Idéhistorie: Forskelle mellem versioner

Den idéhistoriske forskning spænder bredt og berører mange vidt forskellige videnskabelige, sociale og kulturelle emner. Det [[Marxisme|marxistiske]] udgangspunkt, som den danske idéhistorie var kendt for i 1970'erne, er blevet afløst af et mere tværfagligt og mangfoldigt fokus. Siden 1990’erne har den danske idéhistorie været præget af et noget mere internationalt perspektiv end tidligere. Aktuelt ses der en tendens til, at den idéhistoriske forskning udvides, både nationalt og internationalt. Interessen går ikke længere kun på de klassiske tænkere, men også på et væld af kilder, der repræsenterer et bredt udvalg af aktører, geografiske områder og perioder. Eksempler på idéhistorisk forskning er projektet ''ECORA'', der behandler forholdet mellem økonomi, religion og videnskab, og det tværfaglige projekt ''Interdisciplinary Evolution Studies''. Andre idéhistoriske emneområder er [[modernitet]], vores kropsopfattelse, [[Enevælden|den danske enevælde]], og i de senere år er der især kommet forøget interesse for [[politisk aktivisme]], [[feminisme]]<ref>Thorup, Mikkel. "Antifeminisme - kampen om kroppene". Folkevirke. 2021, 76(1). 3-4.</ref><ref>Nielsen, C. F. (2005). Feminisme. ''Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie'', (43), 188–190</ref>, [[antikolonialisme]]<ref>Slagmark No. 75 (2017): Koloniale aftryk</ref>, antimaskulinitet<ref>Thorup, M. (2020). Det mandlige privilegium lever stadig i bedste velgående, lyder det i tre nye bøger. Information.</ref> og [[kønsforskning]]<ref>Mikkel Thorup (2020): Kønnets idehistorie. Baggrund</ref>.