Fysikkens historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Inc (diskussion | bidrag) →Moderne fysik: kosmetisk Tag: 2017-kilderedigering |
Inc (diskussion | bidrag) Afsnit overvejende kopieret fra Fysik under Den Islamiske Guldalder Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 3:
== Fra antikken til renæssancen ==
[[Fysik]]ken anses normalt for at være grundlagt som akademisk disciplin i [[Antikken]] i form af [[Aristoteles]]' værker om [[natur]]en, hvor han forsøgte systematisk at forklare fysikkens love. [[Aristoteles' fysik]] var ikke [[naturvidenskab]] i den moderne forstand, da han ikke fulgte den [[videnskabelig metode]], og det kaldes i stedet for [[naturfilosofi]]. Aristoteles' teorier er i dag forældede, men i over tusind år var hans værker accepterede fakta.
== Den Islamiske Guldalder ==
{{uddybende|Fysik under Den Islamiske Guldalder}}
Efter Antikken oplevede fysik endnu en opblomstring under [[Den Islamiske Guldalder]] fra det [[8. århundrede|8.]] til [[13. århundrede]]), hvor der blev bygget videre på klassiske værker af Aristoteles, [[Ptolemæus]] og [[Euklid]] etc.<ref name = "classical Arabic philosophy">''Classical Arabic Philosophy An Anthology of Sources'', Translated by Jon McGinnis and David C. Reisman. Indianapolis: Hackett Publishing Company, 2007. pg. xix</ref>
Under denne periode lagde [[islamisk teologi]] vægt på at opsøge viden.<ref>Bakar, Osman. ''The History and Philosophy of Islamic Science''. Cambridge: Islamic Texts Society, 1999. pg. 2</ref> Tænkere fra denne tid tæller bl.a. [[Al-Farabi]], [[Abu Bishr Matta ibn Yunus|Abu Bishr Matta]], [[Ibn Sina]], [[Alhazen|al-Hassan Ibn al-Haytham]] and [[Ibn Bajjah]].<ref>{{cite web| first = Jim |last = Al-Khalili | title = The 'first true scientist'
| url= http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7810846.stm | access-date = 4 January 2009
| archive-url = https://web.archive.org/web/20090105094843/http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7810846.stm | archive-date = 5 January 2009 | url-status = live}}</ref>
[[Videnskab under den islamiske guldalder|Islamiske akademikere]] havde arvet [[Aristoteles' fysik]] fra [[Antikkens Grækenland]], men lagde samtidig vægt på vigtigheden af [[empiri]]ske observationer og troen på, at [[Universet]] følger ét sæt love. Dette ledte til en tidlig version af den [[naturvidenskabelige metode]].<ref name = "Ahmad">{{cite web|first = Ahmad | last=I.A.|title=The Impact of the Qur’anic Conception of Astronomical Phenomena on Islamic Civilization| journal = Vistas in Astronomy| volume = 39 | issue = 4|year=1995|pages=395–403|url = http://ac.els-cdn.com/008366569500033X/1-s2.0-008366569500033X-main.pdf?_tid=537b8afe-c66f-11e3-a125-00000aab0f01&acdnat=1397766899_91c6f79c72ff2e5ce1b361c6acc4f1d9|bibcode=1995VA.....39..395A|doi=10.1016/0083-6656(95)00033-X}}</ref> Studiet af [[fysik]] startede i [[Irak]] and [[Egypten]]<ref name=Thiele>{{citation|first=Rüdiger|last=Thiele|title=In Memoriam: Matthias Schramm, 1928–2005|journal=Historia Mathematica|volume=32|issue=3|date=August 2005|pages=271–274|doi=10.1016/j.hm.2005.05.002}}</ref>
med fokus på [[optik]], [[mekanik]] ([[statik]], [[dynamik]], [[kinematik]] og [[Bevægelse (fysik)|bevægelse]]) og [[astronomi]].
== Renæssancen ==
Det var først med grundlæggelse af [[eksperimentalfysik]]ken, at Aristoteles' teorier blev endeligt testet og forkastet. Et kendt eksempel er, at Aristoteles mente, at tunge objekter falder hurtigere end lette objekte, når de påvirkes af [[gravitation]]. I [[Renæssancen]] kunne [[Galileo Galilei]] derimod vise, alle objekter falder lige hurtigt, og at observerede forskelle skyldes [[luftmodstand]]. Derved blev Aristoteles' forklaring erstattet af [[Galileis faldlov]].
== Newtonsk fysik ==
| |||