Idealisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m +link |
Artiklen er skrevet meget om for at klargøre begreberne - ikke mindst "objektiv idealisme" og "subjektiv idealisme". Der er lavet en del sproglige forbedringer. |
||
Linje 1:
'''Idealisme''' i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Idealisme i dagligdags og politisk forstand er den opfattelse, at man bør handle ud fra idealer. Man bør handle ud fra hvordan forholdene ''bør'' være, og ikke ud fra hvordan de faktisk ''er''.
'''Objektiv idealisme '''
Den objektive idealisme er den opfattelse, at det åndelige er primært i forhold til det materielle. Ja, egentlig er al virkelighed åndelig. Det materielle er afledt af eller skabt af noget åndeligt. Virkeligheden er åndelig i sin egentlige natur. I betegnelsen ”objektiv” ligger, at den åndelige virkelighed faktisk findes ”derude” som en objektiv virkelighed, uafhængigt af det enkelte menneskes bevidsthed.
Som filosof kan man også være idealist inden for [[partikulære]] områder. Fx inden for [[matematikkens filosofi]], hvor man kan mene med [[Platon]], at [[matematik]]ken ikke er noget, der foregår i vores materielle [[hjerne]]r eller på en anden måde er til stede 'ude i verden', men afspejler [[ideale begreber]], som rent faktisk ''eksisterer'' i en slags [[idéhimmel]].<ref>[https://tidsskrift.dk/res_cogitans/article/download/106199/155202/ Absolut idealisme – et glemt potentiale?] Nikolaj Pilgaard Petersen tidsskrift.dk</ref>▼
Et eksempel på objektiv idealisme er ''Platons'' idelære. Ifølge denne er verden delt op i en ideverden og en fænomenverden. Det enkelte ”fænomen” – for eksempel et menneske eller en hest – er en fremtrædelsesform for en åndelig, evig og uforanderlig ”ide” (menneskets ide eller hestens ide). Disse ideer findes i en usynlig ”ideverden”. Ideverdenen er den virkelige verden. Fænomenverdenen er en skinverden, en afglans af den lysende ideverden. Alt i fænomenverdenen er forgængeligt, ikke evigt. En ide kan eksistere uden et fænomen, men et fænomen kan ikke eksistere uden en ide. Det immaterielle kommer før det materielle.
▲== Idealisme i international politik ==
Den objektive idealisme var meget fremtrædende i den romantiske kulturstrømning i 1800-tallet. Hos den danske digter Schack von Staffeldt (1769 – 1826) findes forestillingen om en usynlig åndelig eller guddommelig verden, som ligger bag den sansede, fysiske verden. Denne åndelige verden betragter Staffeldt som menneskets egentlige hjem. Den er det ”fødeland”, hvorfra mennesket er ”stødt ned” i den fremmede fysiske verden, der føles som et fængsel. I hans digt fra <nowiki>[[1802]]</nowiki> ''Platonisme'' (bemærk navnet!) hedder det:
I studiet af [[international politik]] er idealisme udtryk for en særlig retning. Idealisme understreger indenfor international politik troen på staters mulighed for at fredeligt samarbejde. En typisk antagelse indenfor idealisme er at "bløde magtmidler" såsom politiske forhandlinger og dialog samt økonomiske sanktioner er overlegen til ''"hårde magtmidler"'' (så som militær magt). Det forbindes også med en tro på at hvis stater bindes tæt nok sammen igennem handel og politiske aftaler vil det i sidste ende ikke kunne betale sig for dem at gå i krig. Dette har været en måde at forstå fx EU betydning for fred i Europa. ▼
▲
De centrale værdier som stater, ifølge idealisme som IP-teori, er drevet af er fremskridt, fornuft og demokrati. Troen på fremskridt kommer til udtryk ved, at man antager, at stater er fornuftige og de derfor lærer af tidligere tiders konflikter og derfor ikke gentager dem. Troen på [[demokrati]], hænger sammen med at demokratiske stater vil, fordi de er bygget op på brugen af stemmesedlen, snarere end militær og fysisk magt, vil også på den internationale scene agerer mere fredeligt.▼
Den modsatte filosofiske opfattelse af objektiv idealisme er ''materialisme'', som siger at der kun eksisterer fysiske ting og materielle processer. Tanker, bevidsthed, moral og religiøse ideer ses som produkter af noget materielt (elektriske og kemiske processer i hjernen).
Troen på fornuft og fremskridt bliver også til en historieforståelse som er lineær - vi går imod stadigvæk bedre og bedre levevilkår globalt. Dette står i kontrakt til realisme som IP-teori, hvor troen er på en mere cyklisk historieforståelse, hvor tidligere tiders konflikter gentages i nye former og evt med nye former for teknologi. ▼
'''Subjektiv idealisme'''
Den subjektive idealisme er den opfattelse, at menneskets bevidsthed skaber virkeligheden. Virkeligheden er altså ''ikke'' noget, der befinder sig ”derude”, uafhængigt af det enkelte menneske (subjektet). Den materielle verden eksisterer kun i det enkelte menneskes bevidsthed.
Et klassisk eksempel på subjektiv idealisme findes hos den irske filosof ''George Berkeley'' (1685-1753). Han er kendt for udtrykket ''”At være er at blive oplevet”'' (på latin: ''”Esse est percipi”''). Det vil sige: Det enkelte menneske har ikke nogen anden tilgang til verden end gennem sin bevidstheds oplevelse af den. Vi kan ikke vide noget om, hvordan verden er i sig selv, uafhængigt af vores bevidsthed. Vi ved for eksempel ikke, om stole, stokke og stene er ydre genstande, der eksisterer, når vores bevidsthed ikke oplever dem. Vi ved kun, at de eksisterer i vores bevidsthed. Alt, hvad vi ved om verden, ved vi gennem vores bevidstheds oplevelse af den.
== Idealisme i politisk forstand ==
'''Idealisme''' bruges i politik som en betegnelse for den opfattelse, at man bør handle ud fra idealer. En idealistisk politiker bøjer sig ikke for de faktiske forhold i verden, men forsøger at omforme forholdene efter idealerne. Vedkommende har den opfattelse, at man bør handle ud fra hvordan forholdene ''bør'' være, og ikke ud fra hvordan de faktisk ''er''.
▲I
Grundlaget for idealisme som teori for international politik findes især hos franske oplysningstænkere, der talte om, at der skulle være en organisation, hvor stater kunne bilægge deres uoverensstemmelser og gå i dialog om dem. Også den amerikanske præsident Woodrow Wilson (1856-1924) har præget denne teori. Wilson var en af hovedkræfterne bag dannelsen af Folkeforbundet, som var FN’s forløber, efter 1. verdenskrig.
▲
▲
== Se også ==
* [[Materialisme]] – som står i modsætning til metafysisk – og til dels politisk idealisme.
*Idealisme (international politik)
*Realisme (international politik)
==Referencer==
{{Reflist}}
{{kilder|dato=marts 2020}}
| |||