Forskel mellem versioner af "København"

734 bytes tilføjet ,  for 2 måneder siden
Lynetteholmen og diverse justering
m (WPCleaner v2.04 - Fixed using WP:WPCW (Artikel har ens noter))
(Lynetteholmen og diverse justering)
Byen ligger på [[Sjælland]]s østkyst og strækker sig ind over dele af [[Amager]]. En række [[bro]]er og en [[tunnel]] forbinder de sjællandske og amagerske bydele.{{efn|Fra sydvest mod nordøst ligger [[Sjællandsbroen]], [[Bryggebroen]] (gangbro), [[Langebro]] og [[Knippelsbro]]. [[Københavns Metro|Metroen]] føres via en tunnel under havneløbet. Derudover er [[Sjælland]] og [[Amager]] forbundet med motorvej og jernbane via [[Kalvebodbroerne]]}} Siden [[2000]] har København og [[Malmø]] været forbundet af [[Øresundsforbindelsen]].
 
Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 800, hvor der lå et mindre [[fiskerleje]], hvor byens centrum nu er. Fra [[1300-tallet]] blev byen Danmarks rigeste og mest betydningsfulde – en status som den har fastholdt lige siden. Efterhånden har byen spredt sig ud i både det åbne land og har indesluttet en række mindre landsbysamfund som fx [[Valby]] og [[Kongens Lyngby]]. I dag bor ca. 23 % af Danmarks befolkning i Københavns byområde. Efter en økonomisk nedgangstid omkring 1973-1995 har byen de sidste årtier oplevet økonomisk og kulturel fremgang og står nu stærkere både nationalt og internationalt. København er således i dag blandt Nordeuropas økonomiske centre og hjemsted for en række store internationale virksomheder som [[A.P. Møller-Mærsk]], [[Carlsberg]], [[Novo Nordisk]], [[Danske Bank]] og [[ISS (virksomhed)|ISS]].
 
EnSelv rækkeom mindrebyen landsbysamfundhar erspredt gennemsig tidener blevetder opslugtstadig afhelt København, som fx [[Valby]] og [[Kongens Lyngby]].eller Ligeledesdelvist liggerbevaret en række naturområder nu indenfor eller omkring byen som f.eks. [[Amager Fælled]], [[Dyrehaven]], [[Furesø]]en og [[Bellevue Strand]] ud til [[Øresund]]. 43 kilometer nordvest for København ligger Danmarks største sø, [[Arresø]].
 
I København findes Danmarks centrale institutioner som [[Folketinget]], [[Det danske kongehus|kongehuset]], [[højesteret]] og [[centraladministrationen]]. Byen er på trods af sin yderlige placering i Danmark nationens kulturelle og økonomiske center og et vigtigt trafikknudepunkt med Nordens største [[Københavns Lufthavne|lufthavn]], Danmarks største [[Københavns Hovedbanegård|banegård]] og en af de største [[Københavns Havn|havne]], samt kulturinstitutioner som [[Parken]], [[Nationalmuseet]], [[Tivoli]], [[Ny Carlsberg Glyptotek|Glyptoteket]] og [[Operaen på Holmen|Operaen]].
== Afgrænsning og definition ==
[[Fil:Roadsign towards Copenhagen.jpg|thumb|København som begreb kan give anledning til nogen forvirring. Dette skilt i [[Rødovre Kommune]] står inden for Københavns bygrænse, men 1 km uden for Københavns Kommune. De angivne afstande til hhv. København og [[Vanløse]], er imidlertid til [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen i København]] midt i Københavns Kommune, mens Vanløse er en [[bydel]] i Københavns Kommune.]]
I daglig tale bruges navnet "København" både om [[Københavns Kommune]] og om byen som helhed, der også omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner, men det ses også brugt om kun [[Københavns Kommune]]. Nærværende artikel omfatter byen som helhed.
 
Det samlede byområde defineres geografisk af [[Geodatastyrelsen]] (med den såkaldte ''polygonmetode''), hvor vandarealer fratrækkes. Metoden følger [[FN]]'s retningslinjer, hvor et byområde for at blive betragtet som samlet ikke må have mere end 200 [[meter]] mellem husene (parker og lignende ikke medregnet).<ref>[http://www.kms.dk/Landkortogtopografi/Bypolygoner/ Kort & Matrikelstyrelsen – Hvornår er en by en by og hvornår ikke?]</ref> Dog tæller [[Geodatastyrelsen]] stadig hele [[Københavns Kommune|Københavns]] og [[Tårnby Kommune|Tårnby]] kommuner med, til trods for at der i heri indgår store helt ubebyggede arealer, f.eks. på det vestlige [[Amager]], [[Saltholm]] og [[Peberholm]]. Området optager lidt over 450 [[kvadratkilometer|km<sup>2</sup>]], men selve byen København optager langt fra denne geografiske størrelse. [[Danmarks Statistik]] får derefter antallet af indbyggere via [[Det Centrale Personregister|CPR]]. Det er også [[Danmarks Statistik]] der præsenterer de samlede oplysninger.
 
== Fremtidsplaner ==
Frem til omkring 2025 er der i Københavns Kommune planlagt fire større udvidelsesområder, der skal skaffe plads til 45.000 nye københavnere; [[Ørestad]] syd for [[Field's]] og på [[Amager Fælled]], [[Nordhavnen]], [[Valby]] omkring [[Ny Ellebjerg Station]] og [[Carlsberg]]-grunden nord for [[Carlsberg Station]] skal bebygges.<ref>{{Cite web |url=http://www3.kk.dk/Fakta%20om%20kommunen/Koebenhavn%20i%20tal%20og%20ord/Koebenhavn%20-%20tradition%20udvikling/Havnen%20centrum%20igen.aspx |title=Havnen centrum igen |access-date=26. februar 2008 |archive-date=19. november 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071119014231/http://www3.kk.dk/Fakta%20om%20kommunen/Koebenhavn%20i%20tal%20og%20ord/Koebenhavn%20-%20tradition%20udvikling/Havnen%20centrum%20igen.aspx |url-status=yes }}</ref><ref>Infrastrukturkommissionen, januar 2008 – [http://www.infrastrukturkommissionen.dk/graphics/Synkron-Library/ISK/PDF/Henvendelser%20til%20IK/Januar%202008/Bet%E6nkning%20final%20kort.pdf Danmarks Transportpolitik 2030], s. 281 – ISBN 978-87-91511-83-7</ref><ref>politiken.dk, 18. marts 2008 – [http://politiken.dk/indland/article484506.ece Her skal kranerne danse]</ref> Ligeledes er det planen at det tidligere godsbaneområde mellem [[Dybbølsbro Station]] og [[Hovedbanegården]] skal bebygges, dog primært med erhverv, bl.a. [[hotel]]ler og [[Ikea]]. Alle områderne er enten gamle industriområder eller landindvinding, bortset fra Amager Fælled som er oprindelig strandeng. Ligeledes planlægger Københavns kommun en meget stor udbygning i det nordøstlige havneområde i form af [[Lynetteholmen]].<ref name="tbbnyheder">[[Transport-, Bygnings- og Boligministeriet]]: [https://www.trm.dk/da/nyheder/2018/regeringen-og-koebenhavns-kommune-vil-bygge-en-helt-ny-bydel Regeringen og Københavns Kommune vil bygge en helt ny bydel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181005155606/https://www.trm.dk/da/nyheder/2018/regeringen-og-koebenhavns-kommune-vil-bygge-en-helt-ny-bydel |date= 5. oktober 2018 }}, 5. oktober 2018</ref>
 
Frederiksberg Kommune planlægger i den foreløbige kommuneplan 2021 byudvikling omkring bl.a. [[Nordens Plads]] og [[Hospitalsgrunden]] hvor [[Frederiksberg Hospital]] tidligere lå. Derudover er fokus på bevarelse og huludfyldelse med enten nybyg eller grønne områder.<ref>[https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/meetings-appendices/2251/punkt_77_bilag_9_bilag_9_redegoerelse_kp2021.pdf www.frederiksberg.dk] Forslag til Kommuneplan 2021 – Frederiksberg Kommune</ref>
I Rødovre er der tre primære byudviklingsområder Rødovre Nord, Bykernen (omkring [[Rødovre Centrum]]) og Rødovre Syd. Ved Bykernen undersøges bl.a. mulighederne for at lave et [[Københavns metro|metrostop]] ved at forlænge en af de eksisterende metrolinjer.<ref>[https://www.rk.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/topmenu/Om_Kommunen/Kommuneplan-2018/ADS-Kommuneplan-2018.pdf www.rk.dk] Rødovre kommuneplan 2018</ref>
 
En stor udfordring med de mange ekstra beboere bliver at få plads til trafikken i byen. DenUdvidelsen nyligei udbygning2019 af metroen med en [[Cityringen|Cityring]] og bygning af [[Ring 3 Letbane|letbane langs ring 3]] fra [[Lyngby]] til [[Ishøj]] skal skabe endnu mere sammenhæng i den københavnske kollektive trafik. Der har ligeledes i mange år været snak om en [[østlig ringvej]] om de centrale dele af byen. En mulighed er at den østlige ringvej kan gå over [[Lynetteholmen]].
 
== Geografi ==
16.220

redigeringer