Hans Egede: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Lklundin (diskussion | bidrag) m →Udforskningen af Grønland: småret: mellemrum |
Lklundin (diskussion | bidrag) m →Udforskningen af Grønland: småret: ) |
||
Linje 86:
[[Fil:Håbets-ø-hans-egede-1722.JPG|thumb|Hans Egede tegnede dette kort med området omkring håbets ø]]
Egede navngav øen ”Håbets ø”<ref>{{cite news |url=https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hans-egede-1686-1758/ |title=Hans Egede, 1686-1758 |work=danmarkshistorien.dk |date=2020 |accessdate=2021-01-01 }}</ref>, på det nuværende Illuerunnerit ud for det nuværende [[Nuuk]]
Håbets ø var langt fra et ideelt sted for missionen. Stormudsat og ofte dækket af tåge var det minimalt bevokset og så fugtig, at tørvestykker næsten ikke kunne tørres til brændsel. Så snart hytten var færdig, tog Egede af sted i Håbet for at finde et bedre opholdssted, og på vejen havde han tæt kontakt med grupper af inuitter, med hvem gode relationer blev opbygget. Da det kom frem at disse tilflyttere ville blive hele vinteren, kom der først en masse for at overtale dem til at forlade stedet. Men derefter besluttede inuitterne sig til at holde sig på afstand af tilflytterne. Dette hjalp ikke Egede og hans følgesvende til at overleve det, der skulle vise sig at blive en hård vinter. Bedre blev det ikke af dårlige handelsmuligheder og manglende succes på jagtture. [[Skørbug]] brød ud, og Egede blev næsten overbevist om, at det var bedst af vende hjem. Men ankomsten af et forsyningsskib den [[8. juni]] [[1722]] fik ham til at blive. Skibet Håbet returnerede til Bergen med en dårlig last af [[spæk]], ræve- og sælskind, hvilket næsten ruinerede det bergensisk-grønlandske selskab. Egede og hans familie forblev på stedet sammen med kun otte andre.
|