|
== Historie ==
Landskabet [[Stormarn (landskab)|Stormarn]] omfatter meget mere end nutidens Kreis Stormarn.
[[Fil:Joh_Mejer_Stormarn_1650.jpg|thumb|Stormarn med grænserne fra 1650]]
Til omkring år 600 var Stormarn befolket af [[saksere]], idet østgrænsen mod [[Hertugdømmet Lauenburg]] nogenlunde sbvarede til østgrænsen for den historiske grænse mellem saksere og [[vendere]]. Omkring 810 lod kejser [[Karl den Store]] opføre [[Limes Saxoniae]] (også kaldet Sachsenwall) gennem Stormarn. I 1111 fik greve [[Adolf 1. af Holsten|Adolf af Schauenburg]] [[Holsten]], [[Wagrien]] og Stormarn som [[len]], hvorved det daværende Stormarn fik en udvidelse mod vest. I 1322 fastlagdes ved en delings- og fredsaftale i [[Bad Oldesloe|Oldesloe]] floden [[Alster]] som vestgrænse for Stormarn.
=== Under dansk styre ===
I 17621761 komtilfaldt de Plön'ske [[amt]]erneer [[Reinfeld (Holsten)|Reinfeld]] og [[Rethwisch (Stormarn)|Rethwisch]] indden underdanske konge, [[Danmark|danskFrederik V]] styre, og. 1773 kom tillige de gamle stormarniske amter Trittau (ikke identisk med det nuværende amt Trittau), [[Amt Reinbek|Reinbek]] og [[Amt Tremsbüttel|Tremsbüttel]] under danskkongeligt styre, idet kong [[Christian 7.]] blev herre i hele hertugdømmet Holsten. I 1844 oprettedes den første erhvervskole i [[Bad Oldesloe]].
=== Under tysk styre ===
I 1867 efter Slesvig-Holstens afståelse til [[Preussen]] blev i den daværende ''[[Provinz Schleswig-Holstein]]'' oprettet 19 [[Landkreds|kredse]] samt een kredsfri stad ([[Altona]], da betegnet som "Stadtkreis") efter gammelpreussisk forbillede. StormarnEn udgjordeaf ende af19 dissefik kredsenavnet Kreis Stormarn.<ref>Verordnung, betreffend die Organisation der Kreis- und Distriktbehörden, sowie die Kreisvertretung in der Provinz Schleswig-Holstein vom 22. September 1867, [http://babel.hathitrust.org/cgi/pt?id=mdp.35112103078194;view=1up;seq=705 PrGS 1867, 1587]</ref> Den blev skabt ved sammenlægning af de tidligere amter [[Amt Reinbek|Reinbek]], [[Amt Reinfeld|Reinfeld]], [[Amt Rethwisch|Rethwisch]], [[Amt Tremsbüttel|Tremsbüttel]] og Trittau, byen [[Bad Oldesloe]], de amtsfrie områder [[Hamburg-Wandsbek|Wandsbek]] og [[Reinfeld (Holsten)|Reinfeld]], 17 [[adeligt gods|adelige godser]] samt en række tidligere enklaver, der havde hørt under Lybæk. Forvaltningscenter blev [[Reinbek]]. Kredsen (tysk: Das Kreisgebiet) blev underinddelt i fire kirkelige fogderier (tysk: Kirchspielvogteien), der blev ordnede som Landgemeinden. De adelige godser blev omformede til [[Gutsbezirk]]e. Fra 1867 til 1873 var slottet [[Reinbek]] hovedsæde for kredsforvaltningen, fra 1873 blev [[Hamburg-Wandsbek|Wandsbek]] hovedsæde for kredsforvaltningen.
I 1889 gennemførtes en preussisk kommunalordning af 26. maj 1888, hvorved skete en ny kredsinddeling: i stedet for de kirkelige fogderier oprettedes nu 26 amtsbezirke, inddelte i 127 landkommuner (tysk: Landgemeinden), men man opretholdt de 21 Gutsbezirke, byen Oldesloe samt [[flække]]rne [[Wandsbek]] og [[Reinfeld]] som amtsfrie enheder. I 1889 oprettedes en kredserhvervsskole i [[Bad Oldesloe]] og i 1898 en landbrugsskole. I 1901 blev Wandsbek ophøjet til [[kredsfri stad]] men tillige hovedsæde for kredsforvaltningen.
|
