Wikipedia:Sletningsforslag/Politiets Tandbørstesag: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
om "uencyklopædisk"
Linje 19:
:{{ping|Honymand}}: Tak for din stemme - men jeg har desværre ikke fået indsigt i ''hvorfor'' du tænker at artiklen er bevarelsesværdig, fraset at du finder den interessant at læse. Slet-stemmerne herover redegør for adskillige punkter, der taler imod artiklens bevarelse, herunder NPOV, almen interesse, encyklopædisk relevans og personlig interesse i at fremføre et bestemt synspunkt... hvad er argumenterne for at bevare artiklen? --[[Bruger:Medic|Medic]] ([[Brugerdiskussion:Medic|diskussion]]) 11. jun 2021, 14:12 (CEST)
::Eftersom "Uencyclopædisk artikel" åbenbart er gangbar mønt vil jeg reformulere min påstand at det er en "encyclopædisk artikel", hvilket er det jeg forsøgte at skrive ved at jeg finder artiklen relevant.--[[Bruger:Honymand|Honymand]] ([[Brugerdiskussion:Honymand|diskussion]]) 11. jun 2021, 23:49 (CEST)
:Uh, hvor jeg får lyst til at kværulere nu :-) Jeg er helt med på ''at'' du finder artiklen relevant, men jeg savner stadig argumenter for hvorfor - fraset at du finder den interessant, hvilket jeg ingenlunde vil negligere. Du har også ret i at "encyklopædisk" er lidt løst defineret, men jeg mener stadig der er et stykke arbejde at gøre endnu, inden denne artikel kan komme i nærheden af dén betegnelse. Da jeg selv havde svært ved at nagle definitionen af encyklopædisk fast mine første år her, og da jeg undertiden støder på skribenter der, som du antyder, har samme mangel på definition, finder jeg det interessant at dykke lidt dybere ned i emnet (set i lyset af denne artikel), selv om dette på ingen måde er en udtømmende gennemgang eller definition. Men...
:Først og fremmest: da.wiki har en liste af årsager til at slette artikler, som admins kan vælge imellem, når de rydder op i artikler. Vælges begrundelsen "uencyklopædisk" linkes læseren til [[WP:IKKE]], fra hvilken følgende kan læses:
* "Når du spekulerer på, hvad der bør eller ikke bør være i en artikel, så spørg dig selv, hvad en læser ville forvente i en artikel fra en encyklopædi." Når jeg tænker tilbage på de encyklopædier, der tyngede mine forældres og bedsteforældres boghylder, ville jeg aldrig forvente at finde artikler som denne om Tandbørstesagen; hvis jeg vil læse tekster af denne art vil jeg snarere søge i den kulørte presse eller private blogs.
* "WP er ikke en talerstol." Dette forstår jeg som "WP er ikke et sted, hvor man kan fremføre sine egne meninger eller hypoteser, men snarere et sted, hvor veletableret og veldokumenteret viden kan deles mellem mennesker". Tandbørstesagen er i mine øjne næsten udelukkende en skribents forsøg på at fremføre sin egen, subjektive holdning så bredt som muligt.
* "WP er ikke propaganda." Jeg læser artiklen som havende en meget tung slagside, med et bias grundigt imod politietaten som institution, og imod politiets arbejde i denne specifikke sag. Jeg har derfor meget svært ved ikke at tolke teksten som propaganda. Hvis jeg bevidst forsøger at læse onde intentioner ind i teksten kunne jeg sikkert også argumentere for anarkisme, hvad teknisk set også dækkes af WP:IKKE, men dét argument har noget ringere vægt og skal fremsættes med lidt mere ført hånd end jeg er tryg ved.
* "WP er ikke personlige statements." Selv om forfatteren ikke direkte skriver "jeg synes dette er forkert" giver førnævnte bias så klart et billede af forfatterens holdning, at teksten kommer uhyggeligt tæt på at falde for denne klausul.
* "WP er ikke en nyhedsrapport." Jeg tvivler ikke på, at den smule interesse, offentligheden kan have for denne artikel, alene kommer fra dens [[:en:15 minutes of fame|nuværende nyhedsaktualitet]]. Om et år (måske blot om nogle få uger) vil ingen længere søge på denne artikel.
:Fortsætter man læsningen på f.eks. [[WP:NORMER]], der også har en masse at sige om hvad artikler på encyklopædien Wikipedia bør være, ses bl.a.
* "Undgå fordomme." Igen vender vi tilbage til den kraftige slagside, artiklen er skrevet med. Dette understøttes af store dele af [[WP:NPOV]].
:Også [[WP:KA]] kommer med bud på en encyklopædisk artikel:
* "Har emnet almen interesse?" Jeg vil mene, at denne artikel alene er interessant for de, der er interesserede i at kritisere den danske politietat (-s virke), og igen med stor sandsynlighed kun i en yderst begrænset periode.
* "Hvor meget er der at skrive om?" Hvis man sier citater (der ikke rigtigt hører hjemme i artiklen) fra står vi tilbage med ganske få linjers reel tekst; man kunne mene at dét er nok til en stubartikel, men formålet med en sådan er at inspirere til udbygning til en fyldestgørende artikel på sigt, og da det er usandsynligt at der nogensinde vil fremkomme yderligere i denne sag, vil jeg mene at artiklen falder under minimumsgrænsen.
* "Hvor unikt er emnet?" og "Er WP's artikler nået til det detaljeringsniveau?" Andre skribenter har fremført herover at sammenskrivning ikke rigtigt er en gangbar mulighed, da da.wiki endnu ikke har artikler det kan være relevant at indskrive teksten i, hvorfor jeg mener at teksten fejler på begge disse spørgsmål.
:Udover WP's interne politikker og normer, så kan det være interessant at undersøge den almene brug af "encyklopædisk." Her tager jeg udgangspunkt i [[Encyklopædi]], hvor vi kan læse:
* "En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt." Artiklen består ganske vist af tekst, hvad falder inden for rammerne, men teksten forventes at beskrive "den menneskelige viden." Selv om al viden i princippet kan defineres som en del af den menneskelige viden, vil jeg her mene at "lovens ånd" er "den etablerede, almindeligt accepterede viden, menneskeheden har fundet konsensus om," hvad artiklen ikke lever op til.
* "En encyklopædi er tilnærmelsesvist det samme som et leksikon." Som ovenfor har jeg svært ved at forestille mig Tandbørstesagen i familiens leksika - ej heller, hvis de værker (som Wikipedia) ikke var begrænsede af den til rådighed værende plads.
* "den, som ikke besidder videnskabelig Dannelse, vil her finde det Vigtigste af Videnskaberne og Kunsterne." Da teksten snarere er hjemmehørende i den kulørte presse end i videnskabelige tidsskrifter er her endnu et argument imod encyklopædisk relevans.
:Endelig kan et hurtigt kig på en.wiki's [[:en:Encyclopedia|Encyclopedia]] give os:
* "[an encyclopedia] provides a more extensive meaning for a subject or discipline", og "[an encyclopedia] is able to treat the topic's more extensive meaning in more depth and convey the most relevant accumulated knowledge on that subject." Teksten er i sin nuværende form ingenlunde dybdegående eller uddybende, men giver et løsrevet billede af en enkeltstående situation taget næsten fuldstændigt ude af kontekst, hvilket nærmest er stik imod forventningerne til en encyklopædisk artikel.
: Med afsæt i ovenstående, mener du så stadig, at artiklen er encyklopædisk? I givet fald er jeg oprigtigt interesseret i at læse argumenterne. Og jeg vil gerne understrege, at dette sidste er aldeles oprigtigt ment, og ikke tænkt som provokation af nogen art - hvis jeg har misforstået den encyklopædiske tanke, hvis jeg har overset noget, eller hvis jeg har fejlfortolket artiklens ord eller intentioner, vil jeg meget gerne høre argumenterne for det. Med venlig hilsen, --[[Bruger:Medic|Medic]] ([[Brugerdiskussion:Medic|diskussion]]) 13. jun 2021, 20:42 (CEST)