Nørre Lyndelse Kirke: Forskelle mellem versioner

[[Kirke (bygning)|Kirken]] ligger ved landevejen fra [[Odense]] til [[Fåborg]] midt i [[Nørre Lyndelse]]. Den tidligste kilde til både landsbyen stammer antagelig fra 1300-tallet og omtaler også kirkens sognepræst, "Nicholaus in Lundløsæ".<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 3925.</ref>

Kirken har traditionelt haft nær tilknytning til sognets herregård, [[Bramstrup (Nørre Lyndelse Sogn)|Bramstrup]]. Herregårdens skiftende ejere blev i senest 1500-tallet begravet i kirken, ligesom der er en heraldisk udsmykning i korhvælvet fra o. 1555, over medlemmer af [[Brockenhuus|Brockenhuusslægten]] på Bramstrup. Kirken var dog ejet af Kronen på dette tidspunkt (efter [[Reformationen i Danmark|reformationen]] 1536). Kronen overdrog patronatsretten til Københavns statholder, [[Christoffer Gabel]], hvilket altså må være sket før dennes død 1673. Ved udredningen af hans ejendom 1686 overgik kirken til svigersønnen, [[Jørgen Rantzau (officer)|Jørgen Rantzau]]. Allerede året efter blev den atter knyttet til Bramstrup, da herregårdens ejer, Frederik Gersdorff, fik patronatsretten, og kirken lå herefter til herregården frem til 1914, da den overgik til selveje.

I 1500-tallets anden halvdel blev kirkens udseende forandret igennem en række ombyningerombygninger. Først blev langhuskoret overhvælvet 1553, og der blev etableret begravelser for slægten Brockenhuus i koret. Siden blev vinduesåbningerne ombyggedeombygget, inden facader og gavle blev omdannet i renæssancens formsprog med svungne profiler (de nuværende er rekonstruerede 1969-70 under inspiration fra [[Ringe Kirke]]) og tårnets klokkestokværk endelig blev helt fornyet o. 1584.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 3934.</ref>

En kalkmalet udsmykning fra o. 1553-55 i korets første og andet fag blev fremdraget 1981. De omfatter dels en bygningsindskrift i nordre kappe af korets første hvælv med ordlyden: "Tette arbeit er fulkommit 1553/ er betalet met M Marck 70 marck 30 skelling" (altså 1070 mark og 30 skillinger). Indskriften henviser utvivlsomt til arbejderne med korets overhvælving.

En skjoldfrise er malet i østre kappe af langhuskorets andet hvælv med våben, navne og dødsår for: "Michel Brockenhws/ 1555", "Peder Brockenhws/ 1547" og "Clavs Friis" og mod nord for: "Kar(en) Ly(kke/ 1562)", "Margrete Brockenhws/ 1517" og "Iacob Bille/ 1555". Der er tale om Mikkel Brockenhuus til Bramstrups slægtninge og indskriften er knyttet til deres begravelser i koret.

Prædikestolen er indrettet 1572 og formenligformentlig bekostet eller udført på initiativ af sognepræst Mads Hansen Brændekilde. Den hører til en større gruppe af fynske renæssanceprædikestole, der navnlig kendes på arkadefelternes U-formede pilastre, mens udformningen af bærebjælken som et mandshoved er blandt de tidligste eksempler på denne på Fyn ret udbredte praksis.

Altertavlen er anskaffet o. 1832 på foranledning af sognepræst Ulrik Christian Mule, der ved sin ansættelse i kirken måtte konstatere, at kirken ingen havde. Der er tale om en nyklassicistisk tavle udformet som en tempelgavl med indsat maleri af Den Hellige Familie på hjemrejsen fra Egypten, en malet kopimalt efter et 1600-talsforlæg af [[Philippe de Champaigne]] eller hans kreds. I topgavlen er et relief af Det Altseende Øje, og samlet er altertavlens program altså Den Himmelske og Den Jordiske Treenighed.

Der er bevaret tre gravsten i kirken, hvoraf den ældste er Peder Brockenhuus' våbensten fra o. 1547. Et epitafium over faderen, Mikkel Brockenhuus, er sat 1555. Det er et vigtigt eksempel på Øresundsområdets påvirkning af den tidlige fynske renæssance. Begge sten har oprindelig været i koret, og sammen med den kalkmalede våbenfrise har stenene givet dette karakter af en art gravkapel for slægten. Gravstenen over sognepræst Christen Fischer og Mariche Lomborg er fra o. 1725, mens monumentet over spædbarnet Dorothea Robertine Rasmussen er fra 1813 og udsmykket med hjørnerosetter. Det samme er tre ellers helt glatte liggesten fra samme tid, der nu er på kirkegården.

Det forhenværende sakristi på korets nordside blev omdannet til gravkapel for Brockenhuusfamilien. Det er uklart præcis hvornår, men formentlig først efter slægten atter erhvervede Bramstrup 1722. Første begravelse var nok 1751, da Johan Frederik Brockenhuus blev indsat i "sine forfædres begravelse her ved kirken"; angivelig fordi man troede de ældre Brockenhuusere også var blevet begravet i sakristiet og ikke i koret.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 3973 og 3978 note 90.</ref> Gravkapellet blev sløjfet 1811.