Thailand: Forskelle mellem versioner

 

=== Europæisk indflydelse ===

Ayutthayas beliggenhed – tilstrækkeligt langt nede ad floden [[Chao Phraya]] til, at byen kunne modtage oceangående [[skib]]e – var fordelagtig, både for kontrol med riget og for handel med omverdenen. Nogle forskere mener, at byen ved midten af 1600-tallet var verdens største. I 1500-tallet begyndte [[Europa|europæerne]] at vise interesse for Sydøstasiens rigdomme. [[Portugal|Portugiserne]] var de første til at etablere et handelshus i Ayutthaya, og inden længe blev der indgået handelsaftaler med andre stormagter. Eftersom handel i større målestok ikke var en naturlig del af den lokale kultur, var de fleste købmænd kinesere – og sådan er det stadig i Thailand.

 

 

=== Bangkok og kongedynasti ===

Den burmesiske besættelse blev dog kortvarig. Thailænderne befriede sig, og den kinesiske adelsmand og militærleder Taksin grundlagde i [[1768]] et nyt kongerige i [[Thonburi]], længere nede ad floden. I [[1782]] tog [[general]] [[Chao Phya Chakri]] magten og udråbtes til den første konge i det dynasti, [[Chakri-dynastiet]], der endnu sidder på tronen. Kongen lod en ny hovedstad bygge på den modsatte flodbred ved den lille handelsplads [[Bangkok]] på østsiden af [[Chao Phraya]]s munding. Riget fik navnet ''Kongeriget Rattanakosin'' (thai: อาณาจักรรัตนโกสินทร์), mens det i udlandet var kendt som ''Siam''.

 

 

=== 1932-revolutionen og ophør af enevælde ===

Ved [[daggry]] den [[24. juni]] [[1932]] samledes en gruppe af progessive militærofficerer og bureaukrater, der kaldte sig "Folkets parti" (en: ''Peoples Party'', th:''[[Khana Ratsadon]]''<ref name=KhanaRatsadon>[http://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1274715/funeral-books-shed-light-on-peoples-party Funeral books shed light on People's Party | Bangkok Post: opinion]</ref>), foran [[Dusit-paladset]] i Bangkok, med støtte fra militæret. Lederen var hærens øverstkommanderende, [[Phraya Phahon Phonphayuhasena]], som havde uddannet sig til [[ingeniør]] i [[Danmark]]. Phahon stillede sig med front mod den kongelige tronsal og proklamerede, at kongens enevældige regering af landet var forbi. Kong [[Prajadhipok]] (Rama VII) var den pågældende dag ude for at spille golf i [[Hua Hin]], hvor en række af kongelige sommerpaladser ligger. Kongen indvilgede senere samme dag i at opgive enevælden. Siam blev derved til [[konstitutionelt monarki]], og dagen blev udnævnt som ''Nationaldag''.<ref name="20170415khaosod">[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/15/1932-revolution-plaque-important/ WHY WAS THE 1932 REVOLUTION PLAQUE SO IMPORTANT? (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)]</ref> Siden fik tilhængerne af kongedømmet, royalisterne, mere magt og ændrede datoen for landets nationaldag fra: Først fra [[24. juni]] til [[5. december]], kong [[Bhumibol Adulyadej]]s fødselsdag, siden til [[10. december]], som siden hvert år er blevet fejret som ''[[Forfatning|Konstitutionsdag]]'' (Constitution Day), svarende til den danske Grundlovsdag.

 

 

=== Militærkuppet i 2006 ===

{{Uddybende|Thailands militærkup 2006}}

Den [[19. september]] 2006 blev premierminister [[Thaksin Shinawatra]] afsat ved et [[militærkup]], det første i 15 år. Thaksin var under kuppet på vej til [[New York City|New York]] for at holde tale i [[FN]]. Militæret aflyste det kommende valg, suspenderede forfatningen, opløste parlamentet, forbød protester og al politisk aktivitet. Aviser og andre medier blev undertrykt og udsat for censur. Medlemmer af kabinettet blev arresteret. Thaksin vendte ikke tilbage til Thailand før [[februar]] [[2008]], hvor han blev anklaget for korruption. Han erklærede sig ''ikke skyldig'' og blev løsladt mod kaution. I [[august]] besøgte han Kina i forbindelse med [[Olympiske lege|Olympiade]]-åbningen og søgte i den forbindelse politisk asyl hos [[Storbritannien]] med påstand om, at retssagen mod ham var politisk. I [[oktober]] blev han dømt [[in absentia]] og anmodet udleveret fra Storbritannien. Thaksin har siden levet i selvvalgt [[eksil]], primært i [[Dubai]] og [[Hong Kong]].

 

=== 2008-2011, demokratisk periode med politiske konflikter ===

De følgende år var præget af politisk uro og optøjer, især i hovedstaden Bangkok, mellem to grupperinger: ''Rødtrøjerne'', der støttede PPP og var tilhængere af tidligere premierminister Thaksin, og ''gultrøjerne'', der støttede oppositionen, Det Demokratiske Parti.

 

 

=== Forsvar ===

Thailands største budgetpost går til militæret.<ref name="20190314-new-mandala">{{cite web |url=https://www.newmandala.org/what-if-thailands-junta-cant-control-the-military/ |title=What if Thailand’s junta can’t control the military? |author=Paul Chambers, Special Advisor on International Affairs at the Center of ASEAN Community Studies, Naresuan University, Phitsanulok, Thailand |date=14. marts 2019 |accessdate=15. marts 2019| language=en}}</ref> Forsvarbudgettet udgjorde siden finansåret [[2014]], 7,3 procent af regerings-budgettet, der svarer til 18 procent af [[BNP]]. Forsvars-budgettet for finansåret [[2018]] udgjorde 222 [[Milliard]]er [[Baht|thailandske baht]] (cirka 45 milliarder [[DKK|kroner]]), en forøgelse til 7,7 procent.<ref>''[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/06/08/prayuth-presents-2-9-trillion-budget-2018/ PRAYUTH PRESENTS 2.9 TRILLION BUDGET FOR 2018]''. [[Khaosod]] English. 8. juni 2017. Hentet 8. juni 2017.</ref> I [[2020]] og [[2021]], samt budgettet for [[2022]] blev forsvarbudgettet formindsket og kom ned på 203 milliarder baht (cirka 41 milliarder kroner), svarende til 6,56 procent af regeringens samlede budget på 3.100 milliarder baht (omkring 620 milliarder kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-defence-budget-faces-cuts-for-third-year-in-a-row/ |title=Thailand’s defence budget faces cuts for third year in a row |work=[[Thai PBS]] |date=18. maj 2021 |accessdate=1. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210519180058/https://www.thaipbsworld.com/thailands-defence-budget-faces-cuts-for-third-year-in-a-row/ |archive-date=19. maj 2021 |url-status=yes}}</ref>

 

 

=== Ytringsfrihed og medieovervågning ===

Thailands forfatning garanterer [[ytringsfrihed]], og nationen er blandt de med frieste [[presse]] i [[Sydøstasien]]. Men det er tabu at kritisere kongefamilien eller religionen, og der er udbredt selvcensur i disse emner, samt i spørgsmål der har med landets sikkerhed at gøre. Organisationen ''[[Journalister uden grænser]]'' (Reporters Without Borders, eller RSF) har i "[[2021]] [[Pressefrihedsindex|World Press Freedom Index]]" placeret Thailand som nummer 137, ud af 179 lande, en fremgang i forhold til tidligere, hvor Thailand lå som nummer 142 i [[2017]]. Til sammenligning ligger [[Danmark]] som nummer 4 på listen, der toppes af [[Norge]].<ref>{{cite web|url=https://rsf.org/en/ranking |title=2021 World Press Freedom Index |accessdate=4. maj 2021 |work=[[Pressefrihedsindex|World Press Freedom Index]] |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210503163356/https://rsf.org/en/ranking |archive-date=3. maj 2021 |url-status=yes}}</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/27/thailand-press-freedom-falls-back-rsf-says/ THAILAND PRESS FREEDOM FALLS FURTHER BACK, RSF SAYS /Khaosod English, 27-04-2017, hentet 27-04-2017)]</ref>

 

 

==== Blokering af online tjenester ====

Også medier der publicerer kritik kan få deres [[websted|hjemmesider]] blokeret, hvilket for eksempel i en længere periode var tilfældet for den engelske avis [[Daily Mail]], og i en kortere periode skete det tillige for [[Youtube]], hvor en kongehus kritisk [[video]] var lagt op. Der har også været flere sager i forbindelse med kritiske poster på sociale netmedier, for eksempel blev en student i november 2014 idømt to et halvt års fængsel for at have krænket det thailandske monarki på Facebook. Regeringen har dog ikke blokeret for adgang til Facebook og lignende medier, men siger de overvåger dem nøje. Kritikere mener, at majestætsfornærmelses-loven, samt den senere tilføjede Computer Crimes Act, undertrykker ytringsfriheden og bruges til at lukke munden på politiske modstandere.<ref>[http://tribune.com.pk/story/790467/thai-police-ban-british-journalists-book-for-defaming-royals/ Thai police ban British journalist's book for 'defaming' royals] (AFP/International New York Times 13-11-2014)</ref><ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/kingdom-crisis-book-banned/ A Kingdom in Crisis book banned] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141128200526/http://englishnews.thaipbs.or.th/kingdom-crisis-book-banned |date=28. november 2014 }} (Thai PBS 13-11-2014)</ref>

 

 

==== Lese majeste (majestætfornærmelse) ====

[[Straffelov]]ens artikel 112 (majestætfornærmelses paragraffen) "forbyder at beskylde, fornærme eller true den nuværende [[konge]], [[dronning]], arving, tilsyneladende eller [[regent]]". Efter denne, ifølge thailandsk presse ''drakoniske'' (overdrevent strenge), lov kan enhver, der findes skyldig, idømmes en maksimal straf på 15 år i fængsel pr. lovovertrædelse.<ref name="20171007_khaosod">[http://www.khaosodenglish.com/news/2017/10/06/military-try-historian-doubting-16th-century-elephant-duel/ 112 CASE MOVES FORWARD AGAINST HISTORIAN FOR DOUBTING 16TH CENTURY ‘ELEPHANT DUEL’]. [[Khaosod]] English, 06-10-2017, hentet 07-10-2017.</ref>

 

{{Uddybende|Thailands økonomi}}

=== Generelt ===

Det thailandske [[statsbudget]] er omkring 3 [[billion]]er [[baht]], det svarer til 600 [[milliard]]er [[DKK|kroner]], for [[finansår]]et 2022 er budgettet godkendt i størrelsen 3,1 billion baht.<ref>{{cite web |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-house-of-representatives-passes-2022-budget-bill/ |title=Thailand’s House of Representatives passes 2022 budget bill |work=[[Thai PBS]] |date=3. juni 2021 |accessdate=4. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210603061913/https://www.thaipbsworld.com/thailands-house-of-representatives-passes-2022-budget-bill/ |archive-date=3. juni 2021 |url-status=yes}}</ref> Thailands [[BNP]] er på omkring 14 billioner baht, cirka 2,8 billioner kroner.

 

 

=== Fiskeri ===

Thailand har en af Asiens største fiskeflåder, der mere end fordoblede fangstmængden fra 1980 til 1995. Det skyldtes aftaler med Burma, [[Indonesien]], [[Bangladesh]], [[Indien]] og [[Oman]], som gav Thailand lov til at fiske inden for disse landes [[søgrænse]]r. Der er færre fisk end tidligere langs de thailandske kyster. Den største vækst i fiskesektoren har været inden for [[Ægte reje|rejeopdræt]], hvor Thailands globale eksport udgør ca. 500.000 [[ton]]s i 2017. Thailand eksporterer mange frosne og [[Konservesdåse|konserverede]] (dåse) fiskeprodukter, halvdelen sælges til USA, men også Japan, Frankrig og [[Italien]] er store importører. Med 80 procent af verdensmarkedet er Thailand den største eksportør af [[tun]]fisk på dåse.<ref name="20180205_nation-fish">[http://www.nationthailand.com/politics/30337941 Poor enforcement of labour law still harming fishing industry]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 05-02-2018, hentet 05-02-2018.</ref>

 

 

=== Spil ===

Pengespil er forbudt i Thailand, bortset fra det statslige [[lotteri]], som mange nærmest har et [[Ludomani|afhængighedsforholdtil]]. To gange om [[måned]]en udtrækkes gevinsterne, hvor mange thailændere venter på lotteri resultaterne foran [[Tv]]-skærme og [[mobiltelefon]]er, i håb et [[mirakel]]. Totalt køber en fjerdedel af befolkningen, omkring 20 millioner mennesker, lotto-kuponer for et samlet beløb på 250 [[milliard]]er [[baht]] (cirka 50 milliarder [[DKK]]) årligt. [[Siam Commercial Bank]]s ''økonomiske undersøgelses center'' og TMB (Thai Millitary Bank) konkluderede i en undersøgelse, offentliggjort i [[2019]], at lavindkomstgruppers spilleindsatser voksede med mere, end deres forholdsmæssige lønstigninger. I [[2017]] brugte de gennemsnitligt 4.660 baht (cirka 900 DKK) om året på lotteri, mens det tilsvarende beløb var 3.407 baht i [[2009]]. Folk med en månedlig gennemsnitsløn under 15.000 baht (cirka 3.000 DKK) brugte 350 baht (cirka 70 DKK) på lotteri, svarende til 2,2 % af deres indkomst, mens folk med højere månedsløn gennemsnit brugte 680 baht (cirka 140 DKK) på spil, svarende til 1,2 % af indkomsten. Højindkomstgrupper med mere end 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) i månedsløn, brugte omkring 10.000 baht (cirka 2.000 DKK) om året på spil, inklusive (ulovlige) undergrunds spil. Thailændere bruger tre gange så mange penge på spil, som de samlet sparer op i langsigtede [[investeringsfond]]e og [[pensionsfond]]e. Mange mener, at de bør bruge disponibel indkomst på lotteri, i stedet for andre ting – i håbet om at blive velhavende fra den ene dag til den anden – chancen for at vinde førstepræmien i statslotteriet er 0.0001 %, hvorimod chancen for en stor gevinst i et ''[[Undergrundsøkonomi|undergrundslotteri]]'' er på 0,4 % til 2 %.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/how-thais-test-their-luck-twice-a-month/ |title=How Thais test their luck – twice a month |work=[[Thai PBS]] |date=28. april 2019 |accessdate=29. april 2019}}</ref>

 

 

=== Infrastruktur ===

==== Jernbaner ====

Thailands net af [[jernbane]]r, kanaler og veje udgår fra [[Bangkok]]. Herfra går der fire jernbanelinjer med nord, nordøst, øst og syd. [[Sporvidde]]n er såkaldt ''metre gauge'' ([[meterspor]]), hvor sporbredden er 1.000 [[millimeter|mm]] – til sammenligning er den danske sporvidde ''[[normalspor]]'' på 1.435&nbsp;mm. Den første strækning fra Bangkok til [[Nakhon Ratchasima]] åbnede i [[1890]]. Jernbanerne, ''State Railway of Thailand'', drives af Staten.<ref>[http://www.railway.co.th/home/viewcontent.aspx?id=railway-history&lang=EN Railway of Thailand History (hentet 26-03-2017)]</ref> Jernbanelinjerne er enkeltsporet, men under udbygning til dobbeltspor på flere strækninger.

 

Foruden de statsdrevne jernbaner, opererer det private selskab, Belmond Ltd., siden [[1993]] ''[[Eastern & Oriental Express]]'' på strækningen mellem [[Singapore]]-Bangkok-[[Chiang Mai]], samme selskab der viderefører den legendariske [[Orientekspressen|Orientekspres]] i Europa.<ref>[https://www.goway.com/eastern-oriental-express/eastern-oriental-express/history/ Eastern & Oriental Express - History (hentet 26-03-2017)]</ref><ref>[https://www.belmond.com/eastern-and-oriental-express/luxury-train-travel Eastern and Oriental Express (hentet 26-03-2017)]</ref>

 

 

==== Vejnet og køretøjer ====

[[Hovedvej]]snettet er et af de bedste i [[Sydøstasien]], og selv om det vedvarende udbygges, er det alligevel utilstrækkeligt. Særligt i og omkring Bangkok er behovet for bedre veje stort, fordi byen har bredt sig ukontrolleret.

 

 

===== Farlige højtider og sikkerhedskampagner =====

Vedvarende trafiksikkerhedskampagner, især op til højtider med mange rejsende på vejene, synes at været uden virkning. I årets største rejsehøjtid, thainytåret ''[[Songkran]]'' i [[april]], rejser cirka 35 millioner, det er omkring halvdelen af befolkningen.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/35-million-thais-make-travel-trips-songkran/ Over 35 million Thais to make travel trips during Songkran] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170408225805/http://englishnews.thaipbs.or.th/35-million-thais-make-travel-trips-songkran/ |date= 8. april 2017 }}. [[Thai PBS]], 05-04-2017, hentet 05-04-2017.</ref> I 2017-rapporten faldt antallet af trafikdræbte med knap 12% til 390 (56 om dagen), trods det samlede antal ulykker steg med 7 % til 3.690, alkohol var skyld i 43 % af alle ulykkerne.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30312574 Songkran road deaths down 12%.] [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 18-04-2017, hentet 18-04-2017.</ref> I 2018 steg antallet af trafikdrab 7 % til 418 (60 om dagen) i de ''Syv farlige dage'' (''Seven dangerous days'') fra 11. til 17. april, men dog lavere end seneste årtis højeste antal, som var 442 i 2016. I alt blev der registreret 3.724 ulykker, med 3.897 tilskadekomne, 80 % af ulykkerne involverede motorcykler, 40% var forårsaget af alkohol og 26 % skyldtes for høj fart if. [[Indenrigsministeriet]] (en [[avis]] angav henholdsvis 25,7 % for alkohol og 27,7% for høj fart). Under Songkran-2018 foretog [[politi]]et omfattende spiritus kontrol, da [[promillekørsel]] [[Statistik|statistisk]] er den største årsag til ulykker. Næsten en halv million, 490.512 personer blev [[Anholdelse|anholdt]] for kørsel med for høj [[alkoholpromille]], heraf 280.631 motorcyklister og 209.881 billister, et fald på 38 % ift. året før. Promillegrænsen er som i Danmark på 0,5 (dog 0,2 for under under 20 år). Til sammenligning blev 10.371 personer anholdt for spirituskørsel i Danmark i hele året 2016, if. [[Danmarks Statistik]]. Trods de fleste slap med en [[bøde]] og [[konfiskation]] af [[kørekort]]et, måtte [[Politi]]et alligevel beslaglægge 16.288 køretøjer – 11.768 motorcykler og 4.520 biler – hvilket var en 100 % stigning fra 2017.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30343266 Drunk driving ‘a major cause’ of road accidents]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 17-04-2018, hentet 18-04-2018.</ref><ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=STRAF70&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cfsearch STRAF70: ANHOLDELSER EFTER OVERTRÆDELSENS ART, ALDER, KØN OG AFSLUTNINGSMÅDE]. [[Danmarks Statistik]], hentet 18-04-2018.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/calamity/2018/04/18/songkran-death-toll-surges-to-418/ SONGKRAN DEATH TOLL SURGES TO 418]. [[Khaosod]] English, 18-04-2018, hentet 18-04-2018.</ref><ref name="20180419_nation">[http://www.nationthailand.com/national/30343425 Songkran death toll higher than last year, statistics show]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 19-04-2018, hentet 19-04-2018.</ref> I 2019 var antallet af trafikulykker 3.338 under de ''Syv farlige Songkran-dage'', med 3.442 tilskadekomne og 386 dræbte, hvilket var lavere end i 2018. 80% af ulykkerne involverede motorcykler, 36,6% skyldes promillekørsel og 28,3% høj fart.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/calamity/2019/04/19/386-die-during-7-dangerous-days-of-songkran/ |title=386 DIE DURING ‘7 DANGEROUS DAYS’ OF SONGKRAN |author=Asaree Thaitrakulpanich |work=[[Khaosod]] English |date=19. april 2019 |accessdate=19. april 2019}}</ref>

 

 

==== Luftfart ====

Den største internationale [[lufthavn]] er den i [[2006]] nye [[Suvarnabhumi]] (BKK) syd for Bangkok, der er meget trafikeret med cirka 65 mio. passagerer (oktober 2017-september 2018), 20 procent flere end de 45 mio. den var beregnet til. Trafikken ventes at stige med 30 mio. passagerer, hvorfor bygning af en ny ''Terminal 2'' påbegyndes i [[2019]], og forventes færdig i [[2021]], første del af udvidelser til i alt omkring 150 mio. passagerer. Den oprindelige Bangkok-lufthavn, [[Don Mueng]] (DMK), anvendes af række [[lavprisselskab]]er samt til en del af af indenrigstrafikken, den handler omkring 38 mio. passagerer (2017 forventet<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/passenger-traffic-don-mueang-expected-hit-38m-year-end/ Passenger traffic at Don Mueang expected to hit 38m by year-end] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170903163312/http://englishnews.thaipbs.or.th/passenger-traffic-don-mueang-expected-hit-38m-year-end/ |date= 3. september 2017 }}. [[Thai PBS]], 02-09-2017, hentet 03-09-2017.</ref>). De to lufthavne vil tilsammen kunne håndtere 120 mio. passagerer i 2021.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/bangkok/2018/06/21/42-billion-baht-for-2nd-suvarnabhumi-terminal/ 42 BILLION BAHT FOR 2ND SUVARNABHUMI TERMINAL]. [[Khaosod]] English, 21-06-2018, hentet 22-06-2018.</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://asia.nikkei.com/Economy/Bangkok-airport-capacity-to-be-tripled-as-tourism-booms |title=Bangkok airport capacity to be tripled as tourism booms |work=[[Nikkei Asian Review]] |author=HIROSHI KOTANI |date=16. oktober 2018 |accessdate=23. oktober 2018}}</ref>

 

=== Turisme ===

==== Historisk udvikling ====

Før [[1960]] var [[turisme]] meget begrænset. Der var kun angivet 15 [[hotel]]ler i hovedstaden [[Bangkok]] med en samlet kapacitet på mindre end 1.000 værelser. I løbet af [[1960'erne]] boomede en begyndende turisme og flere end 50 nye hoteller blev bygget i denne periode.

 

|}

<ref name="20190426-Dan" />

Thailand havde i juni 2017 i alt 8.384 [[hotel]]ler, hvoraf lidt over halvdelen, 56 procent, var såkaldt "boutique hotel", dvs. et mindre hotel med 10-100 værelser, i thailandske ferieområder ofte bungalows, og med en meget personlig service.<ref>[http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6006110010022 Govt eyes 200BN baht revenue from small, boutique hotels] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170616071344/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6006110010022 |date=16. juni 2017 }}. [[NNT]], 11-06-2017, hentet 12-06-2017.</ref> Det anslås at der i alt er cirka 1 million værelser til udlejning, hvoraf halvdelen, omkring 500.000, ikke er lovligt registrede hotelværelser, fx privat udlejning af lejligheder eller værelser via [[Airbnb]].<ref>[http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/06/24/thai-law-case-closed-on-airbnb-heres-why-it-wont-matter/ THAI LAW: CASE CLOSED ON AIRBNB. HERE’S WHY IT WON’T MATTER]. [[Khaosod]] English. 24-06-2016, hentet 24-06-2016.</ref> Der er omkring fem millioner ansatte i turistindustrien.<ref name="20170705_bkkpost-1">[http://www.bangkokpost.com/business/tourism-and-transport/1281395/speedy-rescues-boost-phuket-safety-tourism-bid Speedy rescues boost Phuket safety tourism bid]. [[Bangkok Post]], 05-07-2017, hentet 05-07-2017.</ref>

 

Thailand har gennem årtier haft omdømme og ry for såkaldt ''[[sexturisme]]''. Både Bangkok og Phuket, samt til dels Hua Hin, er rejsemål for sexturister, men i særdeleshed er det badebyen Pattaya, sydøst for Bangkok. Det fortælles, at sexturismen opstod i 1959, da den første gruppe amerikanske soldater fra basen ved [[Nakhon Ratchasima]] blev sendt på orlov (R&R, rest and relaxation) på [[strand]]en ved en lille fiskerlandsby i Pattayabugten. Rygtet spredtes hurtigt om badestranden, der blev et varmt alternativ til orlov i storbyen Bangkok. Da et stort antal tropper under [[Vietnamkrigen]] blev stationeret på den nærliggende ''Baan Sattahip luftbase'', nu Pattayas ''U-tapao Lufthavn'', ændrede fiskerbyen markant karakter, da op til 700.000 soldater årligt blev sendt på ugelangt orlov. Efter Vietnamkrigens afslutning i midten af 1970'erne, hvor soldaterorlov ophørte, satsede Pattaya på turisme og blev snart Thailands mest kendte ''red light district'' blandt sexturister fra alle hjørner af verden.<ref name="20170226-BP-sexturisme">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1205077/no-sex-please-were-thai |title=No sex please, we're Thai |author= CHAIYOT YONGCHAROENCHAI |work= [[Bangkok Post]] |date=26. februar 2017 |accessdate=26. februar 2017 |language=en}}</ref> Sexindustrien var der imidlertid længe før, og det største klientel er thaier og andre asiatere, industriens udvidelse med den såkaldte sexturisme udgør kun en mindre del, anslået til under 10 %. Forskellige organisation har forsøgt at opgøre antallet af prostituerede, men det er kun skøn, og af meget varierende antal, om badebyen Pattaya nævnes fra 30.000 til 80.000 sexarbejdere.<ref name="autogeneret2">''A History of Thailand'' af Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge Unerversity Press 2005, ISBN 978-0-521-81615-1)</ref><ref name="autogeneret1">''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today'' af Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, ISBN 978-974-7105-50-6).</ref> Ifølge [[UNAIDS]]' 2014-rapport, var antallet af [[kvinde]]lige sexarbejdere i Thailand på 123.530,<ref>{{kilde | url =http://files.unaids.org/en/media/unaids/contentassets/documents/unaidspublication/2014/UNAIDS_Gap_report_en.pdf | titel = The Gap Report | side= 195 | udgiver =UNAIDS | dato = 2014 | sprog = en | hentet = {{dato|31-3-2019}} }}</ref> men nogle estimater lyder på det dobbelte, og det er også et spørgsmål om tallene alene inkludere fuldtidsarbejde, men også medtager deltids. Med en mindsteløn på lidt over 300 baht (60 DKK) om dagen (2017-mindsteløn), og en indtjening på op til en hel ugeløn, til gengæld for en enkelt sexydelse, er erhvervet tiltrækkende for især kvinder fra de relativt fattige landsbyegne.<ref>[http://www.reuters.com/article/us-thailand-pattaya-image-idUSKBN16X090 Sex in Thai city frustrates junta]. [[Reuters]], 26-03-2017, hentet 27-03-2017.</ref>. En succesfuld sex-arbejder kan tjene mellem 70.000 og 150.000 baht (14.000-30.000 DKK) om måneden, hvilket er 10 gange så meget som en normal gennemsnits-månedsløn. I turist-områder, fx Pattaya, kan en del af ''de kvindelige'' sexarbejderne være [[Transkønnethed|transgender]], såkaldte ''ladyboys''.<ref>"Sin City" finds it hard to abstain from sex trade. [[Bangkok Post]], 23-04-2017, print-avis side 10, skrevet af Jerome Taylor, ([[AFP]])</ref><ref>[http://www.france24.com/en/20170418-thai-sin-city-finds-abstaining-sex-hard Thai 'Sin City' finds abstaining from sex hard]. [[France24]], skrevet af Jerome Taylor, [[AFP]], 18-04-2017, hentet 23-04-2017.</ref> Der er tillige en del [[Homoseksualitet|homoseksuelle]] sexarbejdere af begge køn, dvs. både ''bøsser'' (gay) og ''lesbiske'', eller [[Biseksualitet|biseksuelle]] kvinder.

 

Militærjuntaen efter 2014-kuppet beordrede imidlertid politiet til at rydde op i Pattayas sexindustri efter en af [[Storbritannien]]s største aviser, [[Daily Mirror]], bragte en artikel i februar 2017 under overskriften "Inside the world's sex capital: City dubbed 'modern day Sodom and Gomorrah' with highest number of prostitutes anywhere" (da: Inde i verdens sex-hovedstad: Byen døbt 'det moderne Sodoma og Gomorra' med højeste antal prostituerede nogetsteds). I modsætning til mange tilsvarende, tidligere artikler om thailandsk sexturisme, gav denne uventet megen omtale i Thailand. Artiklen påstår at Pattaya, der årligt besøges af en million turister, har 27.000 ''rapporterede'' prostituerede, omkring én for hver femte permanente indbygger, samt at byen har flere end 1.000 [[Bar (etablissement)|barer]] og [[massageklinik]]ker, mange blot en facade for illegale [[bordel]]ler. Yderligere nævnes det, at prostitution er ulovlig i Thailand.<ref>[http://www.mirror.co.uk/news/weird-news/inside-worlds-sex-capital-city-9834233 Inside the world's sex capital: City dubbed 'modern day Sodom and Gomorrah' with highest number of prostitutes anywhere]. [[Daily Mirror|The Mirror]], 17-02-2017, hentet 22-02-2017.</ref> Juntaleder, premierminister general [[Prayut Chan-ocha]] sagde, at de thailandske medier ikke bør fremhæve historien, da det påvirker landets image og tilføjede, at de thailandske medier ikke skal tro på en historie skrevet af udlændinge. Thailandske myndigheder har aldrig afsløret, hvor meget sexturismen bidrager til landets BNP, men ifølge en rapport fra ''Safe World for Women'' i 2003, anslog man prostitution til en 4.3 milliarder USD (omkring 25 mia. DKK i 2003-kurs) stor industri i Thailand, hvilket blev vurderet til tre procent af landets indkomst.<ref>[http://prachatai.org/english/node/6942 Junta to purge Pattaya of prostitution]. [[Prachatai]] English, 22-02-2017, hentet 22-02-2017.</ref><ref>[http://www.asafeworldforwomen.org/trafficking/ht-asia/735-understanding-the-economics-of-sex-tourism.html Understanding the economics of Sex Tourism] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170223045137/http://www.asafeworldforwomen.org/trafficking/ht-asia/735-understanding-the-economics-of-sex-tourism.html |date=23. februar 2017 }}. Hentet 22-02-2017.</ref> De lokale myndigheder begyndte efterfølgende et "oprydningsarbejde", der løbende blev rapporteret om i de indelandske medier.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/police-launch-campaign-improve-pattayas-sex-tainted-image/ Police launch campaign to improve Pattaya’s sex-tainted image] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170225205757/http://englishnews.thaipbs.or.th/police-launch-campaign-improve-pattayas-sex-tainted-image/ |date=25. februar 2017 }} [[Thai PBS]], 22-02-2017, hentet 25-02-2017.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/2017/02/23/dispute-pattaya-worlds-sex-capital-police-raid-brothel/ TO DISPUTE PATTAYA AS ‘WORLD’S SEX CAPITAL,’ POLICE RAID BROTHEL]. [[Khaosod]] English, 23-02-2017, hentet 25-02-2017.</ref><ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/20-women-arrested-pattayas-sex-trade-crackdown/ Over 20 women and transgenders of different nationalities were rounded up in Pattaya early Friday morning in a city-wide crackdown on prostitution] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170225205612/http://englishnews.thaipbs.or.th/20-women-arrested-pattayas-sex-trade-crackdown/ |date=25. februar 2017 }}. [[Thai PBS]], 24-02-2017, hentet 25-02-2017.</ref> Distriktets embedsmænd udtalte, at militærjuntaen havde pålagt dem at eliminere [[menneskehandel]], kriminalitet, prostitution, [[narkotika]] og våben, og at regeringsordrene stemte overens med politiets og militærets mission om at udrydde ulovlige aktiviteter.<ref>[http://www.pattayamail.com/news/district-chief-defends-pattaya-bar-raids-179257 District chief defends Pattaya bar raids]. [[Pattaya Mail]], 30-06-2017, hentet 01-07-2017.</ref>

 

== Kultur ==

{{Uddybende|Thailands kultur}}

Thailands kultur er stærkt præget af buddhismen. Der er pragtfulde [[tempel|templer]] i alle større byer. De ældste bevarede rester af thailandske [[arkitektur]] stammer fra Dvaravati-perioden cirka fra år 500 til år 1000. I den gamle hovedstad Ayutthaya kan man se rester af imponerende bygningsværker i sten. Kunst og arkitektur fra denne periode var påvirket af rigerne i Cambodja, Burma og på Sumatra. Det var først med [[Chiang Mai]]-stilen fra år 1000 og frem, at landet udviklede sit eget kunstneriske udtryk.

 

Et vigtigt indslag i thailandsk hverdagskultur er dyrkelsen af kongehuset, især forhenværende kong Bhumibol Adulyadej og hans familie, der nyder stor respekt i befolkningen. Deres portrætter hænger ofte i private hjem, og der sendes en halv time om kongefamilien i [[fjernsynet]] hver dag. Før offentlige arrangementer startes – det være sig til sportskampe, biograf- og teaterforestilliger, og andre begivenheder – rejser man sig mens kongehymnen afspilles.

 

Siden den [[14. september]] [[1942]] har det været obligatorisk at rejse sig hver dag klokken 8 morgen og 6 aften i respekt for nationalhymnen, der afspilles i radio og Tv, og på visse offentlige steder.<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite web |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/photos/a.536140676404869/2113729131979341/?type=3 |title=Khosod English, Facebook opslag |work=[[Khaosod]] English |date=14. september 2018 |accessdate=14. september 2018}}.</ref> Oprindeligt var det en del af den nationale kulturlov, hvor overtrædere blev straffet med fængsel og en bøde. Denne [[arkæisk]]e lov blev tilbagekaldt af [[Abhisit Vejjajiva]]-regeringen i [[2010]], men det er fleste thailændere faktisk ikke klar over.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2012155/rise-up-against-shallow-patriotism |title=Rise up against shallow patriotism |author=PLOENPOTE ATTHAKOR |work=[[Bangkok Post]] |date=2. november 2020 |accessdate=3. november 2020 |language=en}}</ref>

 

 

=== Traditionel dans og musik ===

'''Khon''' ({{lang-th|โขน}}, udtalt: kʰǒːn), en [[tradition]]el [[drama]]tisk [[dans]] stammende fra [[Thailands historie|Ayutthaya-riget]] ([[1351]]-[[1767]]), hvor [[danser]]ne er iført maske, blev i [[2018]] optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)|UNESCOs Verdensarvsliste]]. En tilsvarende maskedans findes i [[Cambodja]], og begge [[nation]]er har hævdet at eje den maskerede dans,og forsøgt at vinde international anerkendelse, hvilket førte til en bitter fejde mellem de to nabolande. Den thailandske version blev anerkendt på listen for at være en særskilt, vigtig kulturpraksis, mens den cambodjanske udgave, hvor meget af kulturarven blev forsøgt elimineret under [[Khmer Rouge]]-regimet ([[De Røde Khmerer]] fra [[1975]]-[[1979]]), blev optaget som havende akut behov for bevaring.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/culture/2018/11/30/khon-of-thailand-khol-of-cambodia-recognized-by-unesco/ |title=KHON OF THAILAND, KHOL OF CAMBODIA RECOGNIZED BY UNESCO |author=Jintamas Saksornchai |work=[[Khaosod]] English |date=30. november 2018 |accessdate=30. november 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30359554 |title=Thailand’s ‘khon’ dance added to Unesco heritage list |author=Phatarawadee Phataranawik |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=30. november 2018 |accessdate=30. november 2018}}</ref>

 

 

=== Religion ===

Forfatningen garanterer religionsfrihed.

 

 

==== Dhammakaya-bevægelsen ====

[[Dhammakaya|Dhammakaya-templet]] i den nordlige udkant af Bangkok er det største enkelt-tempel, med et areal på flere end 2.100 rai (thailandsk mål for areal, 1 rai = 1600m²), hvilket svarer til knap 4&nbsp;km², eller næsten 10 gange [[Vatikanet]]s størrelse. Templet er specielt kendetegnet ved nogle enorme [[Ufo (objekt)|Ufo]] eller [[rumskib]]slignende bygningskonstruktioner. Dhammakaya menigheden, som af nogle anses for kontroversiel, opstod i begyndelsen af [[1900-tallet]] og inkluderer en speciel [[meditation]]s-teknik. Bevægelsens følgere, der skal angiveligt tælles i millioner, er kendt for store masseceremonier. Dhammakaya-bevægelsen har 84 såkaldte koordinations-centre i 31 lande, herunder to meditations centre i Danmark, i henholdsvis [[Juelsminde]] og [[Korsør]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306623 Dhammakaya Worldwide]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 18-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref><ref>[http://www.dhammakaya.dk/ Wat Phra Dhammakaya Denmark]. Hentet 18-02-2017.</ref> Bevægelsen har været en del i regeringens og mediernes søgelys i forbindelse med anklager om penge[[hvidvaskning]], hvor Bangkok-tempelkomplekset blev besat af myndighederne i februar 2017.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/dhammakaya-raided-combined-force/ Dhammakaya raided by combined force] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170218063424/http://englishnews.thaipbs.or.th/dhammakaya-raided-combined-force/ |date=18. februar 2017 }}. [[Thai PBS]], 16-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306540 Dhammachayo evades capture]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 17-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref> Der blev i alt rejst 308 [[Kriminalitet|kriminelle]] anklager mod Dhammakaya menigheden, blandt andet også for uberettiget brug af statsejet ejendom (jord) og overtrædelse af [[bygningsreglement]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306679 308 criminal cases filed against Dhammakaya Temple]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 19-02-2017, hentet 19-02-2017.</ref> Udenlandske medier omtaler, at bevægelsen er blevet ''for populær'' og derfor udgør en trussel mod den etablerede magtelite – lige som udstødte pemierminister Thaksin Shinawatra – blandt andre Tv-stationen [[Al Jazeera]], hvis udsendelse, hvori det fremgik, straks blev afbrudt af censuren hos Thai-distributøren, ''True Vision''.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=CTBnotbczvA&feature=youtu.be&t=80 Thai temple standoff, thousands refuse to leave]. (Tid: 1:20) [[Al Jazeera]], 03-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/03/04/al-jazeeras-report-dhammakaya-chopped-truevisions-video/ AL JAZEERA’S REPORT ON DHAMMAKAYA CHOPPED BY TRUEVISIONS (VIDEO)]. [[Khaosod]] English, 04-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref> Kong [[Vajiralongkorn|Rama X]] beordrede den ledende munk, ''Phra Dhammachayo'', frataget sine titler, svarende til en [[patriarkat|patriark]] i den [[katolsk]]e kirke, da han skjulte sig for myndighederne i forbindelse med de mange anklager.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30308047 His Majesty strips fugitive Phra Dhammachayo of patriarch rank]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 05-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref>

 

==== Magi og åndetro ====

[[Overtro]], [[magi]], [[åndemaner]]i og [[astrologi]] trives i bedste velgående på alle samfundsniveauer i Thailand, side om side med dyrkelsen af buddhismen, der ikke har en egentlig gud. Ved siden af de fleste bygninger kan man se et sæt små, smukt udformede [[åndehus]]e, der huser stedets [[Ådehus|skytsånder]]. Virksomheder har derimod en lidt større helligdom (shrine) for ''Phra Phrom'', thai repræsentationen af hindu guden ''[[Brahma|deva Brahma]]''. På særlige mærkedage bliver der stillet mad og drikke frem til ånderne.

{{Uddybende|Åndehus}}

[[Korruption]] i buddhistiske templer var der flere sager om i årene efter [[#Statskuppet i 2014|2014-militærkuppet]]. De mest omtale var den såkaldte "jet-set munk", Wirapol Sukphol, tidligere kendt som "Luang Pu Nen Kham", der rejste i luksuriøs [[privatfly|privatjet]] og havde [[Louis Vuitton]]-tasker, samt ejede mindst 83 [[luksusbil]]er og utallige jordarealer. Han flygtede til Frankring og senere USA. Her blev den da 37-årige tidligere munk anholdt og udleveret til Thailand i juli [[2017]], blandt andet anklaget for [[bedrageri]], [[hvidvaskning]], barne[[bortførelse]] og [[voldtægt]] af en [[mindreårig]] [[pige]].<ref>[https://coconuts.co/bangkok/news/former-jet-setting-monk-extradited-u-s-thailand-tonight-series-crimes/ Former jet-setting monk extradited from U.S. to Thailand tonight for series of crimes]. [[Coconuts Bangkok]], 19-07-2017, hentet 12-10-2017.</ref><ref>http://edition.cnn.com/2017/07/20/asia/thailand-jet-set-monk-extradited/index.html High-flying Thai monk accused of child abuse extradited]. [[CNN]], 20-07-2017, hentet 12-10-2017.</ref> I august [[2018]] blev han idømt 114-års [[fængsel]], der i praksis vil være begrænset til 20 år. Tillige blev værdier for 43 millioner baht (cirka 8,5 mio. DKK) [[Konfiskation|konfiskeret]].<ref>Jintamas Saksornchai (9. august 2018). ''[http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2018/08/09/jet-setting-monk-convicted-gets-114-years/ ‘JET-SETTING MONK’ CONVICTED, GETS 114 YEARS]''. [[Khaosod]] English. Hentet 9. august 2018.</ref>

 

En anden sag vedrørte det ofte omtalte "Tiger Tempel", ''Wat Pha Luang Ta Bua'' i [[Kanchanaburi]] provinsen, som adskillige turister besøgte på grund af de flere end 100 løsgående, fredelige (påståede) [[Bengalsk tiger|bengalske tigre]]. Med en entré fra 600 [[Thailandske baht|baht]] og op til 5,000 baht pr. person (120-1.000 [[DKK]]) flød millionerne ind i templet. Den [[30. maj]], 2016, blev templet ransaget af ''Department of National Parks, Wildlife and Plant Conservation'' (DNP), med hjælp fra politi og veterinær myndigheder, med begrundelsen at "enhver tiger i landet er et ''nationalt aktiv''", og at "Tiger Templet havde en lang tradition for at udnytte regeringsejendom til personlig vinding uden tilladelse fra regeringen". Under ransagningen fandt myndigheder hundredvis af amuletter indeholdende tigerlegemsdele, samt et sortiment af [[skind]] og [[Tand|tænder]] i en [[lastbil]], der forsøgte at undslippe. Desuden fandt man 60 døde babytigre i en fryser og konserveret i glas. I nærheden opdagede politiet et kompleks, som de mente tigertemplet anvendte til at holde levende tigre, før de [[slagte]]de dem for deres skind, kød og ben, som blev [[eksport]]eret til [[udland]]et, eller sendt til [[restaurant]]er i Thailand, der serverer tigerkød til rejsegrupper. Desuden var 150 [[hektar]] af tempelområdet ulovligt [[okkupere]]t [[skov]]område, ud over det område, der oprindeligt var tildelt af staten til alene religiøst brug.<ref>[http://www.aljazeera.com/indepth/features/2016/06/happened-thailand-tiger-temple-160605074332073.html What really happened at Thailand's Tiger Temple?] [[Al Jazeera]], 05-06-2016, hentet 12-10-2017.</ref><ref>[http://www.telegraph.co.uk/news/2016/06/01/bodies-of-40-tiger-cubs-found-in-freezer-at-thai-temple-shut-dow/ Thailand Tiger Temple: Buddhist monk caught trying to flee with animal teeth and skins]. [[The Daily Telegraph|The Telegraph]], 02-06-2016, hentet 12-10-2017.</ref><ref>[http://news.nationalgeographic.com/2016/06/tiger-temple-thailand-animal-abuse/ More Controversy for Tiger Temple]. [[National Geographic]], 10-06-2016, hentet 12-10-2017.</ref> Af de 147 tigre myndighederne konfiskerede og flyttede i 2016 var 86 af dem omkommet af ''Laryngeal paralysis'' (tungelammelse) grundet [[stress]] inden efteråret [[2019]]. Sygdommen kan være almindelig blandt tigre og katte, og da tigrene fra templet var [[Amurtiger|sibiriske]] og opfostret i fangeskab, havde de ikke naturlig [[Immunforsvar|immunitet]]. Myndighederne mente derimod af tigrene omkom grundet [[immundefekt]] fra indavl.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/over-half-of-the-captive-tigers-taken-from-the-tiger-temple-three-years-have-died-of-tongue-paralysis-from-stress/ |title=Over half of the captive tigers taken from the Tiger Temple three years have died of tongue paralysis from stress |work=[[Thai PBS]] |date=14. september 2019 |accessdate=16. september 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1751459/tiger-temple-blames-govt-for-deaths-of-rescued-tigers |title=‘Tiger Temple’ blames govt for deaths of rescued tigers |author=[[Reuters]] |work=[[Bangkok Post]] |date=16. september 2019 |accessdate=16. september 2019}}</ref> Tiger Templet genåbnede i februar, 2018, som [[Zoologisk have|zoo]], ikke inde i selve templet, men på et 32.000 [[kvadratmeter]] stort område ved siden af templet.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/02/07/tiger-temple-reopen-tiger-zoo/ ‘TIGER TEMPLE’ TO REOPEN AS TIGER ZOO]. [[Khaosod]] English, 07-02-2018, hentet 11-02-2018.</ref>

 

 

=== Nationale helligdage og højtider ===

Thailand fejrer en række nationale helligdage med relation til kulter, religion og kongehus. Offentlige institutioner og banker er normalt lukket på disse helligdage. Falder en helligdag i en weekend, forlænges der oftest med den følgende hverdag. Nogle helligdags-perioder kan variere i længde fra år til år, da myndighederne kan forlænge helligdags-perioden, typisk omkring nytårsfestligheder. På nogle helligdage, for eksempel kongens og dronningens fødselsdag, samt religiøse såkaldte ''Buddha-dage'' sælges ikke spiritus, og barer og pub'er er lukket - kan variere fra område til område hvordan forbuddet håndhæves, for eksempel fra midnat til midnat.

* '''1. januar''', ''Nytårsdag'' (vestligt [[nytår]]).

 

== Sport ==

'''[[Muay Thai]]''' ("Thaiboksning") er en nationalsport i Thailand, det er en form for kickboksning, hvor alle dele af kroppen må rammes, undtagen baghovedet, ryggen samt skridtet. Alle dele af legemet, undtagen hovedet, må bruges til at angribe modstanderen. Den anden form for [[boksning]], der er bedre kendt i Vesten, dyrkes også i Thailand, og landet har vundet medaljer i boksning ved de Olympiske lege.