Tannhäuser: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Thuringia Eisenach asv2020-07 img23 Wartburg eisenach1Castle.jpg|thumb|right|200px|[[Wartburg Slot|Wartburg]] i Eisenach]]

Wartburg-hallen. Elisabeth har levet isoleret fra verden, siden Tannhäuser forsvandt. Da hun hører om hans tilbagevenden, accepterer hun glad at være til stede ved en præmiesangkonkurrence og kommer ind i hallen. Wolfram fører Tannhäuser til hende. Han elsker hende, men tør ikke fortælle hende det onde, han har gjort. Landgreven og Elisabeth modtager gæsterne, der er kommet for at overvære konkurrencen; de er adelsmænd i rige dragter. Landgreven kundgør, at emnet for sangkonkurrencen bliver "kærlighedens vækkelse". Elisabeth vil indfri et ønske for sejrherren, uanset hvad det måtte være. Wolfram synger som den første og erklærer, at kærlighed er som en ren strøm, der aldrig må forstyrres. Tannhäuser svarer, at han kun finder den højeste kærlighed i sansernes tilfredsstillelse. De øvrige sangere støtter Wolfram. Tannhäuser svarer hver enkelt og til sidst i stigende spænding svarer han Wolfram med en kærlighedssang til Venus, og erklærer, at hvis riddere ønsker at kende kærligheden, som den er, så skal de tage til venusbjerget. Alle kvinderne undtagen Elisabeth forlader salen i rædsel, og ridderne trækker sværdene mod Tannhäuser. Elisabeth beskytter ham, og da han udtrykker sin anger, tillader landgreven ham at slutte sig til en gruppe af pilgrimme, der skal til Rom, hvor han måske kan få tilgivelse fra paven.