Kongeriget Napoli: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Historie: rettet og tilføjet links |
Amjaabc (diskussion | bidrag) m fix flertydig |
||
Linje 34:
Det forenede rige holdt dog ikke længere end til Alfons' død i [[1458]], hvor hans illegitime søn, [[Ferdinand 1. af Napoli]], arvede kongeriget Napoli. Hans død i [[1494]] blev anledning til, at [[Karl 8. af Frankrig]] invaderede Italien med det angevinske krav på kongeriget Napoli som påskud. Dette blev startskuddet til de [[italienske krige]], der hærgede landet i adskillige årtier. Angrebet fik Napoli og Sicilien til at finde sammen under de aragonske (spanske) herskere, og [[Spanien]] fik kontrol over kongeriget Napoli i [[1504]], der blev gjort til spansk vicekongedømme. Trods den fortsatte krig længere mod nord blev de franske forsøg på at bemægtige sig kongeriget efterhånden svagere, og det franske krav på kongeriget blev omsider opgivet ved fredsslutningen i Cateau-Cambrésis i [[1559]].
Efter den [[Spanske Arvefølgekrig]] i begyndelsen af det [[18. århundrede]] mistede Spanien ved fredsslutningen i [[1714]] kongeriget til det [[tysk-romerske rige]] under den [[østrig]]ske [[Karl 6. (Tysk-romerske rige)|Karl 6.]], der også fik magten over kongeriget Sicilien i [[1720]]. Men allerede i [[1734]] blev de to kongeriger erobret af den spanske hær under den [[Polske Arvefølgekrig]], og [[Karl 3. af Spanien|hertug Karl af Parma]], en yngre søn af [[Filip 5. af Spanien]], blev konge af Napoli og Sicilien. Karl var af [[huset Bourbon]], der sad på magten i de to riger, der [[
Under [[revolutionskrigene]] i kølvandet på den [[franske revolution]] måtte kong [[Ferdinand 1. af Begge Sicilier|Ferdinand 4.]] i 1799 kortvarigt flygte fra hovedstaden Napoli, hvor i stedet den profranske [[Parthenopæiske Republik]] blev udråbt.<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Den_Parthenop%C3%A6iske_Republik Gamrath, Helge: Artiklen ''Den Parthenopæiske Republik'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 23. december 2020.]</ref> Mindre end fem måneder senere genvandt kongen kontrollen over byen med hjælp fra [[sanfedisme|sanfedisterne]], en lokal kongetro bonde[[milits]], og hjælp fra den britiske flåde. I 1806 vandt [[Napoleon 1. af Frankrig]] imidlertid den militære magt i kongeriget og indsatte sin bror [[Joseph Bonaparte]] som konge af Napoli, to år senere efterfulgt af Napoleons svoger [[Joachim Murat]]. Denne forsøgte også at erobre kongeriget Sicilien, men forgæves, og efter Napoleons nederlag i [[1814]] blev det svært for Murat at opretholde magten i Napoli. Han måtte flygte i [[1815]], og det følgende år blev kongerigerne Napoli og Sicilien formelt nedlagt og samlet i [[kongeriget Begge Sicilier]] styret af bourbonske konger.
| |||