Wikipedia

Margrethe Pape: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
ægteskabsbeskrivelse under fortsat opbygning.
beskrivelse af ægteskabet fortsat.
Linje 24:
| vægt =
| formue =
| ægtefælle = [[Daniel Hausmann]]
| ægtefæller =
| sambo =
| børn = [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] (1638)<br>Friedrich Hausmann (cao. 1649)<br>[[Nicolaus Brügmann|Gesilla Hausmann]] (cao. 1649)<br>Daniel Hausmann (o. 1651)<br>[[Caspar Herman Hausmann]] (1653)<br>Magdalena Margreta Hausmann (cao. 1653)
| forældre =
| familie =
Linje 39:
'''Margrethe Pape''' (o. [[1618]] – [[1686]] eller senere i [[Oslo|Christiania]]) kendte i 1637 hertug Frederik (fra [[1648]] kong [[Frederik 3.|Frederik III]] af Danmark) i dennes tid som verdslig ærkebiskop i Bremen-Verden. Hun kan have været 17-20 år, måske mere, da de mødtes. Deres søn [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] fødtes året efter i Bremen. Frederik lod ikke Margrethe i stikken med sønnen, men tog sig af hans opdragelse. Margrethe Pape fik årligt en sum penge<ref>''Personalhistorisk Tidsskrift'' 1897, side 77. - Margrethe Pape's egenhændige kvittering for årpenge.</ref>. 1683 den [[15. september]] blev enken Margrethe Pape af Ulrik Frederik Gyldenløve's halvbror kong [[Christian 5.|Christian V]] adlet til baronesse af [[Løvendal]].
 
Margrethe Pape blev omkring 1647 gift med '''Daniel Hausmann''' (død 1670 i [[Itzehoe]]). Han var [[etatsråd]] og amtsforvalter i [[Segeberg Amt|Segeberg]] og [[Steinburg Amt|Steinburg]] amter. Familien boede i Itzehoe, der ligger i Steinburg amt. Dengang taltes i Nordtyskland næsten udelukkende plattysk, hvor navnet udtales '''Huusmann''' eller '''Husmand''', og således blev det gerne skrevet (på [[Frederik Ferdinand Hausmann]], død 1757 i [[Oslo|Christiania]], hans sarkofag står: Friderich Ferdinand Husmand). I skrivelser imellem regeringskontorer og fra disse ud til embedsmændene benyttedes højtysk, hvor navnet skrives Hausmann. 1670 den 9. februar døde kong Frederik III, i første halvdel af 1670 døde Daniel Hausmann. Margrethe Pape stod fadder ved dåben 12. juni 1695 i Segeberg af sønnen Frederik's datter Margrethe Sophie. Enken bor formentligt hos sønnen.
 
Margrethe Pape boede sine sidste år hos en søn i Christiania og levede endnu i 1686: en Andreas Poulsen/Løwenschild hans yngste søn Niclas blev født 4. juli 1684. Andreas Poulsen døde 1686. H. W. Harbou skriver: Niclas (Nicolai) blev af Ulrik Frederik Gyldenløve sat i Huset hos "Hr. Oberste Husmans Frue Moder i Christiania", d. e. Gyldenløves egen moder, Margrethe Pape baronesse Løvendal, der boede i Huset hos sin nævnte Søn af Ægteskabet med Etatsraad Daniel Hausmann. Vistnok 1696 kom han til Kjøbenhavn for at være Page hos Gyldenløve<ref>Kaptajn H. W. Harbou: ''Hannibal Poulsen Rigsgreve von und zu Løwenschild. En Regimentshverver fra Slutningen af det 17de Aarhundrede''. ''Personalhistorisk Tidsskrift'' 1896, citatet står side 134.</ref>. Oberste Husmann er oberst Caspar Herman Hausmann.
 
I ægteskabet var mindst 5 børn.
* Gesilla Hausmann (o. 1649 - 13. november 1672), blev 1665 gift med [[Nicolaus Brügmann]], regeringsråd i [[Glückstadt]], 1670 amtsforvalter i Segeberg og Steinburg amter.
* Friedrich Hausmann (o. 1649 - 25. april 1689). Han blev [[ritmester]] i [[Bad Segeberg|Segeberg]], fra 1680 tolder i [[Ribe]]. Gift 1. gang 30. januar 1673 med Anne Margrethe Nofocken (død21. januar 1658 - 11. april 1683), der var „af en fornemme Holstenische Familie“. 1670 den 7. juli fik han ekspektance på toldembedet i Ribe efter Maturin Duponts død<ref>Frederik Hausman, søn af daværende amtsforvalter over Steinborg amt, Daniel Hausman. 1670 7/7 får ekspectance på tolderbestillingen i Ribe efter Maturin Duponts død, uanset andre forhvervede ekspectancer. ([[S. Nygård|Nygård]]s sedler).</ref> (samme dag fik svogeren Nicolaus Brügmann, der havde ekspektance på toldembedet i Ribe, bestalling som amtsforvalter). DupontDu Pont levede vist indtil 1680. Den 7. november 1680 udnævntes Frederik Hausman til tolder i Ribe<ref>Frederik Hausman, 1680 7/11 tolder i Ribe (Nygårds sedler).</ref>. 1681 flyttede familien fra Segeberg til Ribe. Tjansen som tolder var ikke større, end at den kunne klares af een person. Han og hustruen havde tysk som hjemmesprog og ønskede kirkelig betjening på tysk<ref>Frederik Huusmand, tolder i Ribe, 1682 18/7 bevill. for ham og hustru på med sakramentet at lade sig betjene af hvilken tysk præst, de vil. (Nygårds sedler).</ref>. Efter hustruens død lod han lave en kisteplade med inskriptionen: 1683. Anna-Margareta Havsmans, født Novocken 21. jan. 1658, †11. april 1683. Hun ægtede 30. jan. 1673 ritmester Friedrich Havsmann, hvem hun fødte 5 levende og 2 dødfødte børn. Indskrift på tysk<ref>[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Ribe_0685-0812.pdf ''Danmarks Kirker. Ribe Sankt Katrine kirke.''] - i værket står, at kirkens officielle navn er Sankt Katharinæ kirke. Kistepladen findes ikke mere. For Friedrich Hausmann nævnes ingen kisteplade.</ref>. Omkring 1683 opsatte han et [[epitafium]] i [[Ribe Domkirke|Ribe domkirke]] over: Johannes Balthasar Breithaupt, født i Sachsen 1647, død i Danmark 1683. »For tre grever, Schack, fader og søn, samt for Wedel var han staldmester og lærte at intet i denne Verden er stabilt« (ordspil på stabuli og stabile). Frederik Hausman fra Holsten lod dette (minde) sætte over sin vens støv. Indskrift på latin, delvis på hexametre<ref>[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Ribe_0393-0680_02.pdf ''Danmarks Kirker. Ribe Domkirke, epitafier.'' 1979.] - iøvrigt vides intet mere om grevelige staldmester Johannes Balthasar Breithaupt. Epitafiet findes ikke mere.</ref>. I april 1686 fik han lønforhøjelse, så han kunne lønne en toldskriver. Viet den 27. april 1688 i Sankt Catharinæ kirke, Ribe, med Anna Catharina Lund (o. 1663 - 18. maj 1693 i Ribe), ved vielsen kaldes han ritmester, hun er enke efter Hein Sønnichsen, gårdmand på Nienhof (plattysk for Nygård). I april 1686 fik han en lønforhøjelse, så han kunne lønne en toldskriver. Frederik Huusmand læderedes hårdt ved branden den 19. april 1689 på [[Sophie Amalienborg]] i København. Døde den 25. april af kvæstelserne, begravedes i København (man kan spekulere på, hvorfor tolderen i Ribe var i København). Få dage efter blev en ny tolder udnævnt<ref>Frederik Huuszmand, tolder i Ribe, død og afløst 27/4 1689 af And. Lund. (Nygårds sedler).</ref>. Enken Anna Catharina Lund viedes 18. februar 1691 hjemme i huset med Jens Christensen (Sankt Catharinæ kirkebog), amtsforvalter over Riberhus amt.<br />I Frederik's første ægteskab varkendes 4 døtre.
:: * Margrethe Sophie Hausmann (12. juni 1675 i Segeberg - 1722 i Ullensaker). Blev ca. 1682 sendt til Hamborg for „der at informeris udj adschilligt, Qvindekjønnet vel anstaaeligt.“ Hun og søsteren Anne Hedwig var nok hos samme frue. Fra efteråret 1689 gjorde hun opvartning hos statholderinde fru Gyldenløve i København. Hvor hun var 2½ år, indtil brylluppet med Thomas Rosing blev aftalt. Kom ca. foråret 1692 til Christiania. Viet 9. november 1692 i farbroderen Caspar Herman's hus i Christiania med Thomas Rosing (16. maj 1665 - 8. april 1723), søn af [[Hans Rosing]], biskop over [[Oslo Stift|Akershus stift]]. Thomas Rosing var fra oktober 1691 sognepræst til [[Ullensaker]], der ligger lidt NØ for Oslo, og blev 1707 provst over Øvre [[Romerike]]. „1722 .. behagede det den allene viise Gud at til sig kalde, efter en meget lang og haard Siugdom, min hjertekjære nu salige Moder Margrete Sophia Huusmand.“, skriver sønnen Ulrich Friederich. 1723 blev Thomas Rosing gift med Maren Heidemark, enke efter Peter Heide på Krogstad, og døde straks efter.
:: * Anne Hedewig Hausmann (20. november 1676 i Segeberg - 11. maj 1736). Blev som 8-årig sendt til Hamborg for at oplæres i dansk etc. hos højædle og højbårne fru Sophie Urne, hvor hun var indtil sit 15. år (Sophie Urne havde 1659-60 været gift med Ulrik Frederik Gyldenløve). Kom så til statholder Ulrik Frederik Gyldenløve i København, hvor hun var indtil ægteskabet. Hendes vielsen skete på Gyldenløves [[Grevskabet Laurvig|grevskab Laurvig]]. Trolovet 4. juli 1695 i København, viet 2. august 1695 i Larvik med Friederich Grüner (1665-1741), der var sognepræst i [[Vågå]] i Gudbrandsdalen, fra 1700 i Hedrum ved Larvik<ref>[https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,29882,30063 DIS-Danmark, Forum].</ref>. Ved dåben 20. september 1696 i Ullensaker af søsteren Margrethe Sophie's barn Antonetta Augusta, „kaldet effter hendis høye Naade Hr. Statholder Güldenløwis“, stod Anne Hedewig Hausman fadder.
:: * Elisabet Catharina Hausmann. Døde før 1714 i [[Rendsborg]]. Søsteren Margrethe Sophie fødte 19. juli 1714 en datter, der ved dåben „blef kaldet effter begge min Hustruis sl. Søstre Elisabeth-Catharina j Reensborg och Ulrica-Antonette j Sandefiord, med det Nafn: Elisabeth-Antonetta.“ (skriver Thomas Rosing).
:: * UlrikkeUlrica Antonette Hausmann (o.december 1682 - 1714, begr.begravet 15. januar, 31 år 24 dage gl.). Viet 8. juni 1700 i [[Bragernes]] kirke med Jacob Stockfleth (1673 - 28. oktober 1717). DeHan boedevar først1699 blevet sognepræst i Tjølling, ved [[Larvik]], frade caboede i Tjølling præstegård. 1709Fra 1708 sognepræst til Sandeherred og de flyttede så de 12-13 km. til præstegården i Sandar, ved [[Sandefjord]]. Enkemanden blev 3. september 1714 viet med Birgitte Munthe.<br />I andet ægteskab var en søn:
:: * Ulrik Frederik Huusman (født o. 1689). Levede endnu 23. april 1695 ved afslutningen af skiftet efter moderen. Døde før 1717<ref>Frederik Hein, til Stensgård. 1717 1/2 fik han oprejsning til påtale af den efter hans mor Anna Katrine Lund 23/4 1695 forrettede skifteforretn., „hvorved han på egne og på sin halvbror afg. Ulrik Frederik Huusmans vegne, som arving efter hans mening, meget skal være fordærvet.“ (Nygårds sedler)</ref> (dødsfaldet er ikke i Sankt Catharinæ kirkebog).
* Daniel HausmanHausmann (dødo. senest1651 - 1688 eller før). 1670 immatrikuleredes han ved [[Tübingen Universitet|universitetet]] i [[Tübingen]]. Immatrikuleret ved [[Marburgs Universitet|universitetet]] i [[Marburg]]: 1671 26/4 Daniel Hausman, Itzehöa Holsatus<ref>H. Friis: ''Danske og norske studenter i Marburg 1653-1830''. ''Personalhistorisk Tidsskrift'' 1964-65, side 197-199.</ref>. Han varblev [[justitsråd]] og gift med Margareta Uthermark (død i begyndelsen af 1733). Hun blev enke, trolovedes 12. december 1688 på Frederiksborg, viedes 22. december i Sankt Mariæ kirke, Helsingør, med hendessin afdøde mands svoger, Andreas Günther, tolddirektør i Helsingør. Hun blev 1698 atter enke og gift med premierløjtnant [[Johan Wilhelm von Oetken]], fra 1711 oberst i Norge, siden generalmajor. Daniel's søster Margrethe Sophie fik den 2. september 1703 en søn „kaldet med det Nafn: Friderich Daniel; nembl: efter min Kiæristis Fader sl: Friderich Hausman och hendes Faderbroder sl: Daniel Hausman.“ (skriver Thomas Rosing). Ved dåben 22. juli 1714 i Ullensaker af et barn af Margrethe Sophie og Thomas Rosing nævnes af faddere „Oberster Johan Wilhelm von Øtken, Margrethe Utermarch bemeldte Oberster Øtkens.“
 
 
Linje 62:
* Michael Bach: [https://toldhistorie.blogspot.com/2018/09/toldere-i-ribe.html ''Danske toldembedsmænd 1660-1920'']. - Bach oplyser aldrig sine kilder, men de fleste af oplysningerne er rigtige. Ved benyttelse af hjemmesiden kan man blive pånødet at tjene Google's sag.
* Erik Andreas Thomle: [https://slaegtsbibliotek.dk/922082.pdf ''Optegnelser om Familien Rosing'']. - optegnelserne er skrevet af Thomas Rosing, der nævner faddere ved dåben af ham, hustruen og deres børn. Lidt om hustruens barne- og ungdomstid og forældre. Beskrivelse af Thomas Rosing's forældre og bedsteforældre. Sønnen Ulrich Friederich Rosing, født 1693, skriver om sin militære løbebane og ægteskabet med Catrine Sophie Sundt. Med et par ord om sine forældre.
 
{{kongestub}}
 
{{FD|o. 1618|1686 eller senere|Pape, Margrethe}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Margrethe_Pape"