Thomas Hardy: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: ændre tekst i Skabelon:Forældet til parameter 'hentet fra'
m Små sproglige justeringer.
Linje 30:
'''Thomas Hardy''' (født [[2. juni]] [[1840]] nær [[Dorchester]] i [[Dorsetshire]], død [[11. januar]] [[1928]]) var en britisk forfatter.
 
Faderen, der var murermester og ivrig amatørmusiker, blev sammen med sine kolleger inspirationen til landsbymusikanterne i [[Under the Greenwood Tree]] ([[1872]]). Hardy blevuddannede uddannetsig somtil arkitekt med restaurering af kirker som speciale,. menDesuden læste desudenhan på egen hånd sprog, litteratur og filosofi og blev agnostiker under indflydelse af bibelkritikken og darwinismen. Hans forkærlighed for de græske tragedier præger såvel hans romaner som hans lyrik. Han debuterede med [[Desperate Remedies]] i [[1871]]; [[1874]]-[[1995|95]] levede han som romanforfatter efter at have opgivet arkitekturen. I [[1874]] blevgiftede han giftsig med [[Emma Gifford]], som han havde mødt i [[1868]]. Dette bidrog dog ikke meget til at lette det tungsind, der fulgte ham livet igennem — mange af romanerne er særdeles kritiske over for ægteskabet; men efter Emmas død i [[1912]] indgik han ikke desto mindre i [[1914]] nyt ægteskab med [[Florence Dugdale]].
 
Hardy er naturalist i [[Georg Brandes]]' forstand. Den som oftest tragiske handling i hans bøger, der er påvirket af [[Walter Scott]] og foregriber [[D.H. Lawrence]], udspiller sig på baggrund af naturen og landskabet, der ofte antager symbolsk karakter. De foregår alle i [[Wessex]], hans betegnelse for det sydvestlige [[England]], som han tilhørte. Romanerne er af vekslende kvalitet, men de bedste af dem hører til 1800-t.stallets betydeligste. Dette gælder således [[Far from the Madding Crowd]] (1874, på dansk [[Fjernt fra Verdens Vrimmel]], [[1943]] og filmatiseret [[1967]] af [[John Schlesinger]]) og [[The Mayor of Casterbridge]] ([[1886]], på dansk [[Borgmesteren]], [[1931]]), der er en klassisk tragedie i romanform. Til hovedværkerne hører også hans to sidste romaner, [[Tess of the D'Urbervilles]] ([[1891]], filmatiseret i [[1979]] af [[Roman Polanski]]), der forholder sig kritisk til begreber som renhed og adelskab, og [[Jude the Obscure]] ([[1895]], på dansk [[Jude Fawley]], [[1926]] og filmatiseret i [[1996]] af [[Michael Winterbottom]]), der bl.a. skildrer en fattig ung mands forgæves forsøg på at få en uddannelse, og som tegner et fascinerende portræt af en “ny kvinde”, [[Sue Brideshead]], en af periodens feministiske pionerer. Af Hardys noveller kan fremhæves samlingen [[Wessex Tales]] ([[1888]]).
 
DenHans fjendtligeto modtagelsesidste afromaner defik toen sidstefjendtlig romaner,modtagelse derog blev undsagt som umoralske,. ogDe som nokvakte også vakte anstød pga.som følge af deres særdeles kritiske holdning til den herskende [[samfundsklasse|klasse]] og dens normer,. Kritikken fik Hardy til at opgive prosaen til fordel for poesien, som han altid havde betragtet som sit egentlige kald. [[The Dynasts]] ([[1904]]-[[1908|08]]), hvis kvalitet er omstridt, er et dramatisk-episk digt om [[Napoleonskrigene]]. Hans kortere digte blev modtaget med relativ ligegyldighed, da de udkom mange af dem længe efter, at de var skrevet men harvandt med rette vundet stigende anerkendelse i løbet af 1900-ttallet. En del af dem skildrer Wessex og dets mennesker, men mange er yderst personlige, præget af en intens bitterhed over tilværelsens ubarmhjertighed over for den enkelte. Grundtonen er dybt pessimistisk, formen ofte strofisk med prosanære, vægtige rytmer. Man har kritiseret digtene for at være umelodiske og romanernes handling for at være usandsynlig. Om det sidste sagde Hardy selv, at det ikke gjorde noget, at der forekom usandsynlige begivenheder i en roman, blot personernes reaktion på dem var naturlig;. ogHans digtene harviste sig at være forud for deres tidhar, både ved deres form og deres indhold, hvoraf. særligSærlig må fremhæves analysen af forholdet mellem mand og kvinde i den moderne verden, vist sig at være forud for deres tid. Hardy fremstår i dag trods sine særheder og en vis ujævnhed i kvaliteten som en af sin tids betydeligste lyrikere og prosaister.
 
{{Commonskat}}