Forskel mellem versioner af "Aelia Eudocia"

122 bytes tilføjet ,  for 2 måneder siden
Add 1 book for Wikipedia:Verificerbarhed (20210720)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot
m (Lidt sprogrøgt)
(Add 1 book for Wikipedia:Verificerbarhed (20210720)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot)
 
Den moderate fraktion havde imidlertid ikke monopol på magten. Kejserens søster Pulcheria flyttede ganske vist ud af kejserpaladset, men hun rådede over to andre paladser i Konstantinopel og havde sin egen stab af tjenere og embedsmænd samt en afdeling af den kejserlige garde til sin rådighed. Loven om beskyttelse af "hedninger" vakte voldsomt røre blandt de kristne, og den højt respekterede Simon (senere kendt som ''Simon Søjlehelgen''), skrev et brev til Theodosius og truede ham med Guds straf. Den stærkt troende kejser blev vældig opskræmt, og loven blev omstødt i 425.<ref>Holum, side 125-132.</ref> Magten svingede herefter mellem de moderate og de stærkt kristne. I midten sad kejseren, og han rettede typisk ind efter den seneste, han havde talt med. I praksis skulle han godkende alle nye love og forordninger, men arbejdet kedede ham, og ofte undlod han overhovedet at få teksten læst op for sig. Johannes Malalas har i sin krønike en fortælling om, at Pulcheria blev så irriteret over Theodosius' manglende engagement, at hun overrakte ham et dokument, som han uden videre skrev under. Der var imidlertid tale om et gavebrev, hvori kejseren forærede kejserinden til Pulcheria som slave, med henblik på videresalg. Pulcheria brugte begivenheden til at skælde sin bror huden fuld for de ulykker, hans ligegyldighed kunne afstedkomme.<ref>Holum, side 130.</ref>
 
Eudocia fødte som nævnt ovenfor datteren Eudoxia i 422, og der fulgte også yderligere en datter, Flaccilla, der imidlertid døde allerede i 431. Der var ikke andre overlevende børn, og især savnet af en mandlig arving var et problem for kejserfamilien.<ref>I nogle kilder, blandt andet ''Prosopography of the Later Roman Empire'', II, s. 130, omtales en tidligt afdød søn, Arcadius, men Holum (side 178) afviser dette som en forveksling med Theodosius far med samme navn.</ref> Eudoxia blev allerede som spæd trolovet med sin slægtning [[Valentinian III|Valentinian]] fra den vestlige gren af kejserfamilien, og 29. oktober 437 blev der afholdt bryllup i Konstantinopel, hvor Valentinian dog var repræsenteret af en romersk senator, Rufius Volusianus. Denne vestromerske statsmand havde en niece i Jerusalem, Melania den Yngre.<ref>Holum, side 183.</ref> Melania stammede fra en særdeles rig romersk familie, men hun og ægtemanden havde afhændet deres godser, frigivet deres slaver, og foræret det meste af formuen væk, og Melania havde siden 417 boet i Jerusalem. Hun var højt agtet blandt byens kristne, og da hun hørte, at hendes onkel - der stadig tilbad de romerske guder - skulle til Konstantinopel, drog hun også afsted. Det lykkedes Melania at omvende Volusianus, og under sit ophold i Konstantinopel gjorde hun så stort indtryk på kejserinden, at Eudocia i 438 fik kejserens tilladelse til at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, hvor hun tilbragte megen tid i samtaler med den karismatiske Melania, der senere blev helgenkåret.<ref>Rampolla del Tindaro:''The Life of St. Melania''. Oversat til engelsk af E. Leahy, London 1908, side 113-150. Findes på [https://archive.org/stream/TheLifeOfStMelania#page/n5/mode/2up archive.org]</ref> På vejen til Jerusalem havde Eudocia gjort ophold i [[Antiokia]], og under opholdet dér holdt hun en tale i hellenistisk stil for byens senat og uddelte midler til forskønnelse af byens bygninger. Hun tog sin græske herkomst alvorligt, hvilket fremgår af talen, hvor hun mindede byens borgere om deres græske oprindelse, som hun delte med dem.<ref>{{cite book |author=Hunt, E. D. |title=Holy Land pilgrimage in the later Roman Empire, AD 312-460, Parts 312-460 |url=https://archive.org/details/holylandpilgrima0000hunt |publisher=Oxford University Press |year=1984 |pages=229–300[https://archive.org/details/holylandpilgrima0000hunt/page/229 229]–300 |isbn=0198264496 |quote=Fordi kejserinden var på "statsbesøg", gav Eudocia bidrag til byggearbejder i Antiokia, og hendes ophold, der tydeligvis var en vigtig begivenhed i byens historieskrivning, blev mindet med en bronzestatue. I sin formelle tale til indbyggerne roste hun Antiokia og fandt klangbund for sin reference til deres græske oprindelse, som hun var stolt af et dele med dem. Dette tema blev slået fast i hendes i hendes afslutning, der var et digt i homerisk stil.}}</ref> Historikeren [[John Bagnell Bury|J.B. Bury]] har beskrevet opholdet i Antiokia således:
{{citat|Under beøget i Antiokia gjorde hun et stort indtryk med sin elegante græske talefærdighed, der blev afleveret i en form, hvor hun iscenesatte sig som en skolet græsk retoriker, opfyldt af hellenistiske traditioner og stolt af sin atheniensiske oprindelse, snarere end som en pilgrim på besøg i kristne helligdomme ... De afsluttende ord i Eudocias tale væltede huset - det var et citat fra [[Homer]], "Jeg roser mig af at være af jeres slægt og blod."<ref>Bury, side 131-132.</ref>}}
[[Fil:St. Etienne Monestary P6080036.JPG|thumb|Eudocia blev begravet i den kirke til ære for St. Stefan, hun selv havde bekostet, men kirken blev senere ødelagt. Nu står der en ny på stedet, indviet i 1900.]]
43.893

redigeringer