Ulrik Frederik Brüggemann: Forskelle mellem versioner

Han var en søn af [[etatsråd]] [[Nicolaus Brügmann]] til [[Ulriksholm]] og [[Østergård (Munkebo Sogn)|Østergård]] og Gesilla Hausmann. 1686 den 31. juli udnævnt til [[hofjunker]]<ref>Ulrik Fr. Brüggeman. 1686 31/7 (J. R. 685) hofjunker. (Nygårds sedler).</ref>. Da han [[1689]] stod som [[fændrik]] ved [[Prins Georgs Regiment]], har han muligvis fulgt den [[bataljon]] af dette, som med hjælpetropperne samme år gik til [[Irland]]. [[1693]] kom han til [[Norge]] og blev året efter [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] ved 1. norske Infanteriregiment. Han giftede sig [[30. august]] [[1705]] med '''Anna Stockfleth''', der var født i [[Oslo|Christiania]] [[1688]] og var en datter af etatsråd {{Ill|no|Hannibal de Stockfleth}} og Cathrine Margrethe Skougaard. Han blev [[major]] [[1710]], men fra [[august]] [[1712]] stod han som [[oberstløjtnant]] ved [[Akershus slot|Akershus]]' Regiment. Da [[Karl 12. af Sverige|Carl XII]] i [[1716]] faldt ind i Norge, kom han med et lille strejfkorps til [[Hølands Præstegæld]], hvor det den 9. marts kom til en navnkundig kamp. Hans overordnede [[oberst]] [[Ulrik Christian Kruse]] erhvervede sig ved denne lejlighed sit berømmelige navn ved sin tapperhed, men U. F. Brüggemann, der havde forsømt at sikre sine tropper, blev om natten taget til fange i sin seng. [[Krigsret (militær)|Krigsretten]] dømte ham [[1717]] til at have sin charge fortabt, men hans gode familieforbindelser bevirkede en formildelse i dommen, så at han fik sin afsked af tjenesten. Ved en revision, som sagen blev underkastet [[1719]], blev der endogså meddelt ham en fornyet afsked med obersts karakter. Hølands-affæren og Brüggemanns forhold vakte i hin tid megen opsigt, vel ikke mindst fordi nordmændenes optræden i denne krig i alle henseender ellers var så udmærket. Efter sin afsked købte Brüggemann 1719 [[Elvedgård]] på [[Fyn]] og gav sig nu kun af med bestyrelsen af dette gods, hvis hovedgård han byggede færdig [[1721]]. Han døde 1. juni 1735<ref>Kisten nedsattes 13. juni i kirken i nabosognet Særslev (fra Veflinge kirkebog).</ref>. Enken solgte Elvedgård [[1744]]. I tællingen 1748 over adelige bor enken, oberstinde Anna de Stochflet, i [[Kirke Helsinge Sogn|Kirke Helsinge sogn]]<ref>''Personalhistorisk Tidsskrift'' 1883, side 167, hvor også nævnes 5 børn.</ref>, mellem Kalundborg og Slagelse. Hun døde i sognet på ''Helsingegård'' i [[1753]], begravedes 29. januar. Brüggemann-slægten havde en gravkælder i Kirke Helsinge kirke, hvor hun, ægtemanden og sønnen Valdemar fik plads<ref>[[J. P. Trap]]: [http://runeberg.org/trap/3-2/0497.html ''Kongeriget Danmark'', 3. udgave, 2. bind, Holbæk Amt, side 471]</ref>. Desuden 2 ugifte døtre, 2 gifte døtre og svigersønner, en svigerdatter og et barnebarn.