Kommunalvalget i Esbjerg Kommune 2021: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: {{fremtidig begivenhed}} {{Infoboks lovgivningsmæssige valg |election_name = Kommunalvalget i Esbjerg Kommune 2021 |country = Danmark |election_date = 16. november 2021 |next_election = 2025 |previous_election =2017 |seats_for_election = Der stemmes om 31 pladser i byrådet |majority_seats = 16 | ongoing = yes | results_sec =Resultater | turnout = | party1...
(Ingen forskel)

Versionen fra 27. jul. 2021, 10:21

Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed
Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed.
Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig.

Kommunalvalget i Esbjerg Kommune 2021 afholdes som del af Kommunal- og regionsrådsvalg 2021 tirsdag d. 16. november 2021. Der skal vælges 31 medlemmer af byrådet, hvilket betyder, at der skal 16 mandater til at danne flertal. Valget afholdes i 24 stemmeområder, hvor der i alle områder åbnes for valget kl. 8.00 på valgdagen på nær Mandø, der først åbner kl. 9.00. Den siddende borgmester Jesper Frost Rasmussen genopstiller som spidskandidat for Venstre[1], mens Jakob Lykke, der tidligere har siddet i byrådet fra 2002 til 2009, er spidskandidat for Socialdemokratiet i Esbjerg.[2]

Kommunalvalget i Esbjerg Kommune 2021
Danmark
← 2017 16. november 2021 2025 →

Der stemmes om 31 pladser i byrådet
16 mandater for et flertal

Parti Leder Mandater
Siddende borgmester
Jesper Frost Rasmussen
Venstre

Modsat ved Kommunalvalget i Esbjerg Kommune 2017 går Konservative denne gang med i valgforbund med Venstre og de øvrige borgerlige partier, da partiet ikke vil risikere samme stemmespild i blå blok, som man oplevede i 2017.[3]

Optakt

I optakten til valget i foråret 2021 er Esbjerg en af de kommuner, hvor der ser ud til at ske ændringer i borgmesterposten som følge af den store landspolitiske opbakning til Socialdemokratiet. Det kan betyde, at borgmesterposten for første gang i den nye Esbjerg Kommune kan komme på socialdemokratiske hænder. Esbjerg er derfor blevet udpeget til en svingkommune, der bør følges tæt.[4]

Opstillede partier

Flere partier har indgået aftale om valgteknisk samarbejde, herunder Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, og Esbjerg-listen i et samarbejde.[5] I den røde blok har Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten indgået et valgteknisk samarbejde, imens Radikale Venstre står uden for samarbejdet, da de ikke vil erklære sig hverken røde eller blå.[6]

Foreløbigt (pr. juli 2021) har følgende partier meldt sig klar til valget:

  • Socialdemokratiet (A) stiller op til valget med 20 kandidater og med Jakob Lykke som spidskandidat. Jakob Lykke er ny spidskandidat hos socialdemokratiet efter John Snedker, der til de forrige tre valg har været spidskandidat, trak sig som følge af utilfredshed med den politiske linje.[7]
  • Radikale Venstre (B) stiller op til valget med Anne Marie Geisler som spidskandidat, der vurderes at have gjort et stort stykke arbejde blandt andet med at ændre den politiske kultur i Esbjerg Byråd.[8]
  • Det Konservative Folkeparti (C) stiller op til valget med 11 kandidater og med May-Britt Andrea Andersen som spidskandidat.[9]
  • Borgerlisten (E) stiller op til valget med 3 kandidater og med Henrik Vallø som spidskandidat.[10]
  • Socialistisk Folkeparti (F) stiller op til valget med Diana Mose Olsen som spidskandidat.[11]
  • Dansk Folkeparti (O) stiller op til valget med nuværende viceborgmester Susanne Dyreborg som spidskandidat, der også stillede op til Folketingsvalget 2019[12] og ligeledes er kandidat til Regionsrådet.[13]
  • Venstre (V) stiller op til valget med 27 kandidater og med Jesper Frost Rasmussen som spidskandidat.
  • Enhedslisten (Ø) stiller op til valget med Sarah Nørris og Oscar Fink som spidskandidater. Partiets kandidater er opstillet på partiliste[14]

Alternativet stillet ikke op til valget, da de siden sidste periode har nedlagt lokalafdelingen.

Referencer

  1. ^ "Venstre er klar til valg". 28. april 2021. Hentet 24. juli 2021.
  2. ^ "Byrådsveteran til tops i socialdemokratisk urafstemning - nummer 2 på opstillingsliste til kommunalvalget". Jydske Vestkysten. 24. marts 2021. Hentet 24. juli 2021.
  3. ^ "Klar til fælles kamp i Esbjerg - de konservative slutter sig til borgerligt valgforbund med Venstre". Jydske Vestkysten. 26. januar 2021. Hentet 24. juli 2021.
  4. ^ "Syv måneder til historisk massakre på Venstre". 30. april 2021. Hentet 25. juli 2021.
  5. ^ "Fronterne trækkes op i Esbjerg". 10. februar 2021.
  6. ^ "Tre røde partier gør fælles sag til kommunalvalget - De Radikale er ude". Jydske Vestkysten. 19. marts 2021. Hentet 25. juli 2021.
  7. ^ "Garvet S-spidskandidat genopstiller ikke i protest mod partiets linje". danskekommuner.dk. 8. oktober 2020. Hentet 25. juli 2021.
  8. ^ "Det radikale hold i Esbjerg og på Fanø er nu sat med plads til flere". ugeavisen.dk. 17. marts 2021. Hentet 25. juli 2021.
  9. ^ "De Konservative melder klar til kommunalvalg". Jydske Vestkysten. 11. juni 2021. Hentet 25. juli 2021.
  10. ^ "Kandidater". Borgerlisten. Hentet 25. juli 2021.
  11. ^ "SF i Esbjerg har kandidaterne klar til kommunalvalget". 3. september 2020. Hentet 27. juli 2021.
  12. ^ "DF: Vi har været for beskedne i valgkampen". 6. juni 2019. Hentet 25. juli 2021.
  13. ^ "DF klar med 73 kandidater til regionsrådsvalget". 14. juni 2021.
  14. ^ "Enhedslisten Esbjerg klar til valg". 30. maj 2021. Hentet 25. juli 2021.