Ulrik Frederik Gyldenløve: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
tilføjelser om kisten, bopælen i Norge, fra 1679 bopælen i København, 1699 opgivelse af embeder, godset Övelgönne. |
m Sophie Urne's far. Forholdet til halvsøskende og deres børn. Sophie Urne blev ikke glemt. |
||
Linje 38:
Han blev [[1666]] øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den [[Skånske Krig]] [[1675]]-[[1679|79]], som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham. Efter fredsslutningen flyttede familien til København, hvor de boede i det nyopførte [[Charlottenborg|''Gyldenløves Palais'']] på [[Kongens Nytorv]]. Fortsat var han statholder og generalfeltmarskal.
I Norge videreførte Gyldenløve [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehesteds]] reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede [[fæstebonde|fæstebønderne]]. 1671 oprettede han [[Grevskabet Laurvig]] ([[Larvik]]) i Norge. Han var også virksom i dansk politik; fra [[1670]] i venskabeligt samarbejde med [[Griffenfeld]].
Sjællands højeste punkt, [[Gyldenløves Høj]], er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården [[Skjoldenæsholm]] få kilometer fra højen.
Linje 46:
== Ægteskaber ==
Ulrik Frederik Gyldenløve var gift tre gange.
* Den 11. juli 1659 hemmeligt viet med [[Sofie Urne]] (ca. 1629-1714), datter af rigsmarsk [[Jørgen Knudsen Urne]]. Den 25. september 1660 fødtes tvillingerne Carl og [[Woldemar Løvendal (baron)|Ulrik Frederik Valdemar]]. Ægteskabet opløst i 1660. Brødrene studerede en kort tid i [[Heidelberg]]. Carl tjente i den hollandske flåde. Ved åbent brev af 1. maj 1682 fik Carl, og broderen, tilnavnet [[Løvendal]] med friherrelig rang for sig og sine ægtefødte efterkommere. Ved patent af 8. februar 1687 erklærede Ulrik Frederik Gyldenløve sønnerne for ægtefødte. Baron Carl Løvendal døde ugift på sin 29-års fødselsdag, den 25. september 1689, ud for øen [[São Tomé og Príncipe|Sankt Thomas]] i [[Guineabugten]]<ref>Kaptajn A. Tuxen: ''Nogle Oplysninger om Carl Friherre Løvendal''. ''Personalhistorisk Tidsskrift'' 1897, side 77-81. - beretning om både Valdemar og Carl, men især om Carl.</ref>.
* Den 16. december 1660 viet med [[Marie Grubbe]] (1643-1718), parret skilt i 1670.
* 1677 gift med [[Antoinette Augusta af Aldenburg]] (1660-1701), med hvem han fik 10 børn.
Ulrik Frederik Gyldenløve hjalp sine 4 halvsøskende. Især [[Caspar Herman Hausmann]], der ligeledes tjente i Norge, men også de andre og endog deres børn. Hans første hustru blev heller ikke helt glemt, det viser deres samarbejde vedrørende Anne Hedvig, datter af Ulrik Frederiks's halvbror [[Margrethe Pape|Friedrich Hausmann]].
== Noter ==
Line 56 ⟶ 58:
* [[Otto von Munthe af Morgenstierne (historiker)|Otto von Munthe af Morgenstierne]], ''Ulrik Frederik Gyldenløve'', [[Munksgaard]] 1944.
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0485.html Ulrik Frederik Gyldenløve] i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave.
* Otto von Munthe af Morgenstierne: ''Woldemar Løvendal - og hans Families Ophold i Sachsen, samt Stamtavler over de fra Ulrich Frederik Gyldenløve nedstammende Slægter: Friherrer af Løvendal, Grever af Danneskiold-Løvendal, Grever af Løvendal (Bangemann-Huygens), von Løvensøn og Grever af Danneskiold-Laurvig''. ''Personalhistorisk Tidsskrift'' 1923, side 1-61. - om Ulrik Frederik Gyldenløve berettes med datoer om hans militære og civile stillinger, forleninger, privilegier og salg og erhvervelse af gods.
== Eksterne henvisninger ==
| |||