Vilhelm Lundstrøm: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Små sproglige justeringer.
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
mNo edit summary
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 95:
 
== Skandaleudstillingerne og Dysmorphismen ==
”Skandaleudstillingerne” på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1917 og 1918 stod begge i den unge kunsts tegn. Lundstrøm fik den hårdeste medfart i pressen, men det gik også hårdt udoverud over fx [[William Scharff]]s ''Komposition i rødt. Høns'' samt det meget store og spektakulære Sporvogne. For Scharffs vedkommende resulterede nedrakningen i, at han destruerede værket Sporvogne.
 
Den heftige kunstdebat fik i 1919 yderligere næring, da bakteriolog og professor [[Carl Julius Salomonsen]] introducerede sin opfattelse af den moderne kunst som et udslag af en smitsom sindslidelse.<ref>[https://kunsten.dk/da/indhold/1919-dysmorfisme-og-smitsomme-sindslidelser-dysmorphism-and-contagious-mental-illnesses-7886 1919 , Dysmorfisme og smitsomme sindslidelser / Dysmorphism and contagious mental illnesses , Kunsten] hentet 9. januar 2021</ref> Han kaldte den for Dysmorfismen og udfoldede sig om begrebet i et foredrag kaldet ”Smitsomme Sindslidelser før og nu med særligt Henblik paa de nyeste Kunstretninger”. Som Hanne Abildgaard skriver, var det i første omgang den mest radikale udenlandske kunst, der havde været igangsættende for Salomonsen, især den tyske ekspressionisme, [[kubisme]]n og [[futurisme]]n. Men danske kunstnere der, som [[Svend Johansen (maler)|Svend Johansen]], [[Jais Nielsen]] og andre, i deres kunst tillod sig en fri omgang med naturen og den menneskelige anatomi, blev også inddraget i debatten. Dette gjaldt også Lundstrøms collager og montager. Som Salomonsen så det, levede de moderne kunstnere ”i en sygelig forestillingsverden, der fik dem til at dyrke det hæslige og vanskabte, det ”dysmorfe”, frem for det smukke og naturlige.”
Linje 102:
{{Citat2 | Medens der næppe med Rette kan rejses Tvivl om Dysmorphismens sygelige Karakter, er Forholdet jo et andet, når Talen er om den moderne Teknik med Anbringelse af Flipper, Kandelabrer, Pakkassestumper og Frimærker. Måske står vi her — som jeg allerede ovenfor antydede — ligeoverfor en ''Nydannelse'', en fjerde, ny »[[Skønne kunster|skjön Kunst]]«, som min gamle, kun på Bygningskunst, Billedhuggerkunst og Malerkunst indstillede Hjerne ikke formår at opfatte. Jeg nægter imidlertid ikke, at jeg finder den tåbelig, og jeg ''tror'', at den er et Led i den hele Kreds af sygelige Forestillinger, i hvilken Dysmorphisterne lever; jeg kan ikke godt tænke mig, at den har nogen Fremtid for sig uden måske som Sport eller som Selskabsspil. }}
 
Salomonsens dysmorfisme-begreb skabte voldsom debat i forhold til både de lægelige og de æstetiske aspekter. Begrebet havde ikke mange tilhængere blandt de offentlige debattører. Den kulturradikale kunstkritiker, forfatter og lysmager [[Poul Henningsen]], forfatteren og journalisten [[Otto Gelsted]] og Salomonsens efterfølger, lægen Oluf Thomsen, var nogle af dem, der både gik til modangreb på Salomonsen, og som samtidig var fortalere for Lundstrøm.
 
== Et krøllet intermezzo ==