Cowboybukser: Forskelle mellem versioner

På dansk har ordet cowboybukser stort set samme betydning som jeans og anvendes omtrent lige så ofte. [[wikipedia:Jeans|Jeans]] kommer af ordet Genoveser og blev til idet købmænd fra [[Genova]] i det [[19. århundrede]] ofte købte stort ind af stoffet denim eller ''serge'', som det oprindeligt blev kaldt, fra den franske by [[Nîmes|Nimes]] (deraf også navnet ''denim'' fra serges de Nimes) for netop at fabrikere beklædningsgenstande<ref>[http://www.cosmopolitan.com/uk/fashion/celebrity/a43724/why-jeans-called-jeans/ This is the reason jeans are called jeans]</ref>.

I [[1873]] modtog en skrædder ved navn [[wikipedia:Jacob_W._Davis|Jacob Davis]], som var bosiddende [[Nevada]] i [[USA]] en bestilling fra en lokal skovarbejder på et par slidstærke arbejdsbukser. Davis syede et par bukser i denim og tilføjede [[Nitte (mekanik)|nitter]] til forstærkning af syningerne. Nitterne gjorde en forskel for syningernes og buksernes holdbarhed, og efterspørgslen hos Davis på denne slags bukser steg hurtigt. Davis bad derfor tekstilfabrikanten [[Levi Strauss]] om hjælp til masseproducering samt til at sørge for at det nye påfund blev [[Patent|patenteret]].<ref>[http://www.bbc.com/news/magazine-17101768 How jeans conquered the world]</ref>. Patentet, som hed [[Levi Strauss & Co.|Levi's]], lagde grunden til en stor kommerciel succes indtil [[1908]], hvor patentet udløb og andre producenter af cowboybukser eller jeans entrerede det amerikanske marked.

I [[1950'erne]] begyndte cowboybukser at få status af modebuks. Dette skete blandt andet i takt med at filmene [[wikipedia:The_Wild_One|Wild One]] fra [[1953]] og [[wikipedia:Rebel_Without_a_Cause|Rebel Without A Cause]] (dansk titel: [[Vildt blod|Vildt Blod]])fra [[1955]] med henholdsvis [[Marlon Brando]] og [[James Dean]] i hovedrollerne tonede frem på de store lærreder. De unge filmstjerner var klædt i denim og det smittede af på datiden amerikanske ungdom. Det var også her cowboybukser begyndte sit indtog uden for USA's grænser.

I [[1960'erne]] og [[1970'erne]] blev cowboybukser gængs for alle samfundslag og de blå bukser havde ikke længere en identitet som arbejderklassesymbol eller som en buks fra det vilde vest påhæftet. Fra [[1980'erne]] og indtil nu er der sket store designmæssige fremstød og cowboybukser er blevet genstand for megen stilistisk tilpasning med forskellige pasformer, [[Lomme|lommeformer]] og syningsmønstre.

I dag betegnes cowboybukser som den mest anvendte og mest udbredte beklædningsdel i verden på tværs af køn. Cowboybukser omfavner en bred anvendelse som modebukser samt en stadig fastholdelse i oprindelsen som arbejdsbuks og kulturel repræsentant for en fysisk udfordret og udholdende arbejderklasse<ref>[https://www.ucl.ac.uk/anthropology/people/academic-teaching-staff/daniel-miller/anthropology_in_blue_jeans.pdf Anthropology in blue jeans]</ref>.