Luftværn: Forskelle mellem versioner

9 bytes fjernet ,  for 1 år siden
m
WPCleaner v2.04 - Fixed using WP:WPCW (Artikler med unicode-kontrollerede tegn - Overskrift starter med tre "=" og senere med niveau 2)
m (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer)
m (WPCleaner v2.04 - Fixed using WP:WPCW (Artikler med unicode-kontrollerede tegn - Overskrift starter med tre "=" og senere med niveau 2))
 
Konventionelt luftværn udføres fra både land, sø og luft og omfatter specialdesignede våben- og sensorsystemer, kommando- og kontrolordninger og særlig foranstaltninger. Formålet med luftværn er at tilsikre at venlige enheder i videst mulige omfang kan bevæge sig frit og sikkert på kamppladsen uden at fjendens luftenheder kan forhindre det, herunder beskytte essentielle militære og civile installationer/enheder fra luftangreb<ref name="autogeneret1" />.
 
Et fundamentalt element i luftværn er, at hastigheden generelt er høj. Truslerne bevæger sig oftest med hastigheder over 200km/t og normalt omkring [[mach]] 1. Visse missiltyper har dog angiveligt en væsentlig højere topfart f.eks. det russiske missilsystem 3M-54 [[Kalibr]] eller det indiske PJ-10 [[BrahMos]].  
 
Den høje hastighed tvinger den defensive part til at allokere ressourcer på at optimere sin egen reaktionstid for at skabe mest mulig handlingsrum til at implementere tiltag, som kan reducere sandsynligheden for at blive truffet af fjenden. Det opnås ved at placere egne sensorer og forsvarssystemer således, at de leverer maksimal dækning med færrest mulige ressourcer og gerne i flere lag i de(n) forventede trusselsretning(er).
 
Den ønskede effekt er at skubbe fjendtlige luftenheders frie bevægelighed så langt væk som muligt fra det objekt, som ønskes beskyttet. Herved reduceres fjendens evne til påvirke egne styrker samt gennemføre efterretningsindhentning med sine luftbårne enheder. Effekten hedder på engelsk ''a favourable Air Situation''<ref>Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0201</ref> og har ikke en mundret dansk oversættelse. For at opnå den ønskede effekt benytter den defensive part sig af en række tiltag, som opdeles i aktive og passive tiltag<ref>Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0201 sec b.</ref>.
==== Aktive tiltag ====
De tiltag som søger at ødelægge, eliminere eller reducere fjendtlig luftenheders eller missilers evne til at skade venlige styrker.
 
* Andet
 
==== Passive tiltag ====
De tiltag, som søger at øge egne enheders evner til at forblive skjult eller reducere sandsynligheden for succesfuld fjendtlig målfatning, samt minimere skader ved træfning.