to støttepunkter. Da Anders Lassen, som var omkring 100 meter foran sin patrulje, kom frem til det næste støttepunkt, blev der fra tysk side råbt om overgivelse.
Idet Anders Lassen stoppede op for at modtage tyskernes overgivelse, blev han ramt af dødbringende spærreild fra et andet støttepunkt. Dødeligt såret faldt han til jorden, men på trods af det kastede han et par granater ind mod bunkeren og dræbte og sårede alle i den.{{r|Harder 2010|p=532}}
Sergent Leslie Stephenson kom hen til Lassen for at få ham væk, men denne nægtede, da han mente, at han ville dø, uanset hvad der blev gjort.
 
Line 162 ⟶ 158:
 
== Litteratur ==
{{reflist | refs =
* ''Major Anders Lassen : En dansk soldat, [[Jørgen Halck]], [[Thaning & Appel]], [[1947]].''
<ref name="Harder 2010">{{cite Q|q107204600}}</ref>
}}
* ''Major Anders Lassen : En dansk soldat'', [[Jørgen Halck]], [[Thaning & Appel]], [[1947]].''
* ''Fribytterne og Anders Lassen'', [[John Lodwick]], [[Skrifola]], [[1948]].
* ''Anders Lassen – Sømand og Soldat'', [[Gyldendal]], [[1949]].